Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Nogle brystkræftpatienter kan undgå fjernelse af alle lymfeknuder

Nogle kvinder med brystkræft kan måske undgå at få fjernet alle lymfeknuder i armhulen fremover. Det viser et dansk registerstudie.

Omkring halvdelen af de 17 procent af kvinder, som får fjernet alle lymfeknuderne i armhulen, når de bliver opereret for brystkræft, får senfølger som smerter, lymfødem eller føleforstyrrelser.

Det nye studie, som er publiceret i Annals of Surgical Oncology, omfatter data fra en stor gruppe kvinder, der er behandlet for brystkræft i Danmark. 383 af disse kvinder fik konstateret kræft i en eller flere lymfeknuder efter forbehandling med kemoterapi og fik derfor fjernet alle lymfeknuder i armhulen. Hos 49 procent af de 383 kvinder i undersøgelsen fandt man ikke yderligere metastaser i lymfeknuderne.

”Hvis vi kan finde de 49 procent helt præcist, kan de i princippet undgå at få fjernet alle lymfeknuder og dermed de senfølger, der kan følge med,” siger førsteforfatter til studiet, læge og ph.d.-studerende ved Afdeling for Brystkirurgi, Herlev-Gentofte Hospital, Frederikke Munck på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

I de senere år har neoadjuverende kemoterapi vundet indpas i behandlingen af brystkræft. Hos næsten halvdelen af de patienter, der får forbehandling med kemoterapi, forsvinder kræften fuldstændigt fra lymfeknuderne, men det er afgørende, at man kan identificere disse patienter. Til det formål har man udviklet såkaldt ’targeteret aksildissektion’, hvor man fjerner de to lymfeknuder med størst sandsynlighed for spredning.

Det nye studie påviser to grupper af kvinder med brystkræft, der formentlig kunne have beholdt lymfeknuderne i armhulen. Den ene gruppe er kvinder, hvor brystkræfttumoren forsvandt fuldstændigt på grund af den forebyggende kemoterapi. Den anden gruppe er kvinder, der kun havde såkaldte ’enkeltcelle metastaser’ i en af de to lymfeknuder, som blev fjernet ved diagnosen. Begge grupper har meget lav risiko for at have mere end tre yderligere lymfeknuder med kræft, som formentlig kan klares med strålebehandling. Frederikke Muncks bud er, at det vil være den første gruppe, hvor man vil stoppe med at fjerne alle lymfeknuder i armhulen.

Frederikke Muncks vejleder, overlæge og professor Tove Filtenborg Tvedskov, Herlev og Gentofte Hospital, tror på, at den nye forskning vil lede til langt mere skånsom brystkræftkirurgi i fremtiden og dermed færre senfølger.

”Mit håb er, at vi slet ikke skal lave aksilrømning (fjernelse af alle lymfeknuder i armhulen, red.) af brystkræftpatienter i fremtiden,” siger Tove Filtenborg Tvedskov på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside. 

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?