Kristian Helin: Vi vinder over kræft – men patienterne ser resultaterne for sent
Udviklingen inden for ny livreddende cancerbehandling går så hurtigt lige nu, at regulerende myndigheder har svært ved at følge med. Vi bør derfor som samfund overveje, om systemet fungerer efter hensigten, og om vi kan og bør gøre det bedre, siger danske Kristian Helin, direktør på det prominente Institute of Cancer Research i England.
Han har skrevet en kronik til mediet The Guardian, hvor han forsøger at råbe den engelske befolkning og dets beslutningstagere op. De skal være klar over, hvilket skel der er opstået og i stigende grad vil opstå mellem den medicinske udvikling og den kliniske virkelighed.
Han mener, at man bliver nødt til at finde en ny organisering, hvis den hastige udvikling indenfor ny cancermedicin og -teknologi skal komme patienterne til gode i den kliniske virkelighed.
I England oplever Kristian Helin nemlig, hvad en række danske klinikere også har bemærket de seneste år, at det til tider kan tage år fra markedsføringstilladelse til, at medicinen er i hænderne på lægerne. Det kan være på trods af imponerende effekt i de kliniske fase III-studier.
”Det er et problem i England, ligesom det er et problem i mange andre lande. Jeg mener ikke, at det er tilfredsstillende, at man skal vente op til hele år fra det tidspunkt, et livreddende lægemiddel har fået markedsføringstilladelse til, at man har mulighed for at tilbyde patienterne behandlingen på hospitalet,” siger Kristian Helin, professor i cancer og epigenetik og direktør på Institute for Cancer Research (ICR). Han er tidligere professor, konstitueret prodekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og stifter af forskningscentret BRIC på KU.
Lær fra coronaepidemien
Selv om han har været i udlandet siden 2018 – først som leder af det epigenetiske forskningscenter på det prestigefyldte Memorial Sloan Kettering Cancer Center i USA, og sidenhen som direktør for ICR – så har han stadig en fod i Danmark, som en del af Kræftens Bekæmpelses forskningsstrategiske udvalg.
I hans øjne er der en mulighed for at fremskynde processen og vejen til klinikken, hvis vi virkelig vil det som samfund, og hvis der er politisk opbakning.
”Vi så jo under coronaepidemien, hvor hurtigt processen fra forskning til udrulning af ny medicin (vacciner, red.) rent faktisk kan gå, når vi som samfund beslutter os for det. Det var en stor tilfredsstillelse for alle. Hvorfor bruger vi ikke den erfaring til at fremskynde processen på anden medicin?” siger Kristian Helin.
Han anerkender, at løsningen på problematikken ikke er ligetil, men at man i det mindste bør afsøge muligheden.
Nye behandlinger står i kø
Lige nu er der en pipeline af nye effektive præparater, som står i kø for at komme ind i klinikken. Han nævner som eksempel AKT-hæmmeren capivasertib, som for nylig blev godkendt af den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA som behandling mod HR-positiv brystkræft.
Lægemidlet blev udviklet på baggrund af grundforskning lavet i laboratorierne på Institute of Cancer Research og senere fremstillet af AstraZeneca. Behandlingen fordobler progressionsfri overlevelse i forhold til kontrolgruppen.
”Capivasertib er blot et af mange nye målrettede kræftlægemidler, der er på nippet til at komme ind i klinikken,” skriver Kristian Helin i sin kronik i The Guardian.
”I pipelinen er der også nye immunrettede terapier så som kræftdræbende virus, der selektivt udsletter kræftceller, og vacciner skræddersyet til patienters individuelle kræftformer.”
Begge dele har vist lovende effekt i fase II-forsøg og kan snart blive en realitet, skriver Kristian Helin.
”Disse fremskridt rummer potentialet til at helbrede flere patienter og reducere bivirkninger gennem smartere behandlinger.”
”Men på trods af alle de spændende opdagelser, der sker inden for kræftforskning, er der behov for mere arbejde for at omsætte udviklingen til bedre effekter på patienterne. Det er stadig alt for svært at give adgang til de nyeste lægemidler, diagnostik og teknologier,” skriver Kristian Helin.
Danmark er til tider godt med
I Danmark ligger gennemsnittet for anbefalinger af onkologiske lægemidler dog ret højt internationalt set. Processen tager 145 dage fra det øjeblik, Medicinrådet modtager en ansøgning fra virksomheden bag lægemidlet til en afgørelse, viser en rapport fra EFPIA, som er den europæiske brancheorganisation for lægemiddelproducenter. Rapporten sammenligner tilgængeligheden af ny medicin på tværs af europæiske lande fra 2018 til 2021.
Der er dog undtagelser, hvor effektive præparater tilsyneladende er i ”venteposition” i flere år fra det tidspunkt, hvor et klinisk fase III-studie har endelige resultater.
Niels Fristrup, afdelingslæge ved Aarhus Universitetshospitals kræftafdeling og medlem af Dansk Renal Cancergruppe, har tidligere peget på, at der endnu ikke er faldet en afgørelse af behandling med pembrolizumab og axitinib til patienter med clearcelle metastatisk nyrekræft (RCC), som blev undersøgt i fase III-studiet Keynote426, der blev publiceret i 2019.
I samme forbindelse sagde Ann Knop, overlæge på kræftafdelingen og lægelig leder af den kliniske forskningsenhed på Rigshospitalet, at tiden kan skride i nogle tilfælde. Hun pegede på Enhertu (trastuzumab deruxtecan) til HER2-low brystkræft som eksempel.
Her blev en ansøgning om anbefaling sendt ind fra lægemiddelfirmaet i foråret 2023, men der kommer tidligst en vurdering i foråret eller sommeren 2024.
Dertil kommer, at hvert andet onkologisk lægemiddel er blevet afvist af Medicinrådet siden indførelsen af QALY-modellen i januar 2021.
Nødvendigt onde må ikke blive for ondt
Kristian Helin støtter, at der er en uvildig myndighed og tovholder som skal sikre, at brugen af sundhedsvæsenets ressourcer på dyr hospitalsmedicin sker på rationel og balanceret vis.
”Det er nødvendigt at prioritere, og det er ikke en nem opgave. Særligt ikke når det drejer sig om menneskeliv. Men når det tager halve eller hele år at få et effektivt præparat evalueret, så ville jeg godt nok få røde ører,” siger Kristian Helin.
Han konstaterer, at det især kan være svært at prissætte medicin, der allerede er godkendt til behandling af én kræfttype til en anden kræfttype.
”Hvis lægemidlet ikke er så effektivt til behandling af den anden kræfttype, vil myndighederne sandsynligvis ikke godkende lægemidlet til den pris, der er fastsat til behandlingen af den første type. Vi har set eksempler på dette i England, hvilket har betydet, at lægemidlet ikke er blevet godkendt til behandling af den anden kræfttype,” siger Kristian Helin.
”Derfor må man i mine øjne tage et grundigt kig på samarbejdet med industrien og se, om der kan findes en ny vej, hvor man kan komme uoverensstemmelserne til livs på tværs af lægemidler og sygdomsgrupper,” siger Kristian Helin.
I sidste ende er det op til politikerne at tage samtalen og debatten om prioritering af ressourcer.
”Det er ikke lægerne eller forskerne, der skal bestemme, hvilket system vi skal have. Det er politikernes arbejde. Det er jo et spørgsmål om, hvor meget samfundet vil betale for en øget overlevelse og en bedre behandling.”