Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Overlæge Kristin Enevoldsen får ny pris af FYO: Hun er palliationens superheltinde

Kristin Enevoldsen

En ny pris fra Forening af Yngre Onkologer (FYO) har til mål at hylde onkologiens helte og idoler, som inspirerer andre til at blive bedre læger i dagligdagen. Årets Kræftpræstation, som prisen hedder, er i år gået til Kristin Enevoldsen, overlæge i palliation på afsnit for åbne indlæggelser ved Vejle Sygehus.

”Vi håber med den her pris at starte en ny tradition. En tradition om at hylde en af hverdagens onkologiske helte, en motivator, en inspirator, én der virkelig gør sig bemærket blandt yngre læger,” sagde Marianne Vogsen, formand for Forening af Yngre Onkologer, under prisuddelingen.

Hun er til daglig onkolog på Odense Universitetshospital.

”Prisen kan både gives til yngre læger eller til speciallægerne, og der er ikke de store krav andet end, at man skal være en inspirationskilde, en motivator for enten noget fagligt, noget socialt, noget forskningsmæssigt eller uddannelsesmæssigt,” fortsatte Marianne Vogsen.

Det fik publikum til at slå ud i latter.

”Det er ikke så let, men der findes faktisk rigtig mange af dem i det danske onkologiske landskab,” beroligede hun og fortsatte: ”Vi har fået rigtig mange indstillinger på skønne mennesker, og vi er blevet berørt af at læse dem.”

Palliation indfanger yngre onkologer

FYO har valgt vinderen ud af de mange indstillede, og Marianne Vogsen læste indstillingsteksten op under prisoverrækkelsen. Hun fortalte, at hun selv blev meget rørt, da hun læste den første gang.

Indstillingsteksten lyder:

”Denne onkolog har valgt at dedikere sit lægeliv til at arbejde med uhelbredelige syge mennesker. Og lindre dem på bedst mulig vis, hvilket siger meget om personen som menneske. Onkologen har gennem sit arbejde som overlæge på afsnit for åbne indlæggelser været med til at højne behandlingen for den palliative indsats, da hun gennem uddannelse og supervision har højnet standarden for den palliative indsats blandt hele lægestaben. Og på den måde været en stærk katalysator for at integrere palliationen i den aktive kræftbehandling til stor gavn for alle patienterne på onkologisk afdeling.”

”Hun er et livstykke uden lige. Og hendes evne til at lære fra sig er helt unik, og involverer blandt andet en helt særlig humor, som gør, at man trods de tunge forløb ofte føler sig lettet om hjertet og glad, når man går hjem fra arbejde. Og også altid ser frem til at møde ind den næste dag.”

”Hun har formået at gøre palliationen til et interesseområde for samtlige af de yngre læger på onkologisk afdeling (ved Vejle Sygehus, red.). Og afsnittet er blevet særdeles værdsat hos uddannelseslæger, og fungerer nu som et enormt trækplads for ansøgere til introduktionsuddannelse i onkologien. Kristin Enevoldsen er ikke bare min, men hele afdelingens superheltinde.”

Da Kristin Enevoldsen trådte op på scenen og modtog prisen sagde hun følgende til forsamlingen:

”Jamen, jeg vil da gerne sige tusind tak. Jeg er meget rørt over det her. I har nok prøvet det der med at være til forældrekonsultation på skolen. Og man sidder der og kan godt forstå på læreren, at det er sådan lidt på det jævne, og så siger læreren så lige pludselig, men han er en rigtig god dreng. Han er en rigtig god kammerat. Han betyder meget i den her klasse. Og så bliver man jo enormt glad. Og så tænker man: Jamen, det er da en virkelig væsentlig pointe. Det er da virkelig, virkelig skønt at få det fremhævet. Det burde man starte med. Og da jeg læste om den her pris, så tænkte jeg, hvor er det bare helt vildt fedt, at I vælger at sætte fokus på nogle lidt andre aspekter af onkologlivet. Og jeg tænkte, at jeg skal i hvert fald møde op – for jeg er megaspændt på, hvem der vil få prisen. Og det er den største hæder, der kan overgå én. Det er jo simpelthen onkologiens ridderorden, tænker jeg. Så tusind, tusind tak.”

Udover æren fik Kristin Enevoldsen et trofæ med hjem som en del af prisen.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?