Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


Danske forskere tester personlig brystkræftscreening

Et nyt forskningsprojekt vil sammenligne det nuværende brystkræft-screeningsprogram med et program, der er tilpasset den enkelte kvindes risiko. Målet er at personliggøre og målrette brystkræftscreening i Danmark.

Alle kvinder mellem 50 og 70 år er siden 2009 blevet inviteret til brystkræftscreening hvert andet år. I det nye projekt, som bærer titlen PRSONAL, sammenligner en dansk forskergruppe med Stig Bojesen fra Herlev Hospital i spidsen det screeningsprogram, der findes i dag, med personlig brystkræftscreening.

Forskerne vil blandt andet u

ndersøge, hvordan kvinder forholder sig til at få målt deres personlige risiko for brystkræft, og om kvinder kan acceptere, at deres risiko bestemmer, hvor ofte de bliver inviteret til mammografiscreening. Forskerne vil også se på, hvordan de kvinder, der får beregnet deres risiko for brystkræft, oplever det. Hvis projektet bliver en succes, vil personlig screening kunne blive indført i hele landet.

Projektet bygger på forskning på området fra de seneste 15 år med deltagelse af over 200.000 kvinder i mange lande. I dag kender man cirka. 300 genetiske varianter, der har betydning for at udvikle brystkræft. Der er også evidens for, at livsstil, familiehistorie med brystkræft og brystvævets tæthed har betydning. Ud fra alle disse faktorer er det i dag muligt at beregne risiko og tilrettelægge screeningen, så den passer til den enkelte kvinde.

Ved at tage højde for den enkelte kvindes risiko for brystkræft kan kvinder med høj risiko blive screenet oftere, mens kvinder med lav risiko kan blive skånet for unødvendige røntgenundersøgelser. Forskerne bag projektet håber dermed at kunne øge de gavnlige effekter af screening og mindske nogle af ulemperne i det nuværende program, såsom falsk alarm og falsk tryghed.

Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom blandt kvinder i Danmark med cirka 4.800 tilfælde om året. Det nuværende program for brystkræftscreening blev landsdækkende i 2009 og er stort set ikke ændret siden. Over 80 procent af de inviterede kvinder deltager, og screeningsprogrammet har været medvirkende til, at behandlingen i dag er mindre indgribende, og at dødeligheden af brystkræft er faldet.

 

Kultur

FILM: 2025 har budt på en stærk bølge af film, der kredser om sundhed, sygdom og menneskelig sårbarhed. Men glem alt om tør fagformidling og støvede diagnoser – her handler det om liv og død, skyld og skønhed, skæbner og samfund. Medicinske Tidsskrifter har udvalgt de fem film, vi har syntes bedst om. Filmene kan stadig ses i biografer, på festivaler og/eller streames.

Mangler feriekufferten lidt indhold, der både oplyser og inspirerer? Medicinske Tidsskrifter har udvalgt fem bøger fra 2025, som alle har fået 5 ud af 6 stjerner i anmeldelserne.

KULTUR-TEMPERATUR: Line Uhrenholt, der netop har modtaget Gigtforeningens Ung Forskertalentpris 2025, tog i 2024 til Stockholm for at opleve en koncert med det amerikanske popfænomen Taylor Swift. 60.000 fans sang med på alle hendes hits, og det blev en oplevelse, som den nordjyske læge og gigtforsker aldrig glemmer.

BØGER: Historiker Jesper Romme Fischers roman om døden i København i perioden 1860-1890 er både makaber og menneskelig – og trækker læseren ned i mørket med poetisk realisme.

KULTUR: Er der plads til forskellighed og diversitet for læger og patienter? Forening af yngre læger med normkritisk dagsorden inviterer til debat og workshop om fremtidens sundhedsvæsen på landets største festival, Roskilde Festival.

FILM: En ny dansk film tager os hele vejen med ind til de intime rutiner, det hårde slid og de menneskelige omkostninger, der kan være forbundet med omsorgsarbejde. Empatien og engagementet bag filmen er mærkbar, men filmen er også hård kost at sidde igennem.

KULTUR-TEMPERATUR: Bogaktuelle Per Thor Straten fra Nationalt Center for Cancer Immunterapi har sunget i mange år, indtil hans stemme mistede en oktav for 10 år siden. Han nyder stadig at tage til koncert, og hans seneste gode oplevelse var med Big Apple Big Band på en lille café på Frederiksberg.

DANS: Pioner-projektet ´Fod på Gulv´ introducerer folkedans til mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel. Et fokus på samvær frem for regelret perfektion er en af hemmelighederne bag tilbuddet, som snart bliver udbredt til hele landet.

KULTUR-TEMPERATUR: DR-dokumentaren ‘Hvem griber Sarah?’ skildrer fint, hvordan et meget specialiseret psykiatrisk system kan være dysfunktionelt trods de bedste intentioner. Det mener Dansk Psykiatrisk Selskabs forperson Merete Nordentoft.

KULTUR: Professor, overlæge Bente Klarlund og dansktop-musiker Johnny Hansen modtager Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2025. Makkerparret vinder prisen for deres bog ’Klarlund og Kandis på kur – forever’. Her kombinerer de forskning med praksisnære råd og skaber et folkeligt fællesskab om sundhed, vurderer Danske Regioners dommerpanel.