"Én mulig forklaring er, at infektionerne medfører et inflammatorisk respons, som over lang sigt bliver en stressfaktor for vævet og øger risikoen for cancerudvikling,” siger Søren Kragh Moestrup, professor på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.
Infektioner koblet til øget risiko for kræft
Et stort databasestudie finder korrelation mellem specifikke infektioner og efterfølgende kræftdiagnose.
Studiet er udgivet i tidsskriftet Cancer Immunology Research og lavet på oplysninger fra en japansk sygesikringsdatabase, som strækker sig syv år tilbage. Der indgår data i studiets analyse på over 50.000 mennesker uden kendt immundefekt.
Forfatterne bag studiet har set på forekomsten af influenza, gastroenteritis, hepatitis og lungebetændelsesinfektioner for dem i databasen, der fik kræft (case-gruppen), og dem som ikke fik kræft (kontrolgruppen) i løbet af de syv år.
Resultatet viste, at case-gruppen, der udviklede kræft, oplevede højere infektionsrater året før deres kræftdiagnose end kontrolgruppen.
Sammenlignet med kontrolgruppen oplevede case-gruppen:
- 18 procent øget forekomst af influenza
- 46,1 procent øget forekomst gastroenteritis
- 232,1 procent øget forekomst af hepatitis
- 135,9 procent øget forekomst af lungebetændelse.
Resultaterne kan have flere forklaringer
Det er et ganske interessant resultat, men måske ikke så overraskende, siger professor Søren Kragh Moestrup, der ikke selv har bidraget til studiet.
”Studiet siger ikke noget om årsagssammenhænge, men der er flere mulige forklaringer. Én mulig forklaring er, at infektionerne medfører et inflammatorisk respons, som over lang sigt bliver en stressfaktor for vævet og øger risikoen for cancerudvikling. For eksempel er det kendt, at kronisk tarminflammation på grund af autoimmunitet øger risikoen for tarmcancer,” siger Søren Kragh Moestrup, professor på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet. Han forsker selv i sammenhænge mellem inflammation og kræft.
Analysen viser, at det især er de længerevarende og kroniske infektioner såsom hepatitis, der er korreleret med risiko for leverkræft, og det peger på, at det er inflammationen, som øger risikoen for kræft.
Der er dog én mulig forklaring mere, som kan være én af årsagerne til, at der er en korrelation mellem infektioner og kræftrisiko.
”Det er plausibelt, at personer som får cancer, har øget tendens til inflammation og også øget risiko for infektioner pga. et ringere immunsystem. Så vil man også se korrelationen til cancer.”
Specifikke infektioner korrelerer med specifikke kræftformer
Forfatterne bemærkede også relationer mellem forskellige infektioner og forskellige kræftformer. For eksempel fandt de, at det var mere sandsynligt, at mænd, der udviklede germinalcelletumorer, havde haft influenza. Mennesker, der udviklede mavekræft, var mere tilbøjelige til at have haft lungebetændelse, og folk, der udviklede blod- eller knoglecancer var mere tilbøjelige til at have haft hepatitis. Forskerne har ikke selv et bud på en forklaring.
”Der er behov for yderligere forskning for at forstå forholdet [mellem] precancerøs immunitet, infektioner og kræftudvikling. Forskningen kan bidrage til bestræbelserne på at forhindre eller opdage kræft,” siger Shinako Inaida. Han er medforfatter til studiet og forsker ved Graduate School of Medicine ved Kyoto University i Japan.
