Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Danske forskere tester personlig brystkræftscreening

Et nyt forskningsprojekt vil sammenligne det nuværende brystkræft-screeningsprogram med et program, der er tilpasset den enkelte kvindes risiko. Målet er at personliggøre og målrette brystkræftscreening i Danmark.

Alle kvinder mellem 50 og 70 år er siden 2009 blevet inviteret til brystkræftscreening hvert andet år. I det nye projekt, som bærer titlen PRSONAL, sammenligner en dansk forskergruppe med Stig Bojesen fra Herlev Hospital i spidsen det screeningsprogram, der findes i dag, med personlig brystkræftscreening.

Forskerne vil blandt andet u

ndersøge, hvordan kvinder forholder sig til at få målt deres personlige risiko for brystkræft, og om kvinder kan acceptere, at deres risiko bestemmer, hvor ofte de bliver inviteret til mammografiscreening. Forskerne vil også se på, hvordan de kvinder, der får beregnet deres risiko for brystkræft, oplever det. Hvis projektet bliver en succes, vil personlig screening kunne blive indført i hele landet.

Projektet bygger på forskning på området fra de seneste 15 år med deltagelse af over 200.000 kvinder i mange lande. I dag kender man cirka. 300 genetiske varianter, der har betydning for at udvikle brystkræft. Der er også evidens for, at livsstil, familiehistorie med brystkræft og brystvævets tæthed har betydning. Ud fra alle disse faktorer er det i dag muligt at beregne risiko og tilrettelægge screeningen, så den passer til den enkelte kvinde.

Ved at tage højde for den enkelte kvindes risiko for brystkræft kan kvinder med høj risiko blive screenet oftere, mens kvinder med lav risiko kan blive skånet for unødvendige røntgenundersøgelser. Forskerne bag projektet håber dermed at kunne øge de gavnlige effekter af screening og mindske nogle af ulemperne i det nuværende program, såsom falsk alarm og falsk tryghed.

Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom blandt kvinder i Danmark med cirka 4.800 tilfælde om året. Det nuværende program for brystkræftscreening blev landsdækkende i 2009 og er stort set ikke ændret siden. Over 80 procent af de inviterede kvinder deltager, og screeningsprogrammet har været medvirkende til, at behandlingen i dag er mindre indgribende, og at dødeligheden af brystkræft er faldet.

 

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?