Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Abemaciclib forlænger overlevelse uden forværring for brystkræftpatienter

ESMO2017: Kvinder med HR+/HER2 negativ brystkræft overlever længere uden forværring af sygdommen, hvis endokrin behandling kombineres med abemaciclib.

Det viser resultaterne af MONARCH 3-forsøget, der blev præsenteret ved ESMO 2017-kongressen i Madrid, hvor forskerne konstaterede, at den progressionsfrie overlevelse blev forøget med 46 procent, når abemaciclib blev føjet til endokrin behandling (anastrozol eller letrozol).

Abemaciclib er en såkaldt cyclinafhængige kinase (CDK) 4/6 inhibitor udviklet af Eli Lilly og som stadig er på forsøgsstadiet.

Selv om de fleste kvinder havde stor fordel af at ​​abemaciclib blev tilføjet den indledende behandling, havde omkring en tredjedel af kvinderne ikke gavn af midlet i den indledende behandling.

MONARCH 3 er et fase III randomiseret, dobbeltblindet forsøg med abemaciclib versus placebo, tilføjet ​​endokrin behandling med en ikke-steroidal aromatasehæmmer som indledende behandling hos postmenopausale kvinder med hormonreceptorpositiv HER2 negativ avanceret brystkræft.

I undersøgelsen indgik 493 patienter fra 22 lande, som aldrig var blevet behandlet for metastatisk sygdom. Det primære endepunkt var progressionsfri overlevelse.

Det var resultaterne af en interimanalyse efter 18 måneder, der søndag blev præsenteret på ESMO 2017, og udover forlængelsen af den progressionsfri overlevelse hos patienter med målbar sygdom, viste en objektiv responsrate (ORR) 59 procent, mens placebogruppens ORR kun var 44 procent.

Risikoen for diarré og neutropeni var hhv. 81,3 procent og 41,3 procent med abemaciclib og hhv. 29,8 procent og 1,9 procent med placebo.

"Dette er det tredje studie, der viser, at kombinationen med en CDK 4/6-hæmmer er bedre end endokrin behandling alene," siger hovedforfatter dr. Angelo Di Leo, der er medicinsk onkolog ved den kræftmedicinske afdeling på Hospitalet i Prato, Toscano, Italien.

"Abemaciclib reducerede risikoen for sygdomsprogression med 46 procent."

Dataene viser også, at vi muligvis bedre kan skelne fordelene blandt patientgrupper. Hos patienter med mere udfordrende sygdomsegenskaber - som levermetastaser - havde patienterne stor fordel af tilsætningen af ​​abemaciclib. I undergrupperne med kun knoglemetastaser eller med en indolent sygdom, der medførte tilbagefald år efter at mand havde stoppet adjuvant endokrin behandling, havde patienterne imidlertid en fremragende prognose alene med endokrin behandling.

"Det er velkendt, at disse patienter har en bedre prognose end dem med lever- eller lungemetastaser, eller som har tilbagefald tidligt i løbet af adjuvant endokrine terapi," siger Di Leo.

"For første gang har vi indsigt, der tyder på, at patienter med visse kliniske egenskaber kan have en anden fordel end behandling med en CDK 4/6-hæmmer, herunder muligheden for, at nogle patienter med en god prognose alene kan starte med endokrin behandling. Hos sådanne patienter kan CDK 4/6-hæmmere potentielt reserveres til næste behandlingslinje for metastatisk sygdom. Denne ide bør yderligere undersøges ud fra vores data," siger han.

"I vores undersøgelse havde næsten en tredjedel af patienterne kun knoglemetastaser eller fik en tumorrelaps flere år efter at have stoppet adjuvant endokrin behandling," fortsætter Di Leo.

"Det er en klinisk relevant andel af patienterne, for hvem vi skal overveje, at forsinke brugen af ​​en CDK 4/6-hæmmer. Dette kan være en mere optimal behandlingsstrategi for nogle patienter, da de dermed kan undgå toksiciteten af ​​CDK 4/- hæmmere i førstelinjebehandling og den kan spare omkostningerne."

På baggrund af resultaterne udtalte Dr. Giuseppe Curigliano, direktør, Division of New Drug Development, European Institute of Oncology (IEO), University of Milan i Italien:

"Abemaciclib er den tredje CDK 4/6-hæmmer, der skal testes mod avanceret brystkræft, og MONARCH 3-undersøgelsen bekræfter betydningen for denne nye klasse af midler i kombination med endokrin behandling af metastatisk brystkræft."

"Mange patienter med metastatisk sygdom modtager stadig kemoterapi på trods af retningslinjer og data fra kliniske forsøg," tilføjer han.

"Denne undersøgelse bekræfter, at vi bør undgå kemoterapi mod hormonreceptorpositiv HER2-negativ metastatisk brystkræft, hvis en visceral krise ikke er til stede.

Det store spørgsmål, der stadig skal besvares, er, hvad den optimale behandlingssekvens i en periode med CDK 4/6-hæmmere er. Skal vi bruge disse midler i førstegangsbehandlingen eller er der plads til at begynde med endokrin behandling alene og så tilføje CDK 4/6-hæmmere ved progression? En akademisk test bør udformes for at bessvare dette spørgsmål," mener Curigliano.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?