Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Et nyt TROP2-rettet ADC viser lovende effekt mod metastatisk hormonfølsom brystkræft

ESMO: Det nye anti-TROP2 lægemiddelkonjugat SKB264 demonstrerer en samlet responsrate på over 35 procent mod hormonfølsom HER2-negativ metastatisk brystkræft (mBC) i nyt fase I/II-studie.

Resultaterne fra studiet blev præsenteret på den europæiske kræftkongres ESMO 2023 (abstract #380MO).

I studiet fik patienter med HR+/HER2-negativ mBC, herunder patienter med HER2-low og HER2-nul, SKB264 i en dosis på 5 mg/kg hver anden uge, indtil sygdommen progredierede, eller der opstod uacceptabel toksicitet. Inklusionskriterierne omfattede progression på endokrinbaseret behandling og mindst én tidligere kemoterapi mod mBC.

Blandt de 38 patienter, der blev evalueret for respons, havde 47 procent primær endokrin resistens, og 79 procent af patienterne havde modtaget mindst to tidligere kemoterapi-regimer mod metastatisk sygdom.

Resultaterne viste, at:

  • Den samlede responsrate (ORR) var 36,8 procent med en sygdomskontrolrate (DCR) på 89,5 procent.
  • Medianvarigheden af respons var 7,4 måneder med en 6-måneders responsrate på 80 procent.
  • Medianen for progressionsfri overlevelse (PFS) var 11,1 måneder med en 6-måneders PFS-rate på 61,2 procent.

Ud af 41 patienter fik 48,8 procent behandlingsrelaterede bivirkninger (TRAEs) af grad 3 eller højere. De mest almindelige var et fald i neutrofil-tallet (36,6 procent), et fald i antallet af hvide blodlegemer (22 procent), anæmi (14,6 procent), et fald i antallet af blodplader (9,8 procent) og en stigning i koncentrationen af enzymet GGT (7,3 procent). Der blev ikke rapporteret om neuropati eller lægemiddelrelateret ILD/pneumonitis, og ingen TRAE'er resulterede i behandlingsstop eller død.

Konklusionen i abstractet lyder, at SKB264 har vist en håndterbar sikkerhedsprofil og betydelig antitumoraktivitet hos patienter med forbehandlet HR+/HER2-negativ mBC.

To fase III-studier er nu i gang; et i Kina for patienter, der har fået mindst én kemoterapi for mBC, og et andet globalt studie for patienter, der ikke tidligere har fået kemoterapi for mBC. Begge vil sammenligne effekten af behandling med SKB264 over for investigator-bestemt kemoterapi.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?