Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


"Det er næsten utænkeligt at forestille sig, at noget andet studie kan resultere i en større forbedring af den samlede overlevelse ved nydiagnosticeret avanceret Hodgkin lymfom, og det bør blive ny standardbehandling til danske patienter,” mener overlæge Martin Hutchings. Foto: Joachim Rode.

Ny behandlingskombination bør blive standard mod avanceret Hodgkin lymfom

ASCO: Kombinationen A+AVD næsten halverer dødeligheden ved stadie III/IV Hodgkin lymfom sammenlignet med standardbehandlingen ABVD. Det viser analyser af nye overlevelsesdata. Kombinationen bør blive ny standardbehandling til danske patienter, mener overlæge Martin Hutchings fra Rigshospitalets Afdeling for Blodsygdomme.

De nye overlevelsesdata stammer fra fase III-forsøget ECHELON-1, som blev præsenteret på årets ASCO-konference (abstract #7503). I forsøget sammenlignes den eksperimentelle førstelinjebehandling brentuximab vedotin, doxorubicin, vinblastin og dacarbazin (A+AVD) med standardbehandlingen doxorubicin, bleomycin, vinblastin og dacarbazin (ABVD) til patienter med stadie III/IV Hodgkin lymfom. ECHELON-1 blev iværksat allerede i 2012, men de samlede overlevelsesdata er først nu modne.

Resultatet viser, at A+AVD, efter en median opfølgning på seks år, reducerer dødeligheden med 41 procent sammenlignet med ABVD. Og ser man isoleret på stadie IV-patienterne, fører A+AVD til mere end en halvering af dødeligheden.

”Det er et virkelig godt resultat. Det er næsten utænkeligt at forestille sig, at noget andet studie kan resultere i en større forbedring af den samlede overlevelse ved nydiagnosticeret avanceret Hodgkin lymfom, og det bør blive ny standardbehandling til danske patienter,” mener overlæge Martin Hutchings fra Rigshospitalets Afdeling for Blodsygdomme og Fase 1 Enhed, som har bidraget til studiet.

Godkendt i Europa, men ikke i Danmark

Standardførstelinjebehandlingen ABVD blev publiceret allerede i 1975, og det er endnu ikke lykkedes nogen at vippe den af pinden. I visse lande, herunder Danmark, foretrækker man at give behandlingen BEACOPP til især yngre patienter, mens man fravælger den til ældre patienter grundet behandlingens toksicitet.

Gennem tiden har flere studier slået fast, at BEACOPP giver en bedre progressionsfri overlevelse end ABVD, men det er aldrig lykkedes nogen at demonstrere en signifikant forskel i den samlede overlevelse.

For godt ti år siden kom så lægemidlet Adcetris (brentuximab vedotin), som i første omgang blev undersøgt og godkendt til patienter med tilbagefald, og hurtigt begyndte man at afprøve stoffet i første linje i kombination med standardbehandlingen ABVD. Kombinationen af de fem lægemidler førte imidlertid til alvorlig lungetoksicitet i fase 1-studierne, så man droppede den hovedansvarlige for lungetoksiciteten – bleomycin – og lagde sig fast på kombinationen A+AVD.

De første resultater af ECHELON-1 kom for snart fire år siden efter en median opfølgning på to år. De viste en signifikant forbedring i progressionsfri overlevelse (PFS) med A+AVD sammenlignet med ABVD, og efterfølgende resultater har vist, at forskellen holder over tid. Nu viser de seneste resultater, at forskellen også afspejles i den samlede overlevelse.

I USA blev A+AVD godkendt til både stadie III og IV Hodkin lymfom på baggrund af PFS-data, og i Europa har kombinationen været godkendt i nogle år, dog kun til stadie IV, da gentagne analyser har vist, at effekten er større ved dette stadie. På trods af at EMA-godkendelsen har flere år på bagen, har Medicinrådet endnu ikke taget stilling til behandlingen.

”De nye resultater viser en halvering af dødeligheden hos de patienter, som behandlingen er godkendt til i Europa. Det understreger, hvor vigtigt det er, at behandlingen også bliver tilgængelig for danske patienter, og jeg håber, at der nu vil blive taget stilling til behandlingen,” siger Martin Hutchings.

Bør føre til anbefaling

I ECHELON-1 blev 1.334 patienter randomiseret 1:1 til op til seks serier A+AVD eller ABVD. Efter en median opfølgning på seks år var 93,9 procent stadig i live i A+AVD-gruppen, mens 89,4 procent var i live i ABVD-gruppen.

”Langt de fleste Hodgkin-patienter bliver heldigvis helbredt, og derfor fremstår forskellen ikke så stor i absolutte tal, men der er en væsentlig gevinst med den eksperimentelle behandling,” siger Martin Hutchings.

Hodgkin lymfom er en sjælden sygdom, som rammer cirka 130 danskere om året, hvoraf halvdelen er avanceret på diagnosetidspunktet.

”Det er en forholdsvis lille gruppe patienter, og man kan have den holdning, at den godkendte standardbehandling er god nok, men overlevelsesfordelen med A+AVD er så stor, at jeg håber på, at det vil føre til en anbefaling. Hvis man vurderer, at det ikke er nok til en anbefaling til danske patienter, er det svært at forestille sig, hvad der skal til, for at danske patienter, særligt de ældre der ikke tåler BEACOPPesc, kan få adgang til en bedre behandling end ABVD,” mener Martin Hutchings.

 

 

Kultur

KULTUR-KASSEN: Streamingtjenesterne flyder over med forudsigelige julefilm i øjeblikket, men man skal kigge langt efter den gode julefilm.

Bibliotekarerne på Rigshospitalet er kulturelle altmuligkvinder, der er centralt involveret i både bogudlån, minikoncerter, historieoplæsning, fællessang og foredrag. Via samarbejde og engagement i en lang række tilbud sikrer vi bibliotekets fortsatte relevans, siger en af bibliotekarerne.

BØGER: Ny roman skriver præcist om arbejdshverdagen på en fødegang, men bogens centrale kærlighedshistorie er småkedelig og hverdagsgrå.

KULTUR-TEMPERATUR: Praksislæge Lina Hundebøll Jespersen er lige blevet genvalgt i Region Nordjylland. Hun anbefaler den danske spillefilm ’Det andet offer’ til både kolleger i regionshuset og i sin klinik.

FILM: Modermærkekræft får en stærk symbolsk dimension i juledrama om en terminalt syg kvinde, der skal holde sin sidste jul sammen med en datter, der er som en nær veninde, og en jernlady af en mor, som hun er fremmedgjort fra.

KULTUR-KASSEN: DR-serien ´Operarejsen´ tager os med på et eventyrligt road-trip gennem operaens historie. ’Tre tosser på tur’ slår dørene ind til verdens operascener og gør en ellers højkulturel genre tilgængelig for et bredere publikum. De lykkes så godt med deres forehavende, at vi fik lyst til at prøve kræfter med den måske lidt støvede og hengemte kunstform.

KULTUR-TEMPERATUR: Praktiserende læge Helle Ibsen har til Lægedage 2025 vundet anerkendelse blandt kolleger i form af Mahler-prisen, der er opkaldt efter WHO-generalsekretær Halfdan Mahler. I sensommeren var hun i Oslo for at høre en symfoni skrevet af en anden Mahler, nemlig den senromantiske komponist med fornavnet Gustav.

BØGER: På færre end 60 sider formår immunologen Christian Kanstrup Holm at – hvis ikke kurere – så i hvert fald dæmpe denne anmelders feberfobi. Tænkepausen ’Feber’ er en underholdende fortælling om, hvordan vi mennesker har opfattet feberen gennem tiden og et forsvarsskrift for et gavnligt ubehag, som mange af os ivrigt forsøger at nedkæmpe.

KUNST: Rigshospitalets nye ­bygning for hjerne- og rygmarvsskader i Glostrup har indviet en kunstoase kaldet ’Bodils Have’, der med 20 kunstværker retter sig mod patienter med erhvervet hjerneskade. Formålet er at give ro, fordybelse og sanselig genopbygning både inde og ude, skriver Rigshospitalet. 

KULTUR-KASSEN: Det seneste år har jeg tilegnet mig viden, som langt hen ad vejen er aldeles ubrugelig i den virkelige verden. Små detaljer om infrastruktur og geografi i verdens lande. Sådan er vilkårene, hvis man vil brillere i det populære onlinespil Geoguessr.