Skip to main content

 

Danske forsikringsselskaber afviser ikke fremtidige kræftforsikringer

Tre store danske forsikringsselskaber, hvis norske afdelinger tilbyder en kræftforsikring i Norge, afviser ikke at gå ind på markedet. Det sker efter landets første kræftforsikring, så dagens lys tidligere på året.

En kræftforsikring, der kan tilbyde rådgivning, lægefaglig støtte og i særlige tilfælde også dække behandling i udlandet. 

Det kan muligvis blive en del af fremtidens sundhedsforsikringer efter en rundspørge hos tre store forsikringsselskaber, hvis afdelinger i Norge tilbyder sådanne kræftforsikringer.

Hos landets største forsikringsselskab, Tryg, oplever de en øget efterspørgsel på dækning af sygdom, og selskabet er bestemt ikke afvisende over for, at alvorlige sygdomme som kræft kan blive en del af ordningen i fremtiden. 

“Vi følger udviklingen og ser på, hvordan vi kan supplere de offentlige sundhedstilbud bedst muligt. Kræftbehandling er generelt et område med stort fokus, og vi ser et potentiale i at støtte pårørende og adressere de bekymringer, som denne og andre alvorlige og livstruende sygdomme og lidelser medfører,” lyder det fra Trygs sundhedsdirektør Jytte Vadmand i en mail. 

Fra årsskiftet var det for første gang nogensinde muligt at blive forsikret for kræftbehandling hos Dansk Sundhedsforsikring, som på den måde trådte ind på ukendt land for forsikringsselskaber. Cancer Care, som forsikringen kaldes, dækker en sundhedsfaglig tovholder og rådgiver, adgang til vurdering af kræftsygdommen samt eventuel behandling i udlandet.

"Vi følger området"

Samme tendens ses hos forsikringsselskabet Gjensidige, hvis sundhedsforsikring dækker kræftformer, som ikke hører under offentlige kræftpakkeforløb både herhjemme og i Norge. Det er dog primært støttende funktioner, som rådgivning og tovholderi. 

“Vores sundhedsfaglige personale rådgiver og støtter kunderne, ligesom vi foretager omsorgsopkald, så vi sikrer, at kunderne føler sig så trygge som muligt i en situation forbundet med megen usikkerhed,"

Gjensidige oplyser samtidig, at de ikke aktuelt oplever en øget efterspørgsel på kræftdækninger, hverken herhjemme eller i udlandet, men at de følger udviklingen på området, hvis der skulle opstå et behov for kunderne.

Anderledes forholder det sig for forsikringsselskabet If, som i dag ikke har en sundhedsforsikring på det danske marked. Men det kan ændre sig, lyder det. 

Selskabet oplyser, at de ikke afviser at bevæge sig ind på markedet og forklarer i en mail, at kræftforsikringer “er en mulighed, de kigger ind i”. 

Norsk model kan ikke kopieres

Mens forsikringsordninger for alvorlige sygdomme og kræft ikke har været et tilbud i Danmark, forholder det sig anderledes i Norge, hvor norske Tryg, det norske selskab Vertikal Helse, som er ejet af If, samt Gjensidiges norske afdeling tilbyder køb af kræftforsikringer. 

Det norske sundhedssystem og det private markedet er dog en del anderledes i Norge end herhjemme, understreger de tre adspurgte forsikringsselskaber. 

“Vores produkter og dækninger varierer fra land til land, afhængigt af de lokale sundhedssystemer og den lokale efterspørgsel. I Danmark kan vi på vores sundhedsforsikring dække undersøgelse og operation ved kræftsygdomme,” lyder det fra Jytte Vadmand, Trygs sundhedsdirektør.

En rapport fra europæiske brancheorganisation for lægemiddelproducenter, EFPIA, viser blandt andet, at Norge har en del færre tilgængelige onkologiske behandlinger på markedet sammenlignet med Danmark. Samtidig er det private marked større i Norge, hvor 31 procent af godkendte onkologiske produkter kun er tilgængeligt i det private, mens andelen er nul i Danmark. 

Derudover venter de norske patienter også i længere tid, hvor det i gennemsnit tager 567 dage fra et kræftmiddel godkendes til det reelt er tilgængeligt for norske patienter. Herhjemme tager det til sammenligning 134, ifølge rapporten. 

Derfor kan en norsk forsikringsmodel ikke kopieres til Danmark, lyder det. Ifølge sundhedsdirektøren i Tryg er det centralt, at eventuelle fremtidige kræftforsikringer udformes med omtanke for de allerede eksisterende tilbud i det offentlige danske system. 

“Indgår kræftsygdommen i det offentliges tilbud om pakkeforløb, vil vi altid henvise dertil. I visse tilfælde kan vi dog også tilbyde behandling på et privathospital i det øvrige Norden eller Tyskland, som kan være en udvej, hvis behandlingsmuligheder i Danmark er udtømte,” oplyser Jytte Vadmand.

Kultur

KUNST: En britisk undersøgelse har vist, at originale kunstværker set på et kunstmuseum har positive effekter på fysiologiske parametre som stresshormoner, hjerterytme og inflammationsmarkører. Kopiværker har ikke samme virkning.

TV: En fejlagtig fremstilling af utilsigtede hændelser (UTH) i TV 2-serien ´Dag & nat´ har fået Dansk Selskab for Patientsikkerhed til at rette henvendelse til seernes redaktør på TV 2 med henblik på at få bragt en berigtigelse. Organisationen advarer om, at serien giver et forkert billede af et helt centralt patientsikkerhedsværktøj og risikerer at skabe frygt for at rapportere fejl i sundhedsvæsenet.

STREAMING: Jordemødre og gravide sætter gavmildt sig selv i spil i miniserien ’Jordemødrene’, som følger hverdagen på Regionshospitalet Gødstrups fødeafdeling.

BØGER: Bogen ´Hvordan lærer vi at leve med døden´ analyserer, hvordan døden er gledet ud af hverdagslivet og ind i institutioner og systemer. Forfatterne giver et klart overblik over udviklingen og de etiske dilemmaer, men spørgsmålet er, om bogens abstrakte greb formår at bringe døden tættere på almindelige menneskers liv.

KULTUR-TEMPERATUR: Lægeforeningens formand Camilla Rathcke beundrer ballettens kombination af styrke, kontrol, elegance og præcision.  Til foråret skal hun i Det Kongelige Teater for at se den klassiske, højromantiske ’Giselle’. 

DOKUMENTARER: Medicinske Tidsskrifter har udvalgt dokumentarer og dokumentariske serier fra 2025, der gjorde særligt indtryk – og fik topanmeldelser. Her er fortællinger om psykiatriens svigt, børns liv på spil, hjerneskader, kærlighed på spektret og sundhedsvæsenets yderste grænser.

KULTUR-TEMPERATUR: Praktiserende læge Birgitte Ries Møller og kæresten gik glade og opløftede fra teaterforestillingen ´De vilde kaniner’ på Østre Gasværk Teater i København. Det er en ”glad, fandenivoldsk og magisk forestilling,” mener den flittigt debatterende lokalformand i Praktiserende Lægers Organisation (PLO) fra Odense.

KULTUR: 2025 bød på markante kultursatsninger, store navne og høje ambitioner. Ikke alt indfriede forventningerne. Nogle udgivelser og projekter vakte opsigt, men efterlod publikum med følelsen af, at der manglede substans, retning eller mod. Medicinske Tidsskrifter har samlet årets kultur-skuffelser – bøger, podcast og dokumentar, der lovede mere, end de leverede.

FILM/SERIER: Hvis der er ét gennemgående træk ved årets stærkeste film og serier om sundhed, er det, at de nægter at give lette svar. De stiller publikum midt i de situationer, hvor valgene er umulige, ansvaret tungt, og hvor konsekvenserne ikke kan skrues tilbage. 2025 var ikke året for heltefortællinger.

KULTUR-TEMPERATUR: Jens-Kristian Lytken (V) er optaget af Netflix-serie om zoner, hvor befolkningen når en ekstraordinært høj alder. Han har tidligere lavet en politisk børnebog om storbørnehaver, nu arbejder han på en debatbog om, hvordan man kan leve det gode liv og måske opnå at fylde 100 år i København.