Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Unge kræftpatienter har markant forhøjet risiko ved covid-19

ESMO: Risikoen for at dø af covid-19 er tre til fire gange højere for yngre mennesker, som enten har eller har haft kræft, end for andre covid-19-patienter. Trods det er kræftpatienter hidtil ikke så ofte kommet i intensiv behandling eller fået ventilation, som andre covid-19-patienter.

Det viser nye registerdata fra indlagte cancerpatienter i Storbritanien, som er fremlagt (Abstrakt 1670O) på dette års virtuelle ESMO-kongres.  

Patienter, som enten har haft eller har kræft, viser samme symptomer ved covid-19 som andre patienter, men dødeligheden blandt kræftpatienterne er markant forhøjet blandt yngre kræftpatienter, fortæller professor Carlo Palmieri fra Clatterbridge Cancer Center NHS Foundation Trust, Liverpool, i en præsentation af foreløbige data fra den britiske covid-19 population. 

Indtil nu er der analyseret data fra 66.594 indlagte covid-19 patienter under den såkaldte Clinical Characterisation Protocol UK, som briterne har haft klar i tilfælde af udbrud af epidemier som coronaepidemien.

Protokollen, som er en del af WHO’s covid-19 Clinical Information Network and international Severe Acute Respiratory and emerging Infections Consortium, blev aktiveret i januar 2020, og de prospektive data i studiet stammer fra 258 klinikker i Storbritanien fra januar til august 2020. 59.568 havde ikke kræft (89.5 procent), mens i alt 7.026 registreret som kræftpatienter, heraf 5.346 som tidligere patienter (otte %), og 1.680 med aktiv sygdom (2,5 %).

De tre grupper har stort set identiske profiler hvad angår anden sygdom og covid-19-symptomer, men forskerne har fundet betydelig forskel i hvor intensivt deres covid-19-sygdom er blevet behandlet. Således har 14.5 procent af covid-19-patienterne uden kræft været i intensiv behandling, mod 7.6 procent af patienter med en historik med kræft og 9.5 procent af patienterne med aktiv kræftsygdom. Ligeledes har omkring dobbelt så stor en andel af kohorten uden kræft fået ventilationsbehandling, som i de to grupper med tidligere og nuværende kræftpatienter (8.9 procent mod 4.1 og 4 procent). Dødeligheden er ligeledes markant forhøjet blandt kræftpatienterne med knap 30 procent dødsfald blandt indlagte covid-19-patienter uden kræft, og henholdsvis 44.3 procent og 42.3 procent blandt patienter med tidligere eller aktiv kræft. 

Nærmere analyser af data viser, at forskellen i dødelighed især ses blandt patienter under 50 og 70 år, mens forekomsten begynder at udligne sig mellem grupperne for hvert tiår derefter. 

Studiet af data fra Clinical Characterisation Protocol UK vil fortsat blive analyseret, men indtil videre håber forskerne, at resultaterne vil klæde beslutningstagere og patienter og pårørende bedre på til at træffe beslutninger om behandling af covid-19, sagde Carlo Palmieri ved præsentationen. 

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?