Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Den aldersstandardiserede incidensrate er faldet for flere kræftformer

Selvom der samlet set er flere danskere, der får kræft, er den såkaldt aldersstandardiserede incidensrate faldet for en række kræfttyper. Det viser seneste tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Udviklingen i befolkningens alderssammensætning har indflydelse på antallet af kræfttilfælde, fordi de fleste kræftsygdomme i overvejende grad rammer ældre personer. Ved at bruge såkaldte aldersstandardiserede incidensrater kan man tage hensyn til ændringer i befolkningens alderssammensætning.

I Sundhedsdatastyrelsens nye rapport angiver incidensrater antallet af nye kræfttilfælde per 100.000 mænd/kvinder aldersstandardiseret til den danske befolknings alderssammensætning i 2000 for at sikre sammenlignelige tal over tid.

Rapporten viser, at der i 2023 blev diagnosticeret 24.672 nye kræfttilfælde blandt mænd og 23.700 blandt kvinder. I 2023 var den aldersstandardiserede incidensrate 691,0 for mænd og 620,7 for kvinder, hvilket svarer til et fald på 1,6 procent for mænd og en stigning på 1,5 procent for kvinder, i forhold til 2022.

Faldende incidens flere steder

Et eksempel på en kræfttype, hvor den aldersstandardiserede incidensrate er faldet, er prostatakræft. Den aldersstandardiserede incidensrate for prostatakræft har overordnet været faldende for perioden 2014-2023. I 2014 var incidensraten 147,8 nye tilfælde per 100.000 mænd, mens den i 2023 var 117,6. Fra 2022 til 2023 faldt antallet af nye tilfælde af prostatakræft fra 4.714 til 4.404, svarende til et fald i incidensraten på 8,0 procent fra 127,8 i 2022 til 117,6 i 2023.

For perioden 2014 til 2023 ses også en overordnet faldende tendens for den aldersstandardiserede incidensrate for både livmoder- og livmoderhalskræft. Den udvikling skal ses i lyset af en faldende incidens i særligt de yngre aldersgrupper med en høj prævalens af HPV-vaccination. Incidensraten er stort set uændret for livmoderkræft i perioden 2022 til 2023, mens incidensraten for livmoderhalskræft er faldet fra 12,1 i 2022 til 11,4 i 2023.

For både mænd og kvinder ses overordnet et let fald i den aldersstandardiserede incidensrate de seneste 10 år, når det kommer til kræft i urinvejene. I 2014 var incidensraten på henholdsvis 82,4 per 100.000 mænd og 28,4 per 100.000 kvinder, mens incidensraten i 2023 var 75,2 for mænd og 26,6 for kvinder.

Incidensraten for tyktarmskræft er også let faldende for både mænd og kvinder. For kvinder var incidensraten 37,8 i 2023 mod 41,2 i 2022, mens den for mænd var 43,9 i 2023 mod 44,2 i 2022. For kræft i endetarmen ses også en let faldende incidensrate for kvinder i perioden 2014 til 2020 med 13,7 nye tilfælde per 100.000 kvinder i 2020 mod 20,2 i 2014. For mænd incidensraten faldet fra 23,8 i 2022 til 22,6 i 2023. Mønstret i incidensudviklingen for tyk- og endetarmskræft siden 2013 harmonerer med typiske trends i forbindelse med indførsel af screening, påpeger Sundhedsdatastyrelsen.

Forskel mellem kønnene

Selvom den samlede aldersstandardiserede incidensrate på flere kræftområder er faldet, gælder det på nogle områder kun for mændenes vedkommende. Et eksempel er hoved- og halskræft, hvor den aldersstandardiserede incidensrate samlet set er faldet fra 34,2 i 2022 til 30,6 i 2023. For kvinder er incidensraten dog steget fra 19,8 i 2014 til 24,1 i 2023.

Et andet eksempel er lungekræft, hvor udviklingen i den aldersstandardiserede incidensrate i perioden 2014-2023 overordnet har været faldende hos mænd, mens raten har været mere stationær hos kvinder i hele perioden.

Derimod er incidensraten af modermærkekræft stort set uændret for mænd, men faldet for kvinder fra 2022 til 2023. Incidensraten for mænd i 2023 er 44,4 mod 44,2 i 2022, for kvinder er incidensraten 44,4 i 2023 mod 45,7 i 2022.

Et eksempel på et sted, hvor der er en stigende tendens i den aldersstandardiserede incidensrate, er svulster i hjerne- og centralnervesystem. Generelt ses der flere nye tilfælde af svulster i hjerne- og centralnervesystem blandt kvinder end blandt mænd. I 2023 blev der diagnosticeret 1.432 nye tilfælde blandt kvinder og 1.058 nye tilfælde blandt mænd. For både mænd og kvinder ses en stigende tendens i den aldersstandardiserede incidensrate i perioden 2014-2023. Den højeste incidensrate er observeret i 2019 med et efterfølgende fald i 2020 til et niveau svarende til 2018-niveauet. Fra 2021 til 2023 er incidensraten for mænd steget fra 27,4 til 32,5 og for kvinder fra 35,7 til 42,0.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: DTU-prorektor Christine Nelleman, der nu også står forrest i Det Etiske Råd, var et nørdet barn, som læste meget. Hendes nørdede tilbøjeligheder giver sig også til kende i en forkærlighed for keramik og andet kunsthåndværk.

TV: Det er ikke nødvendigt med en træt mordgåde i den medrivende TV-serie ’Løgnen’. Serien er bedst, når den tager livtag med en troværdig virkelighed som ’sosu’ i den rå, københavnske vestegn.

STREAMING: Realityserien ´Hospitalets Helte´ giver et fladt formidlet og overfladisk indblik i livet på Holbæk Sygehus.

STREAMING: Den omsiggribende abonnementsøkonomi trænger dybt ind i sundhedssystemet i det første afsnit af den seneste sæson af ’Black Mirror’. Givetvis en våd drøm for visse tech-startup-typer, men for de fleste andre et regulært mareridt.

KULTUR-TEMPERATUR: Camilla Hersom tiltræder snart som direktør hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Derhjemme forsøger hun at få sin familie til at læse formidlingsværket ’Tarme med charme’. Hun er også glad for sin bogklub, hvor de lige nu læser en præcis 100 år gammel klassiker.

BØGER: Formidlingsbog om huden ønsker at være et forsvarsskrift for huden som selvhjulpen, men den rummer et paradoks, som ikke bliver tilstrækkeligt belyst.

BØGER: ´Livet det er livet værd – Samtaler om at være senior´ rummer mange smukke og meningsfulde refleksioner om det at blive ældre og om at tage samtaler på tværs af generationer. Men man savner, at den går lidt dybere ind i det, den selv kalder så vigtigt.

STREAMING: TV-serien ´Dying for Sex´ balancerer seksualitet, uhelbredelig kræft og eksistentiel opvågning med sjælden livsbekræftende elegance. Michelle Williams stråler i rollen som Molly, der vælger sig selv og livet til i mødet med døden.

KULTUR-TEMPERATUR: Tabitha Krogh Ölmestig er på vej mod at blive praktiserende læge. Hun er også i gang med at etablere en vingård på Sydfyn, hvor hun og hendes mand forventer at lave naturvin i mange varianter.

BØGER: For få år siden var brug af kunstig intelligens (AI) en akademisk disciplin, der i mange sundhedsprofessionelles opfattelse lå et godt stykke ude i fremtiden. Sådan er det ikke længere. AI-løsninger anvendes allerede i det danske sundhedsvæsen, og i de kommende år vil det kun eskalere. Ny bog udfolder landskabet, som det ser ud lige nu, og giver bud på, hvordan vi skal navigere i den nye virkelighed.