Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

PFA-chef: Det private kan sagtens understøtte det offentlige sundhedssystem

Antallet af private sundhedsforsikringer har aldrig været højere, og kritiske røster frygter, at det private marked skaber ulighed i sundhed. Det offentlige sundhedssystem og private sundhedsforsikringer kan dog sagtens supplere hinanden på en fornuftig måde, lyder det fra PFA-chef Jesper Brask Fischer. 

I takt med at antallet af private sundhedsforsikringer stiger, er vi på vej mod en ny samfundsmodel, hvor det private og det offentlige system eksisterer side om side. 

Her er det centralt at finde et mix af velfærdsydelser, der formår at supplere hinanden og ikke konkurrerer med hinanden. Sådan lyder det fra Jesper Brask Fischer, der er velfærds- og seniorchef, og som også har skrevet en bog om emnet.

“Der er en række succeskriterier for, at et sådant velfærdsmix kan fungere på den bedste måde. For det første er det vigtigt, at de to systemer formår at supplere hinanden og ikke er i direkte konkurrence med hinanden. Og for det andet er det vigtigt, at det fungerer på et mere kollektivt plan end et rent individuelt," siger Jesper Brask Fischer.

Antallet af sundhedsforsikringer er steget støt siden 2003, hvor omkring 230.000 danskere havde en privat forsikring, mens antallet i dag er rekordhøjt, hvor 2,9 mio. danskere i dag har en – enten gennem deres arbejde eller privat. 

Løfter den samlede velfærd

Ifølge Jesper Brask Fischer er vi på vej mod en ny samfundsmodel, hvor både det offentlige sundhedssystem og det private udgør en samlet del. Det er et skifte væk fra den traditionelle velfærdsmodel, hvor det offentlige typisk har løftet den samlede opgave. 

Skal det nye velfærdsmix fungerer på bedst mulig måde, er det centralt, at de private forsikringer vil kunne løfte den samlede velfærd, peger Jesper Brask Fischer på.

“Hvis man kan hjælpe en person med ondt i ryggen med at komme hurtigt i behandling gennem sin private forsikring, kan man potentielt også sikre færre sygedage til gavn for både den enkelte og samfundet,” siger han.

Ulighed eksisterer allerede

Det er dog ikke alle, der har en privat sundhedsforsikring, og derfor har den mulighed. Kritikere mener derfor, at private sundhedsforsikringer er med til at skabe ulighed i sundhed og et A- og et B-hold. 

Det er dog ikke tilfældet, hvis det privat-offentlige mix fungerer, mener Jesper Brask Fischer, der peger på, at der allerede findes en ulighed i samfundet.

“På mange måder eksisterer uligheden allerede, fordi der er folk med store pensionsopsparinger og nogle med små. Men det samlede pensionssystem formår at udjævne forskellene og sikre, at også lavtlønnede har en god pension. På samme måde vil man kunne løfte sundheden for flere gennem private supplementer, som dækker bredt og kan aflaste det offentlige,” siger han.

PFA-chefen påpeger, at dette mix allerede delvist findes. For eksempel er der brugerbetaling til fysioterapi og kiropraktor, som mange private sundhedsforsikringer dækker. Derudover tilbyder Sygeforsikringen Danmark også tilskud til en række sundhedsydelser, herunder medicin.

Pensionsområdet som inspiration

Ifølge Jesper Brask Fischer kan man tage stor inspiration fra det danske pensionsområde, som både er dækket af en offentlig del, folkepensionen, og en privat del, hvor man som lønmodtager ofte har indbetalt til en privat pensionsopsparing.

På den måde er alle sikret gennem den offentlige folkepension, men alle har samtidig mulighed for at lægge ekstra oveni opsparingen, hvis ønsket og mulighederne er der, lyder det fra Jesper Brask Fischer.

“Mange er ofte ikke så optaget af, om pengene kommer fra den offentlige kasse eller den private. Det vigtige er, at man har en pensionsopsparing, og hvor mange kroner og ører den udgør, når man en dag skal leve af den,” siger han og fortsætter:

“Det er et godt eksempel på, at vi allerede har samfundsstrukturer, hvor det offentlige og det private spiller godt sammen, og hvor det anses for at være et supplement og ikke en konkurrence.”

Flere opgaver til det private

Præcis hvordan en sådan model kan overføres til sundhedssystemet kræver dog noget ekstra, mener Jesper Brask Fischer.

“Sundhedsområdet er mere komplekst, og et samarbejde eller et samspil mellem de mange forskellige offentlige og private enheder kræver flere fælles spilleregler og en slags arbejdsfordeling,” siger han.

PFA-chefen forestiller sig, at de private ydelser kan udvikles og være mere vidtrækkende, end vi kender det i dag som eksempelvis kiropraktik og fysioterapi. Jesper Brask Fischer peger eksempelvis på, at det private kunne løfte den offentlige velfærd ved at hjælpe de områder, hvor der er lange ventetider, stor belastning og i form af forebyggende indsatser.

“Man kunne sagtens forestille sig en bredere arbejdsfordeling, hvor det private aflaster det offentlige – eksempelvis i psykiatrien, hvor det offentlige har store problemer med lange ventetider,” siger han og henviser til, at nogle private sundhedsforsikringer i dag tilbyder hurtigere udredning og psykologhjælp.

“Alle har en fælles interesse i at blive hurtigere udredt særligt i psykiatrien, og her kan det være godt, at det private træder til,” siger han.

Derudover tilbyder en lang række private forsikringer også online lægehjælp, så forsikringstagere har hurtigere adgang til lægehjælp.

Genererer mere arbejde

Det er dog ikke altid, at det private kan tage sig af alle de problemstillinger, forsikringstagerne henvender sig med.

Flere læger har tidligere kritiseret, at den lettere adgang til ydelser i det private kan belaste det offentlige system, eksempelvis når folk kan købe sig til scanninger og helbredsundersøgelser, og derefter bliver henvist til et videre forløb i den offentlige sektor.

Bekymringen er, at de private sundhedsforsikringer genererer mere efterspørgsel og i sidste ende mere arbejde for det offentlige – i stedet for at aflaste det. 

“Det er selvfølgelig afgørende, at de to systemer taler sammen, og at det ene ikke belaster det andet. Her kunne man arbejde med kollektive aftaler som på pensionsområdet. Det ville sikre nogle tydeligere rammer, så man kunne optimere og opnå det bedst mulige samspil,” siger Jesper Brask Fischer. 

Hvilke muligheder giver vi fremtidens patienter?

Hæmatologisk Tidsskrift bringer en række artikler på baggrund af webinaret "Når samfundet slår kassen i - Hvilke muligheder giver vi fremtidens patienter?", som Medicinske Tidsskrifter afholdt 21. maj 2024. På webinaret diskuterede en række politikere og eksperter, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal se ud i takt med, at der kommer flere private aktører.
 
Artikelserien dykker længere ned i diskussionen og sætter nye perspektiver på debatten.

Læs alle artiklerne her

Se eller gense webinaret her.

Fremtidens patientliv

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?