Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Politikere vil mindske danskernes behov for private sundhedsydelser

Det er problematisk, at flere danskere har en privat sundhedsforsikring, fordi det skaber ulighed i sundhed. Derfor skal det offentlige sundhedsvæsen styrkes, blandt andet ved at nedbringe ventelister og tilføre flere ressourcer, lyder meldingen fra tre regionsrådspolitikere. 

”Det er ærgerligt, hvis 2,7 millioner danskere tænker, at de er nødt til at have en sundhedsforsikring for at få adgang til det danske sundhedsvæsen. Jeg håber, at danskernes tillid er større end det.”

Sådan siger Karin Friis Bach, der er formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner og regionrådsmedlem for Radikale Venstre i Region Hovedstaden. Hun ærgrer sig over, at flere og flere danskere må ty til hjælp i det private. 

”Jeg har ikke noget imod, at der findes et privat tilbud, hvor man kan købe sig til mere, det vil der nok altid være. Men opgaven for os, der arbejder med det offentlige sundhedsvæsen, er at sørge for, at det offentlige er så godt, så der ikke som sådan er nødvendigt at have en sundhedsforsikring for at kunne komme til,” siger hun.

De fleste danskere, der arbejder i det private, har en sundhedsforsikring gennem deres arbejde, men der er også flere offentlige arbejdspladser, der er begyndt at udbyde tilbuddet. Dermed har antallet af danskere med en sundhedsforsikring aldrig været højere, viser tal fra Forsikring og Pension. 

Ventelister skal nedbringes 

En af måderne at gøre det på er ved at nedbringe de lange ventelister, så folk ikke skal vente unødigt længe på at komme til, når de for eksempel skal opereres. 

”Der er nogle steder, hvor vi har ventetider længere, end jeg kunne ønske mig, og det forsøger vi selvfølgelig at arbejde med, men vi er også udfordret af manglen på speciallæger og større forventninger fra patienterne, der forventer et sundhedsvæsen i top,” siger Karin Friis Bach, der mener, at området derfor har behov for at få tilført flere midler.

”Vi har en god økonomi, så der er råderum til at prioritere mere til sundhedsvæsenet,” siger hun. 

Pernille Buhelt, der er medlem af Sundhedsudvalget i Danske Regioner og regionsrådsmedlem for Socialdemokratiet i Region Nordjylland, deler sin kollegas bekymring. 

”Det kan godt bekymre mig, at så mange danskere har en sundhedsforsikring, for jeg tror jo på, at vi skal have et stærkt offentligt sundhedsvæsen for at sikre lighed for alle. Det betyder noget, at vi begynder at dele samfundet op i to, fordi vi får en større ulighed i sundhed på den baggrund,” siger Pernille Buhelt. 

Garanti sikrer arbejde til det private 

Det kommer dog ikke bag på Pernille Buhelt, at det er den vej, det går. For i takt med at antallet af borgere, der har behov for behandling stiger, er der også flere opgaver, der automatisk lander hos det private sundhedsvæsen grundet behandlings- og udredningsgarantien. 

”Det er jo godt, at vi har det, det kan vi se på kræftområdet. Men vi ender med at betale for nogle ydelser på grund af behandlings- og udredningsgarantien, som kunne have ventet, og dermed får vi mindre sundhed for pengene til os alle sammen,” siger hun. 

Pernille Buhelt har derfor store forventninger til, hvordan regeringen vælger at føre sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger ud i livet. 

”Vi har ikke fået organiseret sundhedsvæsenet godt nok, så vi er sent ude med en reform nu, men jeg håber virkelig, at den kan løsne op for, at vi får mere kapacitet i sundhedsvæsenet,” siger hun. 

Politikeren har blandt andet stor tiltro til, at kunstig intelligens over tid vil kunne frigøre nogle ressourcer, som man allerede ser det flere steder i sundhedsvæsenet. 

Flere penge til privathospitaler fra regionerne

Purnima Erichsen, der er medlem af Sundhedsudvalget for Danske Regioner og formand for Hospitalsudvalget i Region Midtjylland for Det Konservative Folkeparti, mener ikke, at man kan gøre noget ved udviklingen med flere sundhedsforsikringer. 

”Jeg kan godt forstå, at virksomheder optimerer vilkårene for deres medarbejdere, og at borgere har et ønske om at forsikre sig. Men som myndighed og politiker, har jeg et ansvar for, at de sundhedsydelser, vi har, bliver brugt fornuftigt mellem de borgere, der har et behov,” siger hun og uddyber: 

”Sat på spidsen kan man sige, at såfremt min nabo falder om, og jeg har en mindre skade på fingeren, så synes jeg, at han kommer til først, uanset om jeg har en forsikring eller ej.”

Danske Regioner bruger ifølge Purnima Erichsen ekstra mange penge på privathospitaler i disse år som følge af den aftale, der er indgået med regeringen med henblik på at nedbringe ventelisterne.

”Derfor har vi også brug for dem som et godt supplement. Men vi kan ikke blive ved med at gøre det på den lange bane, fordi efterspørgslen for sundhedsydelserne stiger samtidig med, vi har en begrænset arbejdsstyrke samt begrænset økonomi. Derfor er vi nødt til at prioritere anderledes i fremtiden,” siger politikeren. 

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?