Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


”Hvis vi kan finde de 49 procent helt præcist, kan de i princippet undgå at få fjernet alle lymfeknuder og dermed de senfølger, der kan følge med,” siger Frederikke Munck.

Nogle brystkræftpatienter kan undgå fjernelse af alle lymfeknuder

Nogle kvinder med brystkræft kan måske undgå at få fjernet alle lymfeknuder i armhulen fremover. Det viser et dansk registerstudie.

Omkring halvdelen af de 17 procent af kvinder, som får fjernet alle lymfeknuderne i armhulen, når de bliver opereret for brystkræft, får senfølger som smerter, lymfødem eller føleforstyrrelser.

Det nye studie, som er publiceret i Annals of Surgical Oncology, omfatter data fra en stor gruppe kvinder, der er behandlet for brystkræft i Danmark. 383 af disse kvinder fik konstateret kræft i en eller flere lymfeknuder efter forbehandling med kemoterapi og fik derfor fjernet alle lymfeknuder i armhulen. Hos 49 procent af de 383 kvinder i undersøgelsen fandt man ikke yderligere metastaser i lymfeknuderne.

”Hvis vi kan finde de 49 procent helt præcist, kan de i princippet undgå at få fjernet alle lymfeknuder og dermed de senfølger, der kan følge med,” siger førsteforfatter til studiet, læge og ph.d.-studerende ved Afdeling for Brystkirurgi, Herlev-Gentofte Hospital, Frederikke Munck på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

I de senere år har neoadjuverende kemoterapi vundet indpas i behandlingen af brystkræft. Hos næsten halvdelen af de patienter, der får forbehandling med kemoterapi, forsvinder kræften fuldstændigt fra lymfeknuderne, men det er afgørende, at man kan identificere disse patienter. Til det formål har man udviklet såkaldt ’targeteret aksildissektion’, hvor man fjerner de to lymfeknuder med størst sandsynlighed for spredning.

Det nye studie påviser to grupper af kvinder med brystkræft, der formentlig kunne have beholdt lymfeknuderne i armhulen. Den ene gruppe er kvinder, hvor brystkræfttumoren forsvandt fuldstændigt på grund af den forebyggende kemoterapi. Den anden gruppe er kvinder, der kun havde såkaldte ’enkeltcelle metastaser’ i en af de to lymfeknuder, som blev fjernet ved diagnosen. Begge grupper har meget lav risiko for at have mere end tre yderligere lymfeknuder med kræft, som formentlig kan klares med strålebehandling. Frederikke Muncks bud er, at det vil være den første gruppe, hvor man vil stoppe med at fjerne alle lymfeknuder i armhulen.

Frederikke Muncks vejleder, overlæge og professor Tove Filtenborg Tvedskov, Herlev og Gentofte Hospital, tror på, at den nye forskning vil lede til langt mere skånsom brystkræftkirurgi i fremtiden og dermed færre senfølger.

”Mit håb er, at vi slet ikke skal lave aksilrømning (fjernelse af alle lymfeknuder i armhulen, red.) af brystkræftpatienter i fremtiden,” siger Tove Filtenborg Tvedskov på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside. 

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: DTU-prorektor Christine Nelleman, der nu også står forrest i Det Etiske Råd, var et nørdet barn, som læste meget. Hendes nørdede tilbøjeligheder giver sig også til kende i en forkærlighed for keramik og andet kunsthåndværk.

TV: Det er ikke nødvendigt med en træt mordgåde i den medrivende TV-serie ’Løgnen’. Serien er bedst, når den tager livtag med en troværdig virkelighed som ’sosu’ i den rå, københavnske vestegn.

STREAMING: Realityserien ´Hospitalets Helte´ giver et fladt formidlet og overfladisk indblik i livet på Holbæk Sygehus.

STREAMING: Den omsiggribende abonnementsøkonomi trænger dybt ind i sundhedssystemet i det første afsnit af den seneste sæson af ’Black Mirror’. Givetvis en våd drøm for visse tech-startup-typer, men for de fleste andre et regulært mareridt.

KULTUR-TEMPERATUR: Camilla Hersom tiltræder snart som direktør hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Derhjemme forsøger hun at få sin familie til at læse formidlingsværket ’Tarme med charme’. Hun er også glad for sin bogklub, hvor de lige nu læser en præcis 100 år gammel klassiker.

BØGER: Formidlingsbog om huden ønsker at være et forsvarsskrift for huden som selvhjulpen, men den rummer et paradoks, som ikke bliver tilstrækkeligt belyst.

BØGER: ´Livet det er livet værd – Samtaler om at være senior´ rummer mange smukke og meningsfulde refleksioner om det at blive ældre og om at tage samtaler på tværs af generationer. Men man savner, at den går lidt dybere ind i det, den selv kalder så vigtigt.

STREAMING: TV-serien ´Dying for Sex´ balancerer seksualitet, uhelbredelig kræft og eksistentiel opvågning med sjælden livsbekræftende elegance. Michelle Williams stråler i rollen som Molly, der vælger sig selv og livet til i mødet med døden.

KULTUR-TEMPERATUR: Tabitha Krogh Ölmestig er på vej mod at blive praktiserende læge. Hun er også i gang med at etablere en vingård på Sydfyn, hvor hun og hendes mand forventer at lave naturvin i mange varianter.

BØGER: For få år siden var brug af kunstig intelligens (AI) en akademisk disciplin, der i mange sundhedsprofessionelles opfattelse lå et godt stykke ude i fremtiden. Sådan er det ikke længere. AI-løsninger anvendes allerede i det danske sundhedsvæsen, og i de kommende år vil det kun eskalere. Ny bog udfolder landskabet, som det ser ud lige nu, og giver bud på, hvordan vi skal navigere i den nye virkelighed.