Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Enlige og kvinder uden arbejde afbryder oftere antihormonbehandling

Brystkræftpatienter, der bor alene eller står udenfor arbejdsmarkedet, afbryder oftere deres antihormonbehandling tidligt, hvilket øger risikoen for tilbagefald af brystkræft. Det konkluderer danske forskere i et nyt studie og opfordrer til målrettede støtteprogrammer.

I studiet, som er publiceret i Journal of Clinical Oncology, har forskerne analyseret data fra administrative registre og Danish Breast Cancer Group. Samlet set er undersøgelsen baseret på data fra 4.353 præmenopausale kvinder, der blev diagnosticeret med brystkræft i perioden 2002 til 2011.

Forskerne brugte oplysninger fra nationale registre om kvindernes sociale forhold (samlivsstatus, uddannelse, beskæftigelse og indkomst) og information indsamlet under deres behandlingsforløb for at undersøge, hvorvidt de gennemførte behandlingen.

Analysen viste, at størstedelen af kvinderne – nemlig 83 procent – gennemfører antihormonbehandlingen, der varer i mindst fem år. Men sandsynligheden for at afbryde behandlingen før tid var i studiet 48 procent højere for enlige kvinder og 44 procent højere for kvinder uden for arbejdsmarkedet sammenlignet med kvinder med en partner og kvinder i arbejde.

Øget risiko for tilbagefald

Hvis antihormonbehandlingen afbrydes før tid, kan det have alvorlige konsekvenser. Patienter, der ikke gennemfører den anbefalede behandling, har nemlig højere risiko for tilbagefald af brystkræft end patienter, der fuldfører behandlingen, påpeger Julie A. Schmidt, der er postdoc ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Julie A. Schmidt

”Antihormonbehandling bidrager til at forebygge tilbagefald og forbedrer overlevelsen efter brystkræft. I et tidligere studie af præmenopausale kvinder med brystkræft fik 20 procent af kvinder, der afbrød antihormonbehandlingen før tid, et tilbagefald. Det tal var 11 procent blandt kvinder, der gennemførte behandlingen. Tilbagefaldsraten var 1,67 gange højere hos dem, der afbrød behandlingen tidligt, sammenlignet med dem, der gennemførte behandlingen,” siger Julie A. Schmidt.

Undersøgelsen understreger ifølge forskerne behovet for målrettet støtte til de kvinder, der har mest brug for det. De håber, at studiet kan sætte fokus på noget af den sociale ulighed, der er i efterlevelsen af kræftbehandlingen.

”Vi har identificeret to grupper af kvinder med brystkræft, der potentielt kan have gavn af yderligere støtte til at gennemføre antihormonbehandlingen. Det er kvinder, der bor alene og kvinder, der står uden for arbejdsmarkedet. Vores resultater kan bruges i planlægningen af interventionsstudier rettet mod gennemførelse af antihormonbehandlingen,” siger Julie A. Schmidt.

Forskerne har ikke undersøgt grunden til, at 17 procent af kvinderne i studiet afbryder antihormonbehandlingen, men det er noget, de gerne vil undersøge nærmere. Af mulige årsager nævner Julie A. Schmidt bivirkninger, komorbiditet, brug af anden medicin, personlige præferencer, manglende støtte med mere.

Samarbejdspartnere i studiet var Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og

Aarhus Universitetshospital, Afdeling for Kræftbehandling, Rigshospitalet, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet. Danish Breast Cancer Group, Rigshospitalet, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet.

 

Kultur

STREAMING: Ingen løgn er for stor til, at hovedpersonen i TV-serien ´Skruk´ ikke straks kaster sig hovedkulds ud i den, hvis den kan give et par hurtige point. Det er både morsomt og tragikomisk.

BØGER: Heldigvis er det aldrig for sent at forbedre et rodet og forsømt mikrobiom. Kvaliteten af vores måltider er afgørende for, om vi har en sund tarmflora, eller om vi kæmper med konsekvenserne af en svækket. Det forklarer professor Oluf Borbye Pedersen i sin nye bog, hvor han viser, hvordan man kan styrke både mikrobiomet og helbredet gennem nye og lækre grøntsager og frugter.

KULTUR-TEMPERATUR: Mads Duedahl fra Region Nordjylland hylder sort krimikomedie fra 2000. Den slår alle andre danske film, mener sundhedspolitikeren, der også har været kulturrådmand og i det hele taget elsker kultur.

TV: Mini-dokumentarserien ´Læger til salg´ er underholdende og provokerende og rejser vigtige spørgsmål om etik og påstået magtmisbrug, bestikkelse og korruption samt en muligvis truet patientsikkerhed. Men roder sig desværre også ud i unuancerede og utilstrækkeligt dokumenterede generaliseringer.

BØGER: Ib Michael fortæller i sin nye, velskrevne og personlige bog ´På den anden side af solskinnet´ om sin rejse gennem sygdom og rehabilitering. Han beskriver de udfordringer, der opstår, når hjernen, sindet og kroppen ændres efter en blodprop. Bogen skildrer en kamp, som har dannet rammen om forfatterens taknemmelige og poetiske refleksioner over livet, døden, rejser, venskaber, naturen og sin kones frodige have.

TV: I TV2-dokumentaren ´Bøgholts misbrugte børn´ står daværende pædagoger og 16 nu voksne børn frem og fortæller om, hvordan de har været udsat for 7 pædagogers vanrøgt, voldelige overfald, grooming, forførelse og voldtægter på det ellers dengang så anerkendte behandlingshjem. Og om hvordan ledelsen angiveligt ignorerede deres klager.

UDSTILLING: Nikolaj Kunsthal i København huser lige nu en broget kunstudstilling, der er skiftevis seksuelt eksplicit, underfundig og overtydelig. Mange slags skæbner og perspektiver bliver berørt – og oftest med succes.

KULTUR-TEMPERATUR: Yousif Subhi er en internationalt anerkendt dansk øjenlæge, der lige har holdt et af hovedforedragene på øjenkongressen EURETINA i Barcelona. Derhjemme er han og hans hustru dybt uenige om akavede komedier som ’Klovn’ og ’The Office’. Hun hader dem – han synes, de er modige og lidt provokerende.

BØGER: Forfatter med sen diagnosticeret ADHD drømte om at kunne åbne et usynligt låg til sin hjerne, så andre kunne forstå hende bedre. Derfor har hun nu skrevet en vellykket bog, som åbner låget til ti meget forskellige kvinders verden med ADHD – til skammen, skylden, forkertheden og de små eller større detaljer, som man sjældent fortæller andre og måske endda ikke selv forstår.

BØGER: Befolkningsundersøgelser viser, at fire-seks procent af befolkningen opfylder kriterierne for en ADHD- eller ADD-diagnose. For de fleste medfører diagnoserne udfordringer på mange områder: De udvikler oftere misbrug, begår kriminalitet, lider af psykisk sygdom og har dårligere uddannelse. Men for nogle kan ADHD/ADD også være en styrke og en fordel, skriver forfatter i ny bog.