Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Ny behandlingskombination bør blive standard mod avanceret Hodgkin lymfom

ASCO: Kombinationen A+AVD næsten halverer dødeligheden ved stadie III/IV Hodgkin lymfom sammenlignet med standardbehandlingen ABVD. Det viser analyser af nye overlevelsesdata. Kombinationen bør blive ny standardbehandling til danske patienter, mener overlæge Martin Hutchings fra Rigshospitalets Afdeling for Blodsygdomme.

De nye overlevelsesdata stammer fra fase III-forsøget ECHELON-1, som blev præsenteret på årets ASCO-konference (abstract #7503). I forsøget sammenlignes den eksperimentelle førstelinjebehandling brentuximab vedotin, doxorubicin, vinblastin og dacarbazin (A+AVD) med standardbehandlingen doxorubicin, bleomycin, vinblastin og dacarbazin (ABVD) til patienter med stadie III/IV Hodgkin lymfom. ECHELON-1 blev iværksat allerede i 2012, men de samlede overlevelsesdata er først nu modne.

Resultatet viser, at A+AVD, efter en median opfølgning på seks år, reducerer dødeligheden med 41 procent sammenlignet med ABVD. Og ser man isoleret på stadie IV-patienterne, fører A+AVD til mere end en halvering af dødeligheden.

”Det er et virkelig godt resultat. Det er næsten utænkeligt at forestille sig, at noget andet studie kan resultere i en større forbedring af den samlede overlevelse ved nydiagnosticeret avanceret Hodgkin lymfom, og det bør blive ny standardbehandling til danske patienter,” mener overlæge Martin Hutchings fra Rigshospitalets Afdeling for Blodsygdomme og Fase 1 Enhed, som har bidraget til studiet.

Godkendt i Europa, men ikke i Danmark

Standardførstelinjebehandlingen ABVD blev publiceret allerede i 1975, og det er endnu ikke lykkedes nogen at vippe den af pinden. I visse lande, herunder Danmark, foretrækker man at give behandlingen BEACOPP til især yngre patienter, mens man fravælger den til ældre patienter grundet behandlingens toksicitet.

Gennem tiden har flere studier slået fast, at BEACOPP giver en bedre progressionsfri overlevelse end ABVD, men det er aldrig lykkedes nogen at demonstrere en signifikant forskel i den samlede overlevelse.

For godt ti år siden kom så lægemidlet Adcetris (brentuximab vedotin), som i første omgang blev undersøgt og godkendt til patienter med tilbagefald, og hurtigt begyndte man at afprøve stoffet i første linje i kombination med standardbehandlingen ABVD. Kombinationen af de fem lægemidler førte imidlertid til alvorlig lungetoksicitet i fase 1-studierne, så man droppede den hovedansvarlige for lungetoksiciteten – bleomycin – og lagde sig fast på kombinationen A+AVD.

De første resultater af ECHELON-1 kom for snart fire år siden efter en median opfølgning på to år. De viste en signifikant forbedring i progressionsfri overlevelse (PFS) med A+AVD sammenlignet med ABVD, og efterfølgende resultater har vist, at forskellen holder over tid. Nu viser de seneste resultater, at forskellen også afspejles i den samlede overlevelse.

I USA blev A+AVD godkendt til både stadie III og IV Hodkin lymfom på baggrund af PFS-data, og i Europa har kombinationen været godkendt i nogle år, dog kun til stadie IV, da gentagne analyser har vist, at effekten er større ved dette stadie. På trods af at EMA-godkendelsen har flere år på bagen, har Medicinrådet endnu ikke taget stilling til behandlingen.

”De nye resultater viser en halvering af dødeligheden hos de patienter, som behandlingen er godkendt til i Europa. Det understreger, hvor vigtigt det er, at behandlingen også bliver tilgængelig for danske patienter, og jeg håber, at der nu vil blive taget stilling til behandlingen,” siger Martin Hutchings.

Bør føre til anbefaling

I ECHELON-1 blev 1.334 patienter randomiseret 1:1 til op til seks serier A+AVD eller ABVD. Efter en median opfølgning på seks år var 93,9 procent stadig i live i A+AVD-gruppen, mens 89,4 procent var i live i ABVD-gruppen.

”Langt de fleste Hodgkin-patienter bliver heldigvis helbredt, og derfor fremstår forskellen ikke så stor i absolutte tal, men der er en væsentlig gevinst med den eksperimentelle behandling,” siger Martin Hutchings.

Hodgkin lymfom er en sjælden sygdom, som rammer cirka 130 danskere om året, hvoraf halvdelen er avanceret på diagnosetidspunktet.

”Det er en forholdsvis lille gruppe patienter, og man kan have den holdning, at den godkendte standardbehandling er god nok, men overlevelsesfordelen med A+AVD er så stor, at jeg håber på, at det vil føre til en anbefaling. Hvis man vurderer, at det ikke er nok til en anbefaling til danske patienter, er det svært at forestille sig, hvad der skal til, for at danske patienter, særligt de ældre der ikke tåler BEACOPPesc, kan få adgang til en bedre behandling end ABVD,” mener Martin Hutchings.

 

 

Kultur

BØGER: Professor i demenssygdomme, Steen Gregers Hasselbalch, har gennem mange år undervist både fagfolk, mennesker med demens og deres pårørende. Den erfaring skinner tydeligt igennem i hans nye bog om demens, som er skrevet til alle, der ønsker mere viden om nogle af de mest udbredte demenssygdomme.

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.