Danske kræftoverlevere med lav social status modtager sjældnere PRO-spørgeskemaer
Kræftoverlevere med lavere uddannelse og indkomst har større sandsynlighed for enten ikke at modtage eller ikke at besvare spørgeskemaer om patientrapporterede resultater (PRO). Det viser et dansk studie, som peger på, at arbejdsgangene omkring PRO spiller en væsentlig rolle.
I studiet, der er publiceret i Journal of Patient-Reported Outcomes, har forskere fra Center for Kræft og Sundhed København (CKSK) indsamlet PRO-data siden 2019. I et samarbejde med forskere fra DEFACTUM har de undersøgt den sociodemografiske baggrund for at se, om der er mønstre i, hvem der får tilsendt PRO, og hvem der svarer på PRO i forbindelse med den indledende samtale i CKSK. De har også set på arbejdsgange og PRO-systemets betydning for inklusion og besvarelse.
Studiets resultater viser, at ikke-administration af og manglende respons på PRO'er var signifikant forbundet med lavere socioøkonomisk status. Den sociale ulighed har betydning på flere planer:
PRO'erne er blandt andet med til at give en systematik i afdækningen af problemer og behov hos den enkelte patient. Derudover er PRO med til at forberede personen på den forestående samtale i sundhedsvæsenet gennem refleksion over spørgsmålene.
Når personer med lavere socioøkonomisk status ikke får adgang til PRO eller svarer på PRO, kan det derfor have en konsekvens for patienten, siger studiets førsteforfatter specialkonsulent ved CKSK Sine Rossen.
"I yderste konsekvens kan manglende PRO derfor være med til at forstærke den allerede eksisterende ulighed, der er i sundhedsvæsenet,” siger Sine Rossen.
Mindsker anvendeligheden af PRO
Det har også betydning for anvendeligheden af PRO-data, hvis der er en social skævvridning.
”Hvis man, trods indsatser, kan se, at visse grupper ikke er repræsenteret i data, kræver det overvejelser i forhold til anvendelsen på aggregeret niveau. Man kan ikke bare igangsætte kvalitetsudviklingsprojekter eller tiltag på baggrund af PRO-data alene. Desuden skal man være forbeholden, når man måler effekt af indsatser. Man må i stedet for være opmærksom på at få viden om disse grupper på andre måder,” siger Sine Rossen.
Arbejdsgangene spiller en rolle
Studiet peger på, at arbejdsgangene omkring PRO ser ud til at have en indflydelse på manglende inklusion i og manglende respons på PRO'er.
Et af de tiltag, der kan gøres for at afhjælpe problematikken omkring social ulighed på PRO-området, er at arbejde aktivt for at få en høj besvarelsesprocent. Det kan blandt andet handle om tydelig information til patienten om PRO, og hvorfor det er vigtigt at udfylde. Det kan også være en ide med SMS-påmindelser, tilgængelige tablets eller papirspørgeskemaer for de patienter, der har brug for hjælp til det digitale eller som ikke har MitID, samt spørgeskemaer på flere sprog.
”For dem, der ikke svarer, er det vigtigt, at man på individ-niveau har en god og borgerinddragende systematik og på aggregeret niveau sørger for, at de grupper, som ikke er repræsenteret i data, bliver inddraget på anden vis," siger Sine Rossen.
Studiet viser desuden, at det digitale system, der anvendes til PRO, har en betydning for, om borgere får tilsendt eller besvarer PRO.
”Jo højere datasikkerhed i det anvendte system, jo sværere bliver det for borgerne at besvare, men det er et vilkår. For de sundhedsprofessionelle skal det være så nemt som muligt at udsende PRO. Optimalt via elektronisk omsorgssystem eller patientjournal, eller i det mindste et system, som er godt integreret med den elektroniske omsorgssystem/journal,” siger Sine Rossen.
Hendes forhåbning er, at studiet kan være med til at skabe en bevidsthed om, hvor mange faktorer der kan påvirke besvarelsesprocenten, når det handler om PRO. Håbet er, at det fører til, at flere iværksætter lokale tiltag, der fremmer svarprocenten, så alle patienter har mulighed for at udfylde PRO og opnå de fordele, det kan give på individniveau.
I CSKS har man allerede implementeret mange tiltag, der fremmer PRO-besvarelsesprocenten, og har kontinuerligt fokus på det, fortæller centerchef i CKSK Dorte Hofland. Både i forhold til brugervenligheden af systemer og måden, man tilrettelægger arbejdsgange og italesætter PRO overfor borgerne. Et af de næste skridt bliver derudover at have en systematisk tilgang til at indsamle viden fra og om de borgere, der ikke besvarer PRO.
