Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Den aldersstandardiserede incidensrate er faldet for flere kræftformer

Selvom der samlet set er flere danskere, der får kræft, er den såkaldt aldersstandardiserede incidensrate faldet for en række kræfttyper. Det viser seneste tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Udviklingen i befolkningens alderssammensætning har indflydelse på antallet af kræfttilfælde, fordi de fleste kræftsygdomme i overvejende grad rammer ældre personer. Ved at bruge såkaldte aldersstandardiserede incidensrater kan man tage hensyn til ændringer i befolkningens alderssammensætning.

I Sundhedsdatastyrelsens nye rapport angiver incidensrater antallet af nye kræfttilfælde per 100.000 mænd/kvinder aldersstandardiseret til den danske befolknings alderssammensætning i 2000 for at sikre sammenlignelige tal over tid.

Rapporten viser, at der i 2023 blev diagnosticeret 24.672 nye kræfttilfælde blandt mænd og 23.700 blandt kvinder. I 2023 var den aldersstandardiserede incidensrate 691,0 for mænd og 620,7 for kvinder, hvilket svarer til et fald på 1,6 procent for mænd og en stigning på 1,5 procent for kvinder, i forhold til 2022.

Faldende incidens flere steder

Et eksempel på en kræfttype, hvor den aldersstandardiserede incidensrate er faldet, er prostatakræft. Den aldersstandardiserede incidensrate for prostatakræft har overordnet været faldende for perioden 2014-2023. I 2014 var incidensraten 147,8 nye tilfælde per 100.000 mænd, mens den i 2023 var 117,6. Fra 2022 til 2023 faldt antallet af nye tilfælde af prostatakræft fra 4.714 til 4.404, svarende til et fald i incidensraten på 8,0 procent fra 127,8 i 2022 til 117,6 i 2023.

For perioden 2014 til 2023 ses også en overordnet faldende tendens for den aldersstandardiserede incidensrate for både livmoder- og livmoderhalskræft. Den udvikling skal ses i lyset af en faldende incidens i særligt de yngre aldersgrupper med en høj prævalens af HPV-vaccination. Incidensraten er stort set uændret for livmoderkræft i perioden 2022 til 2023, mens incidensraten for livmoderhalskræft er faldet fra 12,1 i 2022 til 11,4 i 2023.

For både mænd og kvinder ses overordnet et let fald i den aldersstandardiserede incidensrate de seneste 10 år, når det kommer til kræft i urinvejene. I 2014 var incidensraten på henholdsvis 82,4 per 100.000 mænd og 28,4 per 100.000 kvinder, mens incidensraten i 2023 var 75,2 for mænd og 26,6 for kvinder.

Incidensraten for tyktarmskræft er også let faldende for både mænd og kvinder. For kvinder var incidensraten 37,8 i 2023 mod 41,2 i 2022, mens den for mænd var 43,9 i 2023 mod 44,2 i 2022. For kræft i endetarmen ses også en let faldende incidensrate for kvinder i perioden 2014 til 2020 med 13,7 nye tilfælde per 100.000 kvinder i 2020 mod 20,2 i 2014. For mænd incidensraten faldet fra 23,8 i 2022 til 22,6 i 2023. Mønstret i incidensudviklingen for tyk- og endetarmskræft siden 2013 harmonerer med typiske trends i forbindelse med indførsel af screening, påpeger Sundhedsdatastyrelsen.

Forskel mellem kønnene

Selvom den samlede aldersstandardiserede incidensrate på flere kræftområder er faldet, gælder det på nogle områder kun for mændenes vedkommende. Et eksempel er hoved- og halskræft, hvor den aldersstandardiserede incidensrate samlet set er faldet fra 34,2 i 2022 til 30,6 i 2023. For kvinder er incidensraten dog steget fra 19,8 i 2014 til 24,1 i 2023.

Et andet eksempel er lungekræft, hvor udviklingen i den aldersstandardiserede incidensrate i perioden 2014-2023 overordnet har været faldende hos mænd, mens raten har været mere stationær hos kvinder i hele perioden.

Derimod er incidensraten af modermærkekræft stort set uændret for mænd, men faldet for kvinder fra 2022 til 2023. Incidensraten for mænd i 2023 er 44,4 mod 44,2 i 2022, for kvinder er incidensraten 44,4 i 2023 mod 45,7 i 2022.

Et eksempel på et sted, hvor der er en stigende tendens i den aldersstandardiserede incidensrate, er svulster i hjerne- og centralnervesystem. Generelt ses der flere nye tilfælde af svulster i hjerne- og centralnervesystem blandt kvinder end blandt mænd. I 2023 blev der diagnosticeret 1.432 nye tilfælde blandt kvinder og 1.058 nye tilfælde blandt mænd. For både mænd og kvinder ses en stigende tendens i den aldersstandardiserede incidensrate i perioden 2014-2023. Den højeste incidensrate er observeret i 2019 med et efterfølgende fald i 2020 til et niveau svarende til 2018-niveauet. Fra 2021 til 2023 er incidensraten for mænd steget fra 27,4 til 32,5 og for kvinder fra 35,7 til 42,0.

Kultur

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed? 

BØGER: Kvinders hårtab er en kompleks udfordring, som selv de dygtigste læger kæmper med. Alligevel bliver kvinders klager ofte ignoreret i sundhedsvæsnet, understreger forfatteren bag ny bog. Bogen udforsker de mange aspekter af kvinders hårtab, og bogens advarsler mod mirakelkure og nemme løsninger, der markedsføres bredt, er tiltrængte og overbevisende.