Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Juraprofessor: Meget bekymrende med regionernes administration af det syvende princip

Mette Hartlev

Det er bekymrende for patienters lige adgang til sundhed og behandling, at regionerne afholder udgifter til dyr hospitalsmedicin forskelligt, og at lægemiddelkomitéer ikke vurderer efter gennemsigtige kriterier, mener professor i sundhedsjura Mette Hartlev.

”Jeg synes, at det er meget bekymrende, at nogle afdelinger bliver straffet økonomisk for at bruge det syvende princip,” sagde Mette Hartlev, professor i sundhedsjura ved Københavns Universitet, under et webinar, afholdt af Medicinske Tidsskrifter.

I nogle regioner dækker regionerne alle udgifter til hospitalsmedicin; andre regioner dækker alle udgifter, så længe hospitalerne følger Medicinrådets og lægemiddelkomiteernes anbefalinger. I Region Hovedstaden deler hospitaler og regionen dog udgifter til hospitalsmedicin med en 20/80 procent fordeling.

Mette Hartlev mener, at den manglende økonomiske ensartethed på tværs af regioner er problematisk, da læger måske ikke vil være lige tilbøjelige til at søge om individuel ibrugtagning af ikke-anbefalede dyre lægemidler, hvis hospitalet skal betale en del af behandlingen.

”Det er meget bekymrende for mig set ud fra et lighedsprincip, fordi det betyder, at der de facto er patienter, som på grund af geografi og (regionale) beslutninger om økonomi, ikke har de samme chancer for at komme i betragtninger til det syvende princip som andre,” sagde hun.

Mette Hartlev håber derfor, at det er noget, myndighederne vil tage op til overvejelse. Hun fik opbakning fra flere af deltagerne på webinaret, herunder de to formænd fra lægemiddelkomitéerne i Region Nordjylland og Region Syddanmark.

”Jeg er mere på det hold, der mener, at det vil være godt, hvis der var det samme (system på tværs af landet, red.). Jeg bor i en af de regioner, der funderer det hele. Det gør det noget lettere. Det er det princip, jeg vil tale for, at man indfører i hele landet,” sagde Kim Brixen, lægefaglig direktør på Syddansk Universitetshospital og formand for Region Syddanmarks lægemiddelkomité.

Han blev suppleret af Søren Pihlkjær Hjortshøj, lægefaglig direktør på Aalborg Universitetshospital og formand for lægemiddelkomitéen i Region Nordjylland.

”Jeg er enig i det med den økonomiske model. I daglig praksis, tror jeg ikke, det giver de store problemer, men at der kan stilles spørgsmål til det, det er der ingen grund til. Så det er noget, vi kan tage med os herfra,” sagde Søren Pihlkjær Hjortshøj.

Mangel på tydelige kriterier

Mette Hartlev mener heller ikke, at det fremstår særlig tydeligt, at de forskellige regioners lægemiddelkomitéer, -råd eller task forces vurderer patienter efter samme kriterier.

”Jeg er blevet lidt klogere efter det, vi har hørt her i dag (på webinaret, red.). Men det står stadig noget uklart for mig, om der er en fælles opfattelse på tværs af hele landet, hvad det præcist er for nogle kriterier, man kan lægge vægt på i forbindelse med anvendelse af det syvende princip,” sagde hun.

Danske Regioner har en vejledning til at søge om individuel ibrugtagning hos de enkelte regioners lægemiddelkomiteer, men Mette Hartlev mener ikke, at vejledningen tydeligt afgrænser, hvilke patienter der kan forvente anbefaling, og hvilke der ikke kan. Derfor efterlyser hun, at det bliver gjort tydeligere.

”Det er rigtig, rigtig vigtigt, at der bliver lavet nogle kriterier for, hvilke typer af patienter man har i tankerne (med det syvende princip, red.),” sagde hun.

Det er en pointe som Leif Vestergaard Pedersen, formand for Etisk Råd og tidligere medlem af Medicinrådet, deler. Han efterlyser ligeledes, at Danske Regioners vejledning bliver gjort tydeligere og kommunikeres klarere, så også patienterne ved, hvad deres muligheder er.

”Jeg synes, det er et kæmpe problem, at Danske Regioner ikke tydeligt har beskrevet, hvordan det syvende princip skal administreres. Det er virkelig kritisabelt. Jeg kan sige, som tidligere patientrepræsentant i Medicinrådet har vi efterspurgt det i årevis.”

Han mener, at nogle patienter og behandlingsansvarlige læger har fået det indtryk, at man kan få adgang til behandlinger gennem det syvende princip, som er blevet afvist af Medicinrådet. Sådan er det ikke. Det er kun for patienter, som fagligt vurderes til at være anderledes og have bedre effekt end interventionsgruppen, som har fået afvist behandlingen som standard.

Læs mere om Leif Vestergaard Pedersens perspektiver her.

Professor: Kig mod Norge

For at tydeliggøre for alle, hvilke kriterier det syvende princip skal administreres efter, opfordrer Mette Hartlev til, at de danske myndigheder lader sig inspirere af Norge, som har ladet en uafhængig ekspertgruppe evaluere Norges prioriteringssystem for lægemidler.

Evalueringen er mundet ud i tre rapporter, som blandt andet anbefaler en større gennemsigtighed i forhold til i hvilke situationer og til hvilken type af patienter, lægerne  kan forvente, at de vil få en positiv anbefaling af individuel ibrugtagning af medicin, der ikke er vurderet eller anbefalet af den norske pendant til Medicinrådet.

”Det drejer sig om tre gedigne rapporter, som indeholder nogle ret klare anbefalinger for kriterier, man bør anvende.”

Som eksempel patienter, som vil have mulighed for at få grønt lys til ikke-anbefalet medicin, nævner de norske rapporter blandt andet patienter, som matcher populationen i de registreringsstudier, som den pågældende behandling er blevet afvist på baggrund af, men som til gengæld ikke tåler de eksisterende standardbehandlinger. Her vil der være en mulighed, da patienten ellers ikke har muligheder, sagde Mette Hartlev.

”Det bliver ikke en tilsidesættelse af de normale prioriteringers-kriterier, men det er fordi patienten adskiller sig fra gruppen.”

Læs mere om de tre rapporter her.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?