Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Ny førstelinjebehandling til patienter med fremskreden kræft i mavemund eller mavesæk anbefalet

På rådsmødet i onsdags anbefalede Medicinrådet en ny førstelinjebehandling til patienter med fremskreden HER2-positiv adenokarcinom i mavemund eller mavesæk (GEJ). Patienterne kan således fremadrettet blive behandlet med Keytruda (pembrolizumab) i kombination med trastuzumab og kemoterapi.

Hidtil er patienter med fremskreden HER2-positiv adenokarcinom i GEJ blevet behandlet med trastuzumab plus kemoterapi (CAPOX) i første linje. Resultaterne fra registreringsstudiet KEYNOTE-811 viser, at tillæg af pembrolizumab til trastuzumab og kemoterapi forlænger patientgruppens samlede overlevelse (OS) med 4,3 måneder fra 15,7 måneder til 20,0 måneder (HR=0,81; 95% CI 0,67-0,98), og den mediane progressionsfri overlevelse (PFS) med 3,6 måneder fra 7,3 måneder til 10,9 måneder (HR=0,71; 95% CI 0,56-0,86).

Overlevelsesgevinsten får Medicinrådet til at vurdere, at behandlingen bør tilbydes som standard i første linje til patienterne. Rådet ”(…)vurderer, at pembrolizumab i kombination med trastuzumab og kemoterapi forlænger patienternes levetid sammenlignet med nuværende behandling med trastuzumab og kemoterapi alene,” lyder det i anbefalingen.

Medicinrådet præciserer, at anbefalingen gælder patienter med PD-L1 CPS ≥ 1, og som er i god almentilstand (performancestatus 0-1).

Den fjerde i rækken

Immunterapi har de senere år gjort sit indtog i første linje inden for behandlingen af patienter med kræft i spiserør, mavemund og mavesæk. Den første immunterapeutiske kombinationsbehandling blev anbefalet af Medicinrådet tilbage i januar 2022. Her sagde rådet god for, at patienter med lokalt fremskredent inoperabelt eller metastatisk karcinom i spiserøret eller HER2-negativ adenokarcinom i overgangen mellem mavesæk og spiserør kunne behandles med pembrolizumab plus kemoterapi.

Siden har rådet anbefalet yderligere to immun-kemokombinationsterapier til patienter med henholdsvis HER2-negativ adenokarcinom i spiserør, mavemund eller mavesæk og høj PD-L1-ekspression og til patienter med planocellulært karcinom i spiserøret. Og nu er den fjerde positive anbefaling så netop landet.

I den nye anbefaling gør Medicinrådet opmærksomt på, at tillægget af pembrolizumab til trastuzumab og kemoterapi nødvendigvis hæver prisen på behandlingen. ”Medicinrådet vurderer dog, at omkostningerne er rimelige i forhold til den forventede effekt,” lyder det.

Medicinrådet forventer, at der vil være cirka 40 nye patienter årligt i dansk klinisk praksis, som er kandidater til behandlingen med pembrolizumab plus trastuzumab og kemoterapi.

Uændret livskvalitet

Medicinrådet skriver i anbefalingen, at behandling med pembrolizumab plus trastuzumab og kemoterapi er forbundet med bivirkninger – også alvorlige bivirkninger. Således viser resultaterne fra KEYNOTE-811-studiet, at samtlige inkluderede patienter i studiet fik bivirkninger i begge behandlingsarme, og knap halvdelen af patienterne fik én eller flere alvorlige bivirkninger til behandlingen (47,0 procent i den eksperimentelle arm versus 47,1 procent i kontrolarmen. De mest almindelige alvorlige bivirkninger var diarré og pneumoni.  

Studiet evaluerede ligeledes patienternes helbredsrelaterede livskvalitet undervejs i behandlingsforløbet. De blev bedt om at besvare spørgeskemaet EQ-5D-VAS. Analysen viser, at patienternes livskvalitet forblev stabil og uændret fra baseline i begge arme.

Medicinrådet fremhæver, at der ikke er væsentlige usikkerheder i studiedesignet, som har en betydning for resultaternes overførbarhed til dansk klinisk praksis.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?