Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Den aldersstandardiserede incidensrate er faldet for flere kræftformer

Selvom der samlet set er flere danskere, der får kræft, er den såkaldt aldersstandardiserede incidensrate faldet for en række kræfttyper. Det viser seneste tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Udviklingen i befolkningens alderssammensætning har indflydelse på antallet af kræfttilfælde, fordi de fleste kræftsygdomme i overvejende grad rammer ældre personer. Ved at bruge såkaldte aldersstandardiserede incidensrater kan man tage hensyn til ændringer i befolkningens alderssammensætning.

I Sundhedsdatastyrelsens nye rapport angiver incidensrater antallet af nye kræfttilfælde per 100.000 mænd/kvinder aldersstandardiseret til den danske befolknings alderssammensætning i 2000 for at sikre sammenlignelige tal over tid.

Rapporten viser, at der i 2023 blev diagnosticeret 24.672 nye kræfttilfælde blandt mænd og 23.700 blandt kvinder. I 2023 var den aldersstandardiserede incidensrate 691,0 for mænd og 620,7 for kvinder, hvilket svarer til et fald på 1,6 procent for mænd og en stigning på 1,5 procent for kvinder, i forhold til 2022.

Faldende incidens flere steder

Et eksempel på en kræfttype, hvor den aldersstandardiserede incidensrate er faldet, er prostatakræft. Den aldersstandardiserede incidensrate for prostatakræft har overordnet været faldende for perioden 2014-2023. I 2014 var incidensraten 147,8 nye tilfælde per 100.000 mænd, mens den i 2023 var 117,6. Fra 2022 til 2023 faldt antallet af nye tilfælde af prostatakræft fra 4.714 til 4.404, svarende til et fald i incidensraten på 8,0 procent fra 127,8 i 2022 til 117,6 i 2023.

For perioden 2014 til 2023 ses også en overordnet faldende tendens for den aldersstandardiserede incidensrate for både livmoder- og livmoderhalskræft. Den udvikling skal ses i lyset af en faldende incidens i særligt de yngre aldersgrupper med en høj prævalens af HPV-vaccination. Incidensraten er stort set uændret for livmoderkræft i perioden 2022 til 2023, mens incidensraten for livmoderhalskræft er faldet fra 12,1 i 2022 til 11,4 i 2023.

For både mænd og kvinder ses overordnet et let fald i den aldersstandardiserede incidensrate de seneste 10 år, når det kommer til kræft i urinvejene. I 2014 var incidensraten på henholdsvis 82,4 per 100.000 mænd og 28,4 per 100.000 kvinder, mens incidensraten i 2023 var 75,2 for mænd og 26,6 for kvinder.

Incidensraten for tyktarmskræft er også let faldende for både mænd og kvinder. For kvinder var incidensraten 37,8 i 2023 mod 41,2 i 2022, mens den for mænd var 43,9 i 2023 mod 44,2 i 2022. For kræft i endetarmen ses også en let faldende incidensrate for kvinder i perioden 2014 til 2020 med 13,7 nye tilfælde per 100.000 kvinder i 2020 mod 20,2 i 2014. For mænd incidensraten faldet fra 23,8 i 2022 til 22,6 i 2023. Mønstret i incidensudviklingen for tyk- og endetarmskræft siden 2013 harmonerer med typiske trends i forbindelse med indførsel af screening, påpeger Sundhedsdatastyrelsen.

Forskel mellem kønnene

Selvom den samlede aldersstandardiserede incidensrate på flere kræftområder er faldet, gælder det på nogle områder kun for mændenes vedkommende. Et eksempel er hoved- og halskræft, hvor den aldersstandardiserede incidensrate samlet set er faldet fra 34,2 i 2022 til 30,6 i 2023. For kvinder er incidensraten dog steget fra 19,8 i 2014 til 24,1 i 2023.

Et andet eksempel er lungekræft, hvor udviklingen i den aldersstandardiserede incidensrate i perioden 2014-2023 overordnet har været faldende hos mænd, mens raten har været mere stationær hos kvinder i hele perioden.

Derimod er incidensraten af modermærkekræft stort set uændret for mænd, men faldet for kvinder fra 2022 til 2023. Incidensraten for mænd i 2023 er 44,4 mod 44,2 i 2022, for kvinder er incidensraten 44,4 i 2023 mod 45,7 i 2022.

Et eksempel på et sted, hvor der er en stigende tendens i den aldersstandardiserede incidensrate, er svulster i hjerne- og centralnervesystem. Generelt ses der flere nye tilfælde af svulster i hjerne- og centralnervesystem blandt kvinder end blandt mænd. I 2023 blev der diagnosticeret 1.432 nye tilfælde blandt kvinder og 1.058 nye tilfælde blandt mænd. For både mænd og kvinder ses en stigende tendens i den aldersstandardiserede incidensrate i perioden 2014-2023. Den højeste incidensrate er observeret i 2019 med et efterfølgende fald i 2020 til et niveau svarende til 2018-niveauet. Fra 2021 til 2023 er incidensraten for mænd steget fra 27,4 til 32,5 og for kvinder fra 35,7 til 42,0.

Kultur

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.

UDSTILLING: Steno Museets nye udstilling 'Den Oversete Krop' sætter fokus på konsekvenserne af, at biologiske kvindekroppe i århundreder har været overset i medicinsk forskning. Blandt udstillingens mest markante installationer er verdens største strikkede moderkage af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton.

UDSTILLING: Der begynder nu en digitalisering af effekter fra Dansk Sygeplejehistorisk Museum, så sygeplejerskernes historie kan følges online fra 2026.

KULTUR-TEMPERATUR: Trine Lind bruger ofte museer til at holde 1:1 møder, både med faglige og personlige relationer. ”Jeg har et årskort til SMK (Statens Museum for Kunst, red.), som ligger tæt på Rigshospitalet. Her tager jeg tit ned og har forskellige møder. Det er en god måde også at bruge et museum på,” fortæller hun.

UDSTILLING: I en kælder i Hillerød kan man få udvidet sin horisont, hvis man er interesseret i medicinens historie. Her bor nemlig Dansk Farmacihistorisk Samling, som siden 2015 har haft åbent for offentligheden hver tirsdag. Her kan interesserede se både tabletmaskiner og kigge på en flaske mumie-pulver, som var et stort nummer inden for folkemedicinen for omkring 200 år siden.

STREAMING: En ny dokumentar lader os følge en amerikansk tech-milliardærs forsøg på at bruge moderne medicinske teknologier til at undgå døden. Hans biologiske alder falder, og hans biohacking-projekt spreder sig lige nu til resten af verden, hvor millioner følger hans fysiske resultater, køber hans kostbare kosttilskud og deltager i hans Don’t Die-arrangementer.

STREAMING: Ny dokumentar berører seeren med en stærk fortælling om Superman-skuespilleren Christopher Reeve, der efter en rideulykke levede resten af sit liv i en kørestol på grund af en ryggradslammelse. ’Super/Man: The Christopher Reeve Story’  går i tårekanalerne, men er også en smule flyvsk.

BØGER: Farmaceut og ph.d. og tidligere forsker på Novo Nordisk Anette Sams forklarer i sin nye populærvidenskabelige bog, hvordan kroppen, hvis den aktiveres korrekt, selv kan producere og udnytte de stoffer, der ligger til grund for slankemedicin som Wegovy. Bogen er særligt relevant som supplement til behandling, men kan også være et alternativ til de dyre medicinske løsninger for personer med mindre alvorlige vægt- eller stofskifteproblemer.

BØGER: Overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut og adjungeret professor ved Syddansk Universitet (SDU) forsøger i en ny bog at vise mennesket bag lægen og forskeren. Men desværre undgår den ellers humoristiske virolog og prisbelønnede kommunikator at udforske de af fagets, pandemiens og livets store spørgsmål, som kunne have gjort hans selvportræt mere komplekst, nuanceret og interessant for andre.

BØGER: I ´Klarlund og Kandis på kur´ kombinerer professor Bente Klarlund og Kandis-forsanger Johnny Hansen videnskab og personlige erfaringer for at motivere til en sundere livsstil gennem små, holdbare ændringer. Bente Klarlund Pedersens inddragelse af den folkekære Johnny Hansen er godt fundet på.