”Jeg mener ikke, at løsningen er at sige ja til at betale de tårnhøje priser. Det kan hurtigt blive skruen uden ende," siger Karin Friis Bach (Rad.), der er formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner.
Politikere: Vi må acceptere, at der ikke er råd til alt
Dyre behandlinger – særligt på kræftområdet – æder regionernes budgetter væk, og der er ikke råd til alt og alle, lyder det fra tre regionspolitikere. Der er dog flere tangenter at skrue på, peger de på.
Udgifter til medicin har aldrig været højere og særligt nye, dyre kræftbehandlinger æder budgetterne i regionerne. Alligevel er det langt fra alle nye behandlinger, der bliver anbefalet af Medicinrådet, og det har mødt kritik fra både læger og patienter de seneste år.
Løsningen er dog ikke at betale de tårnhøje priser. Det mener Karin Friis Bach, der er formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner og regionsrådsmedlem for Radikale Venstre i Region Hovedstaden. Hun ser med bekymring på de stigende medicinpriser, der stiller høje krav til prioritering hos Medicinrådet.
”Jeg mener ikke, at løsningen er at sige ja til at betale de tårnhøje priser. Det kan hurtigt blive skruen uden ende, hvor vi betaler for meget for noget med en uvis effekt. Så jeg synes, vi skal respektere, når Medicinrådet siger, at et lægemiddel er for dyrt, eller at evidensen omkring det er for usikker,” siger hun.
En fremskrivning fra Danske Regioner viser, at medicinudgifterne vil overstige 18 milliarder i 2024 og forventes at lande på 18,4 milliarder kroner.
Kvalitet koster
Pernille Buhelt, der er medlem af Sundhedsudvalget i Danske Regioner og regionsrådsmedlem for Socialdemokratiet i Region Nordjylland peger også på, at det er en svær prioritering, men at det er derfor Medicinrådet blev sat i verden.
”Det er en svær prioritering. Når man hører om den enkelte, så vil man gerne hjælpe alle, men økonomien er desværre ikke til det, så går det fra nogle andre,” siger hun.
Så enkelt er det dog ikke, mener Purnima Erichsen, der er medlem af Sundhedsudvalget for Danske Regioner og formand for Hospitalsudvalget i Region Midtjylland for De Konservative.
”Hvis vi vil give avanceret, evidensbaseret behandling af international standard, så må vi kigge ind i, om vi vil betale den del. Prioritering er nødvendig, men når vi ikke bruger så mange penge på sundhedsvæsenet, som andre lande, vi sammenligner os med, så er det vel et sted at starte og erkende, at kvalitet koster. Men det er en politisk prioritering,” siger hun.
Hun henviser til en opgørelse fra den internationale organisation OECD Health Data fra 2021, der viser, at de danske sundhedsudgifter er lavere end gennemsnittet. I Danmark anvendes 8,7 procent af BNP’et til sundhedsvæsenet, mens der i USA anvendes 16 procent. Gennemsnittet på tværs af OECD-landene var 9,1 procent i 2021.
“Lige nu har vi ikke midlerne”
For at komme problemet til livs kan en løsning være i højere grad at anvende betinget ibrugtagning, hvor medicinen bliver en del af et forskningsprojekt, hvor forskere opsamler viden, mens patienten går i gang med at anvende medicinen.
Det kan ifølge Karin Friis Bach være en måde at hjælpe nogle af de patienter, der i dag lades i stikken, fordi deres medicin bliver afvist af Medicinrådet.
”Lige nu har vi ikke midlerne i det offentlige til at sætte det op, men vi kan være heldige, at den hospitalsafdeling, der går ind i det, får nogle midler fra nogle fonde. Problemet er dog, at man er afhængig af firmaerne, der vil være med til at bestemme, hvad der skal undersøges. Derfor skal vi arbejde på at få udryddet nogle af de benspænd,” siger hun og tilføjer:
”Herefter kan man jo så diskutere, hvornår man har nok viden til at tage det i brug til en bestemt type patienter og derefter se på, hvad prisen skal være”.
Medicinrådet skal udfordres
Det er dog ikke den eneste tangent at skrue på, mener Purnima Erichsen fra De Konservative. Ifølge hende er det vigtigt at udfordre Medicinrådet på deres beslutninger, for de kan være for fastlåste.
”Der er desværre nogle områder, hvor Medicinrådet er for rigide. Der er nogle af de lande, vi vanligvis sammenligner os med, som giver behandling, vi ikke gør. Det er vi nødt til at udfordre Medicinrådet på,” siger hun.
Medicinrådet er dog ikke de eneste, der bør udfordres, hvis det står til hende.
”Hvorfor går de europæiske lande ikke sammen og beder firmaerne bag medicinen komme med en fast pris? Der er flere tangenter, hvor jeg er nysgerrig på, om man kan spille mere på dem,” siger hun.
