Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Patientforeninger: Lægers praksis er problematisk – men forståelig

Selvom kræftpatienter har mulighed for at købe sig til behandling i det private eller i udlandet, er det ikke nødvendigvis noget, onkologer skilter med. Det er problematisk, mener flere patientforeninger på området.

Forestil dig, at du som læge sidder med en kræftsyg patient, hvor der findes en ny, effektiv behandling, som kan give din patient et par måneder længere at leve i. Behandlingen er dog ikke anbefalet herhjemme, og kan kun købes i det private eller i udlandet. 

Bør du som læge informere din kræftpatient om mulighederne, eller er det uden for dit område som offentlig hospitalsansat?

Det er et dilemma landets onkologer kan sidde med på hospitalsafdelingerne, og det er problematisk, at der ikke automatisk er større gennemsigtighed om nye behandlinger – anbefalet eller ej – mener Rita O. Christensen, der er formand i patientforeningen LyLe.

“Det er problematisk, at vi som patienter ikke i højere grad bliver informeret om nye, effektive behandlinger – særligt når de ikke er godkendt herhjemme. I princippet har vi jo ret til at få behandling i hele EU, også selvom det kan koste en hospitalsafdeling eller det enkelte hospital mange penge,” siger hun. 

Rita O. Christensen ser derfor gerne, at læger i højere grad er transparente, når det kommer til nye behandlinger, selvom det offentlige sundhedssystem ikke nødvendigvis kan tilbyde kræftpatienterne dem. 

Holder kortene tæt til kroppen

Samme holdning har Carsten Levin, der er formand for Dansk Myelomatose Forening. Han har forståelse for, at det kan være en svær situation for lægerne at stå i, men han mener dog, at de bør være transparente, hvis patienter spørger direkte ind til det.

“Det er vigtigt, at onkologerne er ærlige, hvis de bliver spurgt til, om der findes en mere effektiv behandling – og om den kan købes i det private, enten herhjemme eller i udlandet. Men jeg vil ikke klandre lægerne for at holde kortene tæt på kroppen, hvis de eksempelvis ved, at det ikke er en mulighed for patienterne at gå den vej,” siger han.

Han henviser til, at det forståeligt kan være svært som læge at forklare, at der findes en ny behandling, velvidende om at en patient ikke har råd til den pågældende behandling.

Vil skabe større pres

Det svarer lidt til at lokke med en gulerod, som kun er forbeholdt patienter, der har økonomien til det, forklarer Anja Skjoldborg Hansen, der er formand for Brystkræftforeningen.

“Jeg tror også, at jeg ville være fristet til at sidde på mine hænder, for det er en mærkelig besked at skulle give sine patienter, hvis man ved, at det ikke er aktuelt, og det er en svær besked at give dødeligt syge patienter,” siger hun og peger på, at lægerne sidder i en kattepine.

På den ene side mener Anja Skjoldborg Hansen, at der burde være fuld gennemsigtighed, og alle læger derfor burde oplyse om alle mulige behandlinger. Håbet er, at det vil kunne skabe en større opmærksomhed på emnet.

“Hvis flere patienter var klar over, at der rent faktisk fandtes effektive behandlinger, der kunne give en længere overlevelse, men at systemet ikke har godkendt dem enten på grund af pris eller langsommelighed, så ville der måske komme et større pres på at løse problemet,” siger hun.

Uvidenhed kan være bedre

På den anden side vil det også kunne ses som en mavepuster for mange patienter at få at vide, at de potentielt kunne få længere tid at leve i, men kun hvis de selv køber det privat for en klækkelig sum.

“Det er en vildt svær besked at få, når man i forvejen er kræftsyg og kæmper alt man kan. Og så ved jeg ærlig talt ikke, om det nogle gange kan være bedre ikke at få den viden,” siger Anja Skjoldborg Hansen.

Når alt kommer til alt, mener hun dog, at alle læger bør fortælle om de nyeste behandlinger på deres kræftområde – også selvom de endnu ikke er godkendte eller taget i brug herhjemme. 

“Selvom det kan være en hård besked, så skylder lægerne os at fortælle, hvilke behandlingsmuligheder der er – enten herhjemme eller uden for Danmark. Så må det være op til den enkelte, hvad de vil gøre med den information,” siger hun og understreger samtidig, at patienter kan frabede sig om at få informationer om behandlinger, der ikke er tilgængelige herhjemme, såfremt de ikke ønsker det.

 

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?