Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


“Man kunne sagtens forestille sig en bredere arbejdsfordeling, hvor det private aflaster det offentlige – eksempelvis i psykiatrien, hvor det offentlige har store problemer med lange ventetider,” siger Jesper Brask Fischer.

PFA-chef: Det private kan sagtens understøtte det offentlige sundhedssystem

Antallet af private sundhedsforsikringer har aldrig været højere, og kritiske røster frygter, at det private marked skaber ulighed i sundhed. Det offentlige sundhedssystem og private sundhedsforsikringer kan dog sagtens supplere hinanden på en fornuftig måde, lyder det fra PFA-chef Jesper Brask Fischer. 

I takt med at antallet af private sundhedsforsikringer stiger, er vi på vej mod en ny samfundsmodel, hvor det private og det offentlige system eksisterer side om side. 

Her er det centralt at finde et mix af velfærdsydelser, der formår at supplere hinanden og ikke konkurrerer med hinanden. Sådan lyder det fra Jesper Brask Fischer, der er velfærds- og seniorchef, og som også har skrevet en bog om emnet.

“Der er en række succeskriterier for, at et sådant velfærdsmix kan fungere på den bedste måde. For det første er det vigtigt, at de to systemer formår at supplere hinanden og ikke er i direkte konkurrence med hinanden. Og for det andet er det vigtigt, at det fungerer på et mere kollektivt plan end et rent individuelt," siger Jesper Brask Fischer.

Antallet af sundhedsforsikringer er steget støt siden 2003, hvor omkring 230.000 danskere havde en privat forsikring, mens antallet i dag er rekordhøjt, hvor 2,9 mio. danskere i dag har en – enten gennem deres arbejde eller privat. 

Løfter den samlede velfærd

Ifølge Jesper Brask Fischer er vi på vej mod en ny samfundsmodel, hvor både det offentlige sundhedssystem og det private udgør en samlet del. Det er et skifte væk fra den traditionelle velfærdsmodel, hvor det offentlige typisk har løftet den samlede opgave. 

Skal det nye velfærdsmix fungerer på bedst mulig måde, er det centralt, at de private forsikringer vil kunne løfte den samlede velfærd, peger Jesper Brask Fischer på.

“Hvis man kan hjælpe en person med ondt i ryggen med at komme hurtigt i behandling gennem sin private forsikring, kan man potentielt også sikre færre sygedage til gavn for både den enkelte og samfundet,” siger han.

Ulighed eksisterer allerede

Det er dog ikke alle, der har en privat sundhedsforsikring, og derfor har den mulighed. Kritikere mener derfor, at private sundhedsforsikringer er med til at skabe ulighed i sundhed og et A- og et B-hold. 

Det er dog ikke tilfældet, hvis det privat-offentlige mix fungerer, mener Jesper Brask Fischer, der peger på, at der allerede findes en ulighed i samfundet.

“På mange måder eksisterer uligheden allerede, fordi der er folk med store pensionsopsparinger og nogle med små. Men det samlede pensionssystem formår at udjævne forskellene og sikre, at også lavtlønnede har en god pension. På samme måde vil man kunne løfte sundheden for flere gennem private supplementer, som dækker bredt og kan aflaste det offentlige,” siger han.

PFA-chefen påpeger, at dette mix allerede delvist findes. For eksempel er der brugerbetaling til fysioterapi og kiropraktor, som mange private sundhedsforsikringer dækker. Derudover tilbyder Sygeforsikringen Danmark også tilskud til en række sundhedsydelser, herunder medicin.

Pensionsområdet som inspiration

Ifølge Jesper Brask Fischer kan man tage stor inspiration fra det danske pensionsområde, som både er dækket af en offentlig del, folkepensionen, og en privat del, hvor man som lønmodtager ofte har indbetalt til en privat pensionsopsparing.

På den måde er alle sikret gennem den offentlige folkepension, men alle har samtidig mulighed for at lægge ekstra oveni opsparingen, hvis ønsket og mulighederne er der, lyder det fra Jesper Brask Fischer.

“Mange er ofte ikke så optaget af, om pengene kommer fra den offentlige kasse eller den private. Det vigtige er, at man har en pensionsopsparing, og hvor mange kroner og ører den udgør, når man en dag skal leve af den,” siger han og fortsætter:

“Det er et godt eksempel på, at vi allerede har samfundsstrukturer, hvor det offentlige og det private spiller godt sammen, og hvor det anses for at være et supplement og ikke en konkurrence.”

Flere opgaver til det private

Præcis hvordan en sådan model kan overføres til sundhedssystemet kræver dog noget ekstra, mener Jesper Brask Fischer.

“Sundhedsområdet er mere komplekst, og et samarbejde eller et samspil mellem de mange forskellige offentlige og private enheder kræver flere fælles spilleregler og en slags arbejdsfordeling,” siger han.

PFA-chefen forestiller sig, at de private ydelser kan udvikles og være mere vidtrækkende, end vi kender det i dag som eksempelvis kiropraktik og fysioterapi. Jesper Brask Fischer peger eksempelvis på, at det private kunne løfte den offentlige velfærd ved at hjælpe de områder, hvor der er lange ventetider, stor belastning og i form af forebyggende indsatser.

“Man kunne sagtens forestille sig en bredere arbejdsfordeling, hvor det private aflaster det offentlige – eksempelvis i psykiatrien, hvor det offentlige har store problemer med lange ventetider,” siger han og henviser til, at nogle private sundhedsforsikringer i dag tilbyder hurtigere udredning og psykologhjælp.

“Alle har en fælles interesse i at blive hurtigere udredt særligt i psykiatrien, og her kan det være godt, at det private træder til,” siger han.

Derudover tilbyder en lang række private forsikringer også online lægehjælp, så forsikringstagere har hurtigere adgang til lægehjælp.

Genererer mere arbejde

Det er dog ikke altid, at det private kan tage sig af alle de problemstillinger, forsikringstagerne henvender sig med.

Flere læger har tidligere kritiseret, at den lettere adgang til ydelser i det private kan belaste det offentlige system, eksempelvis når folk kan købe sig til scanninger og helbredsundersøgelser, og derefter bliver henvist til et videre forløb i den offentlige sektor.

Bekymringen er, at de private sundhedsforsikringer genererer mere efterspørgsel og i sidste ende mere arbejde for det offentlige – i stedet for at aflaste det. 

“Det er selvfølgelig afgørende, at de to systemer taler sammen, og at det ene ikke belaster det andet. Her kunne man arbejde med kollektive aftaler som på pensionsområdet. Det ville sikre nogle tydeligere rammer, så man kunne optimere og opnå det bedst mulige samspil,” siger Jesper Brask Fischer. 

Hvilke muligheder giver vi fremtidens patienter?

Hæmatologisk Tidsskrift bringer en række artikler på baggrund af webinaret "Når samfundet slår kassen i - Hvilke muligheder giver vi fremtidens patienter?", som Medicinske Tidsskrifter afholdt 21. maj 2024. På webinaret diskuterede en række politikere og eksperter, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal se ud i takt med, at der kommer flere private aktører.
 
Artikelserien dykker længere ned i diskussionen og sætter nye perspektiver på debatten.

Læs alle artiklerne her

Se eller gense webinaret her.

Fremtidens patientliv

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Anette Ellegaard har tidligere arbejdet mange år som læge i psykiatrien. Under pseudonym skriver hun i dag krimier, hvor en læge har hovedrollen. Den seneste krimi er netop udkommet.

STREAMNING: Push er godt hverdagsdrama med gode skuespil og stærke karakterer i de ledende roller, men også parrene med alle deres herlige særheder er skønne at følge.

TEATER: Stykket ’Hold så kæft Lars!’ er et forsøg på at gøre os klogere på psykisk sygdom og skabe dialog om de forhold, man møder i samfundet og sygehusvæsenet som psykisk syg. Stykket er en komisk tragedie om en ung, selvmordstruet kvindes depression og hendes kærlighedsaffære med en mand, der bare gerne vil redde hende. Det lykkes ikke.

TV: DR Kontants undersøgelse af hvordan ikke-overvægtige danskere i stigende grad får udskrevet Wegovy rejser en række vigtige spørgsmål om ansvar, etik og sundhedsrisici, når såvel tykke som tynde og raske som syge kan lyve sig frem til en recept online – heriblandt også mennesker med anoreksi.

KULTUR-TEMPERATUR: Overlæge Kristoffer Marså har for nylig kaldt til debat om medmenneskelighed i sundhedsvæsenet efter at have opsagt sin overlægestilling. Han har også netop i en svær stund oplevet, hvordan et stykke klassisk strygermusik kan skabe samhørighed.

MUSIK: En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at ældre mennesker er i stand til at huske musikstykker lige så godt som unge, fordi de ældres hjerner formår at kompensere for aldersrelaterede forandringer.

TV: DR satser i disse dage på oplysning og underholdning om demenssygdomme på alle platforme. Heriblandt også med en fuldstændig vidunderlig og inspirerende TV-serie om 17 mennesker med demens, der på kun otte uger skal synge sig frem til sammen at afholde stor koncert i DR’s koncertsal.

DOKUMENTAR: Anne-Grethe Bjarup Riis, skuespiller og filminstruktør, har skabt en række dybt personlige dokumentarprogrammer om sin søns kræftforløb med et klart formål: At give læger, skoler og andre fagfolk, der arbejder med alvorligt syge børn, konkrete værktøjer til at forbedre forholdene for børnene og deres familier. Serien er en nødvendig, men barsk opfordring til handling.

UDSTILLING: Tiderne mødes i Nikolaj Kunsthal i København, hvor Katrine Ærtebjerg fra 30. august er aktuel med udstillingen ’En sky er en pige er en dreng er en kat’, hvor hendes malerier udstilles sammen med værker af den danske kunster Ovartaci, der døde i 1985. Temaer - identitet, køn og eksistens - knytter de to kunstnere og forankrer den flydende identitet i historien.

KULTUR-TEMPERATUR: Troels Krarup Hansen, administrerende direktør for Steno Diabetes Center Aarhus, er ikke blot vældig glad for at lave musikquiz for kolleger og medarbejdere. Han har også tilbage i 1980’erne spillet keyboard i bandet Uh Babe, der vandt en andenplads i en aarhusiansk talentkonkurrence.