Kræftudredningen foregår vidt forskelligt på tværs af landet

Diagnostiske centre landet over implementerer Sundhedsstyrelsens diagnostiske pakkeforløb, som skal sikre hurtig udredning af patienter med symptomer på bl.a. kræft, vidt forskelligt.

Det er uvist, hvilken implementeringsstrategi, der er bedst, konkluderer nyt dansk studie. Frede Olesen, der professor ved Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet, kalder organiseringen for dybt kaotisk.

De 21 diagnostiske centre, der er fordelt over hele landet, har bl.a. til formål at bistå praktiserende læger i udredningen af komplekse patienter med diffuse symptomer på alvorlig sygdom, herunder kræft. Det sker via diagnostisk pakkeforløb, der blev implementeret i 2012 for at sikre en hurtig udredning. De diagnostiske centre fortolker imidlertid diagnostisk pakkeforløb for denne patientgruppe vidt forskelligt, og tilbuddet om hjælp til praktiserende læger varierer alt efter, hvor i landet den praktiserende læge befinder sig, konkluderer forskerne bag det nye studie.

"På tværs af landets regioner er der store forskelle, men også indenfor den enkelte region kan der være forskelle mellem de diagnostiske enheder med hensyn til, hvordan de håndterer patienterne. Det er forskelligt hvor stor en del af den indledende udredning de praktiserende læger skal foretage, når de henviser patienter til diagnostiske centre,” siger Christina Sadolin Damhus, ph.d.-studerende ved Afdeling for Almen Medicin på Københavns Universitet og førsteforfatter til det nye studie, som er offentliggjort i Scandinavian Journal of Primary Health Care.

Det gør arbejdet for hurtig opsporing af vanskeligt diagnosticerbare kræfttilfælde svært, når man som praktiserende læge møder så forskellige krav fra de diagnostiske centre, mener professor Frede Olesen. 

”Det er dybt kaotisk, hvordan det er blevet organiseret. Det er ret umuligt for praktiserende læger at navigere i systemet og samarbejde med forskellige afdelinger, når der stilles så vidt forskellige krav til henvisninger af samme patientgruppe,” siger han.

Frede Olesen har ikke selv bidraget til det nye studie.    

Vi kender ikke konsekvenserne

Det er uklart, om de forskellige måder at organisere udredningen af patienterne på har indvirkning på dødeligheden af kræft, siger John Brodersen, professor i almen medicin ved Københavns Universitet.

”Det er faktisk kun i én region, at man har implementeret diagnostiske pakkeforløb som Sundhedsstyrelsen har defineret det. Men vi ved ikke, om det er den bedste måde at gøre det på. Der er behov for, at der bliver udført kontrollerede studier, så vi kan undersøge hvilken praksis, der er bedst, og herudfra definere klare kriterier, som centrene skal følge,” siger John Brodersen, der er medforfatter på det nye studie.

I Region Nordjylland er overlevelsen af lungekræft betydeligt bedre end andre steder, viser en rapport fra Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG), og næstformand, Erik Jakobsen, udtalte i den forbindelse til Onkologisk Tidsskrift:

”Alene det at give de (regionen, red.) praktiserende læger adgang til at henvise til CT-scanning, ser ud til at forbedre diagnostikken. Det gør også, at hastigheden i udredningen bliver hurtigere, når man springer et mellemled over. Det er et budskab, vi gerne vil have ud. Det kan gøre en stor forskel at give praktiserende læger det tilbud, da røntgenundersøgelsen overser en stor andel af lungekræfttilfælde," siger Erik Jakobsen, overlæge i lungekirurgi og klinisk lektor på Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling ved Odense Universitetshospital. 

Diagnostisk pakkeforløb mangler fagligt grundlag

Både John Brodersen og Frede Olesen mener, at vi ved for lidt om, hvad der er den mest optimale måde at organisere udredningen og samarbejdet mellem almenpraktiserende læge og hospital. De stiller sig begge skeptiske over, at diagnostisk pakke overhovedet blev en del af diagnostisk center.

”Før i tiden havde mange kræftpatienter, der ikke umiddelbart passede ind i et kræftpakkeforløb, en langsommelig udredning. Der var behov for et sted, hvor praktiserende læger kunne henvise deres komplekse patienter til, og som så overtog udredningen. Det var den oprindelige tanke bag diagnostiske centre. At denne gode ide så blev pakket ind i et pakkeforløb, det har jeg aldrig set behov for,” siger Frede Olesen.

John Brodersen vurderer, at der mangler robust evidens af høj kvalitet for, hvordan samarbejdet bør være mellem praktiserende læger og diagnostiske centre i forhold til denne patientgruppe, og at der bør udføres kontrollerede studier, der undersøger, hvad der er til størst gavn for patienterne, inden man planlægger yderligere omorganisering.

Første undersøgelse af slagsen

Det nye studie er det første studie nogensinde, der systematisk beskriver, hvordan ​​udredningen af patienter med ikke-specifikke symptomer på alvorlig sygdom er organiseret i Danmark. Studiet beskriver organiseringen både på regionalt og intra-regionalt niveau. Studiet beror på spørgeskemaer, som er sendt ud til de 21 diagnostiske centre og svarprocenten var 100 procent. Christina Sadolin Damhus besøgte desuden seks centre.

Svarene viste, at:

• Henvisningskriterierne er konsistente på tværs af to regioner og inkonsekvente på tværs af tre regioner.
• 17 enheder (81%) kræver, at læger giver oplysninger eller udfører tests inden henvisning; mens 11 enheder (52%) kun har krav, når henvisningen kommer fra en anden hospitalsafdeling.
• I otte af de diagnostiske enheder (38%) skal læger bestille en CT-scanning, før henvisningen bliver accepteret.
• 12 diagnostiske enheder kræver, at læger i alle tilfælde udfører blodprøver før henvisning, og at de informerer deres patienter om, at de skal udredes for mulig kræft.
• Den anden konsistente region kræver desuden, at en CT-scanning blev bestilt inden henvisning til en diagnostisk enhed. 
• Inden for hver af de resterende tre regioner har nogle diagnostiske enheder ingen krav til praktiserende læger, og andre kræver diagnostisk udredning inklusive CT-scanning før henvisning. 
• Alle undtagen én af ​​de diagnostiske enheder (95%) rapporterede, at en CT-scanning var standardundersøgelsesmetoden, der blev brugt i udredningen af de fleste patienter i diagnostisk pakke.
• I fritekstmuligheden i spørgeskemaet skrev én respondent, at enheden brugte lavdosis-CT-scanninger, og en anden enhed tilføjede en CT-scanning af bækkenet.
• En diagnostisk enhed rapporterede også, at der blev udført en 'sikkerheds-CT' i de fleste tilfælde for at sikre, at intet blev overset. 
• 10 enheder rapporterede, at patienter under 35-40 år ikke automatisk blev CT-scannet.

Desuden viste studiet også, at nogle diagnostiske centre afslutter patienter med diffuse symptomer på alvorlig sygdom, når kræft er blevet afvist af undersøgelser, mens andre centre fastholder patienterne til der er fundet en diagnose og dermed til, at de er diagnostisk færdigudredt.