Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


Nationalt netværk skal sætte fokus på fælles beslutningstagning

Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC) har givet 140.000 kr. til at starte et nyt nationalt netværk for såkaldt ’shared decision making’ (fælles beslutningstagning) inden for strålebehandling af brystkræft.

Formålet er at udbrede kendskabet til metoden fælles beslutningstagning, hvor der fokuseres  på at klæde patienten bedre på til at kunne træffe valg om behandling. Det fortæller bevillingsmodtager overlæge Troels Bechmann fra Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus.

”Støtten fra DCCC er givet til hele tanken om, at fælles beslutningstagning bliver en vigtig del af fremtidens kræftbehandling, og at vi derfor skal have udbredt kendskabet til metoden. Det er et krav i Kræftplanen, at vi i langt højere grad skal inddrage patienterne, både ved hjælp af fælles beslutningstagning og PRO (patientreporterede outcome, red.). Derfor vil vi gerne udbrede viden om fælles beslutningstagning og de hjælpeværktøjer, der findes,” siger Troels Bechmann.

Pengene fra DCCC skal bruges til at holde møder på tværs af landet, hvor deltagerne undervises i fælles beslutningstagning, samt årlige møder, hvor internationale eksperter på området inviteres til at fortælle om metoden.

Fælles beslutningstagning er en metode, hvor sundhedspersonale og patienter samarbejder om at træffe beslutning om undersøgelser, behandling og pleje på baggrund af faglig evidens og patientens viden og præferencer. Det første skridt for lægen er at gøre patienterne det klart, at de selv har indflydelse på deres situation, fortæller Troels Bechmann.

”Patienterne skal være bevidste om, at de står i en valgsituation – det er en beslutning, de selv skal være med til at træffe. Når man er bevidst om, at der rent faktisk er et valg, der skal træffes, kan man bedre få spurgt ind til fordele og ulemper ved en given behandling,” siger Troels Bechmann.

Hernæst skal der bruges tid på at finde ud af, hvad patienten har af behov og præferencer.

”Som læge er man specialist inden for et fagområde, men patienten er specialist i sit eget liv. Det er forskelligt fra person til person, hvad man vægter højest,” siger Troels Bechmann.

Lægens opgave er også at finde ud af i hvilken detaljegrad, patienten vil høre om sin sygdom og de forskellige behandlingsmuligheder.

”Når man skal tage beslutning om en behandling, skal det foregå på et informeret grundlag. Nogle vil bare høre det mest grundlæggende, mens andre også gerne vil vide noget om f.eks. statistik. I sidste ende er det patienten, der træffer valget – og det har det altid været – men det er vigtigt at klæde patienten ordentligt på til at træffe det valg,” siger Troels Bechmann.

Klædes på til valget

Ideen om at danne et nationalt netværk for fælles beslutningstagning udspringer fra Center for Fælles Beslutningstagning, som er en del af Sygehus Lillebælt.

Centret har pt. gang i 17 forskellige projekter, som arbejder med at udvikle værktøjer, der kan hjælpe kræftpatienter med at beslutte, hvilken behandling der er den rette for dem.

Troels Bechmann er blandt andet involveret i et projekt, som handler om fælles beslutningstagning om efterbehandling efter operation for tidlig brystkræft. I projektet har han i fællesskab med Center for Fælles Beslutningstagning og Designskolen Kolding udviklet et beslutningsværktøj, der kan være med til at støtte kvinder efter operation for tidlig brystkræft, når de skal træffe beslutningen om efterbehandling.

”Kvinderne får egentlig at vide, at de er raske efter operationen, det vil sige, at kræftknuden og lymfeknuderne i armhulen er fjernet. Men der er stadig risiko for, at der er restsygdom, som vi ikke kan se med scanninger eller blodprøver. Derfor anbefaler vi efterbehandling. Det kan være svært at forstå, at man på den ene side får at vide, at man er rask, men at vi på den anden side råder til antihormonbehandling, kemo- og strålebehandling samt noget til at styrke knoglerne,” siger Troels Bechmann og fortsætter:

”Derfor prøver vi på en let og overskuelig måde at klæde kvinderne på til valget ved at fortælle, hvad behandlingen går ud på, og hvad der er af fordele og ulemper. Det skal føre til, at de til sidst når frem til et valg – eller til en erkendelse af, at de har brug for mere tid til at tænke over det, før de træffer et valg.”

Ikke mere tidskrævende

Det beslutningsværktøj, som er blevet udviklet til efterbehandling ved tidlig brystkræft, består af nogle papirark i A5-størrelse med forskellige figurer, der fortæller om de enkelte behandlingsforløb. I en hektisk hverdag kan det kan lyde som en tidskrævende affære at skulle gennemgå adskillige ark sammen med patienten, men Troels Bechmann synes ikke, at det tager længere tid at bruge beslutningsværktøjet end en almindelig samtale med patienten.

”Det er de samme informationer, jeg skal give, men her har jeg nogle ark, hvor jeg visuelt kan give patienten et overblik over behandlingsforløbet. På den måde sikrer jeg, at jeg kommer igennem det, jeg skal fortælle, og patienten får noget med hjem, som gør, at hun bedre kan huske den information, hun har fået,” siger han.

En fordel ved, at patienterne selv er med til at træffe beslutningen om efterbehandling, er, at de så i højere grad følger behandlingen, mener Troels Bechmann.

”Ved kemo- eller strålebehandling kan vi se, om patienten møder op på hospitalet, men ved f.eks. antihormonbehandling, hvor patienten skal tage tabletter i op til ti år, er det meget op til patienten selv, om hun følger behandlingen. Hvis man selv har været med til at træffe valget, vil jeg mene, at man i højere grad er tilbøjelig til at blive ved det valg, man har truffet, og gennemføre behandlingen,” siger han.

Positiv forskel skal bevises

Beslutningsværktøjet om behandling efter operation for tidlig brystkræft er i øjeblikket ved at blive testet på Onkologisk Afdeling i Vejle. Under udviklingen af beslutningsværktøjet fandt man ud af, at de fleste patienter gerne vil have en papirversion af værktøjet frem for en elektronisk.

”Langt de fleste af de patienter, vi har spurgt, giver udtryk for, at de gerne vil have noget, de kan tage med hjem. Vi befinder os i en elektronisk tidsalder, så man kunne forestille sig, at mange ville foretrække iPads eller andet elektronisk udstyr, men patienterne oplever det som en god ting, at man sammen kan sidde og kigge på et stykke papir, som man kan tegne og fortælle på, og som de kan få med hjem,” siger Troels Bechmann.

Han påpeger, at netop det at skaffe evidens for, at værktøjerne til fælles beslutningstagning virker, er en essentiel opgave.

”Ligesom ved al anden forskning er det vigtigt at skabe evidens for, at det gør en positiv forskel for patienterne. Det, at vi får de her midler fra DCCC til at skabe øget kendskab til fælles beslutningstagning, giver også mulighed for, at vi kan få flere med i projekterne, så vi kan få skabt noget evidens for, at de beslutningsværktøjer, vi udvikler, virker,” siger Troels Bechmann.

Om fælles beslutningstagning

Fælles beslutningstagning er en metode, hvor sundhedspersonale og patienter samarbejder om at træffe beslutning om undersøgelser, behandling og pleje på baggrund faglig evidens og patientens viden og præferencer. Sundhedspersonalet informerer om valgmuligheder og støtter patienten i at give udtryk for personlige ønsker og behov, så de sammen kan træffe en beslutning om patientens forløb med afsæt i patientens sygdom og psykosociale forhold. 

I Danmark eksisterer der endnu ikke én anerkendt definition af fælles beslutningstagning og tilhørende praksis til forskel fra f.eks. England og Norge, hvor fælles beslutningstagning er integreret i Sundhedsloven i relation til patienters retsstilling vedrørende informeret samtykke.

Kultur

BØGER: Der er en åben og positiv tilgang til den menneskelige krop i alle dens afskygninger i Anne Fiskes ’Alle har en bagdel’. Forvent blot ikke de store dramaturgiske armbevægelser.  Søde tegninger og et humanistisk budskab kan heldigvis nå langt, så længen bogen bliver læst til børn i vuggestuealderen.

PODCAST: De to multikunstnere Anders Morgenthaler og Roald Bergmann har begge fået konstateret ADHD i en relativt sen alder, og det har resulteret i en hæsblæsende podcastserie. De håber, at den kan være et trygt rum for andre med diagnosen – samt for dem, der mistænker, at de har ADHD, og for pårørende.

KULTUR-TEMPERATUR: Alexandra Jønsson er i dag bedst kendt som medforfatter på lærebogen ‘Snart er vi alle patienter’. Hun har tidligere også landet en hovedrolle i en TV2-serie og bruger stadig skuespillet i sin forskningsformidling i dag.

STREAMING: Den gode gamle og på mange måder revolutionerende skadestueserie ER har i år 30 års jubilæum, men forsøget på at skabe en moderne afløser, ´The Pitt´, har svært ved helt at løfte arven. Det er kun skuespilleren Noah Wyle, der denne gang for alvor leverer varen som den nu også 30 år ældre, superstressede og delvist post-COVID-traumatisede ledende overlæge, Michael Robinavitch.

FILM: ’Pigen med Nålen’ er yderst betimeligt nomineret til en Oscar for sin grusomme og delvist sande historie. Filmen taler ind i en nutidig debat om kvinders rettigheder, ikke mindst til fri abort, og den er allerstærkest, når den er sortmalet socialrealism frem for fuldtonet horrorfilm.

TV: Med indkøbet af den britiske læge, forsker og TV-vært Chris van Tullekens ´Hvad er det dog vi spiser?´ fortjener TV2 et stort kip med flaget. Programmet viser, hvordan den globale fødevareindustri har perfektioneret ultraforarbejdede fødevarer, så de bliver nærmest uimodståelige, selv om de er alvorligt sundhedstruende.

FILM: Selvom filmen er i sort/hvid og foregår for 100 år siden, er temaet i ’Pigen med Nålen’ rigeligt relevant også i 2025, mener filmens ene manuskriptforfatter.

KULTUR: Praktiserende læge Helge Madsen skriver digte, både om livet i almen praksis og om det bredere samfund. Siden 1992 har digte om alle slags emner flydt i en lind strøm fra Lægecenter Korsør. 

KULTUR-TEMPERATUR: Jens Winther Jensen har den øverste post i det nyoprettede Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. Han har fundet aha-oplevelser om arbejdet med innovation og udvikling i en over 100 sider lang bog-serie om Europas historie.

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.