Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Stort interview med ny direktør: Det vil jeg med Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens nye direktør, Jonas Egebart, står overfor at forenkle og fremtidssikre et historisk presset sundhedsvæsen. I dette interview taler han om blandt andet om stædighed, om at lytte, om at skabe reelle forbedringer, om psykiatrien og kræftplan V.

“Jeg er stædig på resultatet”

Sådan siger Sundhedsstyrelsens nye direktør Jonas Egebart, når han selv skal forklare, hvad han er for en type leder. Han skynder sig dog at tilføje, at han ikke er stædig på processen. Så han kan godt gå en anden vej, hvis det viser sig, at det var det, der skulle til. 

“Jeg vil gerne lave tingene om, hvis ikke det virker. Jeg tror, det er en vigtig lederegenskab, at man ejer sine fejl,” siger den 45-årige Egebart, der tiltrådte jobbet for fire måneder siden. 

Lyttende styrelse

Siden da har han haft tid til at sætte sig ind i jobbet, og for nylig valgte han så at give indblik i Sundhedsstyrelsens nye retning i et opslag på Linkedin. 

Her præsenterede han blandt andet to sigtelinjer, hvoraf den første handler om, at Sundhedsstyrelsen skal være en lyttende styrelse. Det vil sige en styrelse, der er i dialog med myndigheder, patient- og interesseorganisationer, faglige selskaber og personalet i sundhedsvæsenet og på ældreområdet. 

“Når man som Sundhedsstyrelsen sidder langt fra patienterne sammenlignet med dem, der arbejder tæt på dem i hverdagen, er det vigtigt, vi er nysgerrige på, hvad det er, at patienterne oplever. Vores fineste opgave er at skabe rammer og sætte standarder, hvor behovet er. Det kan vi kun, hvis vi lytter,” uddyber Jonas Egebart overfor Sundhedspolitisk Tidsskrift. 

Allerede i dette forår skal medarbejdere i Sundhedsstyrelsen på besøg hos forskellige interessenter for at sikre, at der bliver sat handling bag ordene i den nye strategi. Interessenterne tæller ifølge Egebart “alt fra et plejecenter i Thisted til en patientforening på Sjælland”. 

“Det er et eksempel, hvor vi viser, at vi gør, som sigtelinjerne siger: vi skal ud for at lytte til omverdenen. Og så bruger vi anledningen til at være nysgerrige. Hvad er det, særligt Sundhedsstyrelsen kan hjælpe med? Hvad er det for problemer, I for eksempel har i jeres del af ældreplejen? Jeg vil gerne investere tid i, at vi er i kontakt med vores interessenter, hvilket kan være svært i en travl hverdag. Det er ikke nyt for os at være i dialog, men her til foråret er en god anledning til en lidt større indsats,” siger han.

Bedste behandling

Jonas Egebart er uddannet læge fra Københavns Universitet og har flere ledende stillinger bag sig. Han kommer fra en stilling som direktør for Akutberedskabet i Region Hovedstaden, hvor han har haft det overordnede ledelsesmæssige ansvar for 1813, 1-1-2, ambulancetjenesten og sundhedsberedskabet. Derudover kan han blandt andet skrive vicedirektør på både Bornholms Hospital og Nordsjællands Hospital på karrierebladet. 

Det imponerende CV betyder også, at han er en mand med indgående kendskab til sundhedsvæsenet. Et sundhedsvæsen, der i disse år står overfor en lang række udfordringer, som Jonas Egebart ikke er bleg for at tage fat på og ændre til det bedre, hvorfor han også søgte jobbet som Sundhedsstyrelsens nye direktør:  

“Det er min ambition i verden, at patienterne får den bedste behandling, så det er rart, at jeg tidligere har arbejdet i driften i så mange år og været tæt på borgerne,” siger han.

Ambitionen er fin i tråd med den anden sigtelinje, som Jonas Egebart også for nylig præsenterede for sine medarbejdere og på Linkedin, nemlig at Sundhedsstyrelsens arbejde skal bidrage til reelle forbedringer for patienter og borgere. 

“Når vi går i gang med et arbejde, så skal vi have målet for øje og være opmærksomme på, hvad det er, vi prøver at opnå. Så når vi udgiver en vejledning, skal vi være sikre på, at det kan omsættes til virkelighed,” siger Jonas Egebart. 

Den store udfordring

Sundhedsvæsenets helt store udfordring lige nu er ifølge Egebart, at det står overfor en omstilling, hvor fokus i høj grad bliver på det nære sundhedsvæsen. 

“Vi har tidligere samlet sygehusene og specialiseret os. Så vi gjorde det rette for ti år siden, hvor vi havde for mange matrikler, vi behandlede på. Den samling er resultatet af det, vi har nu. Men hvis alle patienter skal på sygehuset og have en meget specialiseret behandling, så er der ikke nok kapacitet til det. Derfor er vi nødt til at se på en omstilling, hvor vi ikke bygger mere på den specialiserede del, men ser nærmere på det primære," siger Jonas Egebart.

Sundhedsstyrelsen kommer ifølge Egebart til at spille en central rolle i omstillingen af sundhedsvæsenet, da det er Sundhedsstyrelsen, der blandt andet har ansvaret for specialernes placering og samtidig agerer rådgiver for Sundhedsstrukturkommissionen og regeringen. 

“Det kan jo ikke fortsætte, som det gør nu, så det er rettidigt at se på, hvordan vi skal indrette vores sundhedsvæsen,” fastslår den nyslåede direktør. 

Han erkender, at det danske sundhedsvæsen er historisk presset. Men fastholder samtidig, at det er meget velfungerende. Derfor vil han heller ikke være utryg ved selv at blive indlagt på et dansk hospital, hvis han nogensinde skulle blive alvorlig syg: 

“Man skal være varsom med at tro, at fordi vi er inde i en omstillingsperiode, så betyder det ikke, at det ikke fungerer, det vi har. I Danmark behandles man efter høje, faglige standarder,” siger Jonas Egebart. 

Prioritering

Som en del af den nye omstillingsproces i sundhedsvæsenet er der også et stort fokus på prioritering. Et godt sted at starte er ifølge den nye direktør at se nærmere på, at der i Danmark er for meget unyttig behandling og diagnostik. For eksempel har Danmark via Sundhedsstyrelsen deltaget i et europæisk projekt (EU-JUST-CT) om, hvornår CT-scanninger er fagligt relevante. 14 procent manglede helt eller delvist faglig begrundelse. Samtidig har OECD har angivet, at op mod 20 procent af vores aktiviteter i sundhedsvæsenet ikke skaber værdi for patienterne.

“Vi er nødt til at gøre tingene anderledes for at få ressourcerne til at matche de behov, der er, og få reduceret væsentligt i uhensigtsmæssige behandlinger. Det er et område, jeg glæder mig til at tage hul på,” siger han. 

I sit Linkedin-opslag fremhæver den nye direktør foruden prioritering en række punkter, som Sundhedsstyrelsen vil sætte fokus på i 2024. Herunder ældreplejen, udvikling af psykiatrien og unges forbrug af tobak- og nikotinprodukter, et oplæg til Kræftpakke V og en ny plan for epidemi-håndtering, der kan sikre, at Sundhedsstyrelsen er bedre forberedt end sidste gang ved corona-epidemien. 

Punkterne er dog ikke udtryk for, at Sundhedsstyrelsen kun vil prioritere netop disse områder, fortæller Jonas Egebart: 

“Der er jo mange ting, der er vigtige, så de punkter, jeg fremhæver, skal ses som et indblik i, hvad der er på agendaen lige nu, og det vil jo altid have den risiko, at der er nogen, der så tror, at vi så overser noget andet. Så det betyder ikke, at vi nu vil have et ensidigt fokus på for eksempel kræftpakke V. Det er en del af flere opgaver, som vi vil arbejde med fremover,” siger han.

Kræftpakke V

Jonas Egebart deler dog gerne sine tanker omkring, hvorfor Kræftpakke V er er vigtig at have fokus på: 

“Kræftpakkerne har haft stor indflydelse i sundhedsvæsenet i diagnostik og behandling af kræft, og det er en god måde at løfte området på. De har haft forskelligt fokus, og nu er der så taget en beslutning om, at vi skal stå i spidsen for, hvordan Kræftpakke V skal leveres klogt og inden for de politiske rammer, der er vedtaget. Det skal vi så finde ud af, hvordan vi gør fagligt fornuftigt,” siger han.

Det ligger generelt Jonas Egebart på sinde at opnå resultater og lykkes med at opnå forbedringer.

“Jeg kan godt lide det relationelle i det, at man lykkes sammen og strækker sig sammen til at gøre noget, der er svært. Jeg trives godt som leder ved at skabe holdånd, og det vil jeg også gerne have, at vi får bredt ud i Sundhedsstyrelsen,” siger han.

For ham er det derfor også vigtigt, at det ikke altid er ham, der tegner Sundhedsstyrelsens profil udadtil. 

“Vi har jo mange dygtige faglige enhedschefer ansat, som kan fortælle om de budskaber, vi gerne vil ud med i medierne, og så kan jeg tage de mere brede dagsordener,” siger Jonas Egebart, der mener, at han ikke vil have den samme synlighed som den afgående direktør, Søren Brostrøm. 

Søren Brostrøm blev med coronapandemiens indtog kendt vidt og bredt hos danskerne, efter han gang på gang stod klar til det ene pressemøde efter det andet. 

“Det var jo ikke et helt normalt mediebillede, vi var vidne til. Men det er dejligt, at Sundhedsstyrelsen har fået en større kendskabsgrad i den brede befolkning, som vi nu kan bruge til at sætte fokus på andre emner, som for eksempel unge og alkohol,” siger han. 

Store ambitioner på psykiatriområdet

Udover at være direktør for Sundhedsstyrelsen besidder Jonas Egebart også hvervet som formand for det nyetablerede psykiatriråd, der løbende skal holde øje med, at de mange initiativer, som er en del af 10-årsplanen for psykiatrien, føres ud i livet. Måske derfor er psykiatriområdet også et område, hvor han især har ambitioner om at ville lykkes: 

“Vi står et spændende sted nu, hvor de faglige rammer, og bevillingerne skal omsættes til den rette handling og gøre en forskel for patienterne. Det er helt essentielt, at vi lykkes med det, siger Jonas Egebart.

På spørgsmålet om, hvornår han så kan sige, at han er i mål som direktør for Sundhedsstyrelsen, svarer Jonas helt i forlængelse af den fremlagte strategi:  

“Når vi har en Sundhedsstyrelse, der trives og leverer de bedste resultater ud til resten af sundhedsvæsenet, og patienter og borgere oplever, de bliver hjulpet,” siger han.  

 

Blå bog Jonas Egebart, 45 

  • Siden 1. oktober 2023 har han været direktør for Sundhedsstyrelsen
  • Fra 2022 var han direktør for Akutberedskabet i Region Hovedstaden
  • Fra 2018 fik han arbejde som vicedirektør på Nordsjællands Hospital
  • Fra 2016 var han vicedirektør på Bornholms Hospital 
  • Fra 2008 var han henholdsvis risikomanager, team- og sektionsleder i Region Hovedstaden og Region Hovedstadens Center for It, Medico og Telefoni kun afbrudt af en kort ansættelse som programleder i Dansk Selskab for Patientsikkerhed. 
  • I 2006 blev uddannet læge fra Københavns Universitet
  • Jonas Egebart bor i Gentofte med sin kone Laura og deres to drenge på 10 og 13 år. De tilbringer blandt andet ferierne i deres sommerhus i Sydfrankrig

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?