Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Blodprøver finder forskellige kræfttyper på tværs af stadier

To typer af blodprøver viser lovende takter som screeningsværktøjer til at identificere patienter med forskellige kræfttyper på tværs af forskellige stadier.

Det viser resultater fra to studier præsenteret på ASCO Breakthrough-mødet, der fandt sted den 11.-13. oktober i Bangkok, Thailand.

Mens begge fremgangsmåder bruger cellefrit DNA (nedbrudte DNA-fragmenter, der cirkulerer gennem blodbanen, og kan komme fra en række kilder, herunder døde tumorceller) til at identificere molekylære signaler om kræft, bruger en af ​​fremgangsmåderne også proteinmarkørresultater.

Den første test kan detektere flere typer kræftformer på tværs af faser. Den er baseret på DNA-methylering, som er en kemisk proces, der kan ændre, hvordan et gens funktion udføres af kroppen uden at ændre DNA's rækkefølge. Methylering spiller en rolle i mange processer i kroppen, herunder udviklingen af ​​kræft. Forskerne bruger en teknik kaldet bisulfit-sekventering, som gør det muligt for dem at identificere et mønster af methylering.

I undersøgelsen inkluderede forskerne mere end 20 tumortyper og alle sygdomsstadier. Plasma-DNA gennemgik målrettet methyleringsanalyse for, at forskerne kunne udvikle en algoritme, der kunne identificere kræftstatus og oprindelsesvæv (disse data er tidligere blevet præsenteret). Den uafhængige valideringsanalyse (https://abstracts.asco.org/252/AbstView_252_277037.html), som blev præsenteret på mødet i Bangkok, omfattede 1.264 personer, hvoraf 654 havde kræft.

Resultaterne viste, at teknologien havde en samlet detekteringsrate på 76 procent på tværs af stadier for et forudbestemt sæt af 12 nøglekræfttyper. Når testen opdagede kræft, identificerede teknologien, hvor kræften stammede fra i kroppen i 96 procent af tilfældene. Af dem var 93 procent af resultaterne korrekte.

Teknologien havde en 30 procent lavere falsk-positivrate end forventet (et fald fra en procent risiko for et falsk-positivt resultat til 0,7 procent risiko i valideringsdataene).

”Den lave falsk-positive rate er vigtig, fordi vi er nødt til at minimere potentialet for unødvendige diagnostiske test og den angst, der vil opstå som følge af falsk-positive resultater. Resultaterne understøtter den potentielle kliniske anvendelighed af denne målrettede methyleringsteknologi, hvilket styrker vores igangværende bestræbelser på at bringe en multicancer, blodbaseret, tidlig påvisningstest ind i klinikken for at hjælpe læger og patienter i bestræbelserne på at forbedre kræftspecifikke resultater,” siger Minetta Liu, der er medicinsk onkolog og formand for onkologisk forskning ved Mayo Clinic i Rochester, Minnesota, USA, i en pressemeddelelse.

Den anden test integrerer såkaldt ’shallow’ helgenom-sekventeringsdata fra cellefrit DNA og proteinmarkørresultater. Testen indebærer udførelse af sekventering på lavere dybder på en enkelt prøve, men kørsel af mange prøver på samme tid, hvilket gør fremgangsmåden mere omkostningseffektiv end traditionel sekventering.

Den multivariate kræftrisikoscore (MCRS) blev udviklet fra et datasæt (Abstrakt 45) af 76 patienter med fase I-IV kræft og 152 raske individer. Scoren blev valideret med data fra 466 gravide kvinder; 39 af kvinderne blev diagnosticeret med kræft ved hjælp af billeddannelses- og histologimetoder. MRCS-modellen detekterede effektivt flere kræftformer med 71,8 procent følsomhed ved 97,7 procent specificitet.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?