Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Ny TFKM-formand skal sikre en mere ensartet tilgang til individuel ibrugtagning af medicin

Tværregionalt Forum for Koordination af Medicin (TFKM) har fået ny formand, og det skorter ikke på opgaver, som den nye frontfigur skal stå i spidsen for at løse. Én af de mest præsente af slagsen er at få sikret en mere ensartet tilgang til vurderingen af individuel ibrugtagning af lægemidler på tværs af regionerne.

Kim Brixen er formand for det regionale lægemiddelråd i Region Syddanmark, medlem af Medicinrådet og lægelig direktør på Odense Universitetshospital. Og nu kan han så føje titlen som formand for Tværregionalt Forum for Koordination af Medicin (TFKM) til CVet. En post han har overtaget fra Hanne Rolighed Christensen, der i begyndelsen af marts i år gik på pension efter i flere årtier at have spillet en central rolle forhold til de fleste aspekter af lægemiddelanvendelse i sundhedsvæsenet.

”Vi skylder Hanne Rolighed Christensen en meget stor tak for den enorme faglighed, hun altid har udvist, og for den ihærdighed og entusiasme hun har lagt for dagen i det her hverv. Det er nogle store sko at fylde ud. Så det er med en betydelig ydmyghed, at jeg går til opgaven,” siger Kim Brixen.

Måske havde det været på sin plads at afslutte den ovenstående sætning i pluralis. For der venter ikke bare den nye formand én opgave. Opgavelisten er lang, og allerede på næste TFKM-møde i slutningen af maj bliver der taget hul på en problemstilling, som står højt på Danske Regioner og Sundhedsministerens dagsorden.

Regionerne dikterer dagsordenen

Medicinske Tidskrifter har de seneste måneder rettet fokus på håndteringen af Folketingets syvende princip i praksis, og har i den forbindelse afdækket, at der i de fem regioner er en forskellige tilgang til vurderingen af individuel ibrugtagning af lægemidler.

I en skriftlig henvendelse til Medicinske Tidsskrifter oplyser Danske Regioner, at man har bedt TFKM ”om at udarbejde et oplæg til, hvordan man kan sikre en højere grad af ensretning af procedurerne vedrørende ansøgningerne om individuel ibrugtagning.”

I og med at diskussionen om højere grad af ensretning først bliver taget op på det kommende møde i TFKM kan Kim Brixen ikke sige noget meget konkret om, hvilke initiativer TFKM har tænkt sig at spille ud med. Men han har gjort sig nogle overvejelser på egne vegne.

”Det vil være fornuftigt at sikre, at man i alle fem regioner gjorde brug af samme ansøgningsskemaer, havde samme forventede sagsbehandlingstid og samme overordnede servicemål – i det hele taget havde samme logik ude i de administrative detaljer. Det ville være et oplagt sted at starte for at få skabt mere ensartethed i systemet. Men jeg vil – som sagt – gerne vende det med resten af medlemmerne i Forum, inden jeg melder noget meget bastant ud,” siger Kim Brixen. 

”Da Medicinrådet og Tværregionalt Forum blev etableret tilbage i 2016 startede man fra nul og udarbejdede alle procedurer fra bunden. Den første arbejdsdag var der jo af gode grunde ingen ansøgninger om individuel ibrugtagning af medicin. Det er der i dag, og antallet af sager har nu vokset sig så stort, at det er fornuftigt at se på at få ensartet procedurerne på tværs af regionerne.”

Understøtte tværgående studier

TFKM er etableret med henblik på at sikre, at ny eksperimentel medicin samt genuint ny medicin bliver taget i brug på baggrund af en grundig faglig vurdering af medicinens effekt og de foreliggende studier, samt at medicinen tages i brug på tværs af regionerne på et ensartet grundlag. 

Kim Brixen ser, at der ligger en opgave for TFKM i at understøtte gennemførslen af tværregionale studier, der undersøger effekten og sikkerheden ved nogle af de eksperimentelle produkter, der endnu ikke er blevet vurderet i Medicinrådet. 

”Jeg synes bestemt, at vi i Tværregionalt Forum kan blive bedre til at befordre gennemførelsen kliniske forsøg i de tidlige faser på tværs af regionerne. Det har man ikke gjort i så stor stil hidtil, men det er en væsentlig opgave, som jeg ser det,” siger han.

Medicinske Tidsskrifter: Betyder det, at du gerne vil være med til at fremme en udvikling, hvor Tværregionalt Forum for Koordination af Medicin kan danne præcedens for ibrugtagning af medicin udenom Medicinrådet?

”Nej, det er helt afgørende, at Tværregionalt Forum understøtter Medicinrådets funktion, og ikke kommer til at agere som et mini-Medicinråd. Vi kan tage initiativ til at koordinere og befordre studier af ny medicin på tværs af regionerne, men det er ikke opgaven at udarbejde med generelle anbefalinger om ibrugtagning,” siger Kim Brixen.

Han ser for eksempel, at TFKM kunne understøtte og hjælpe flere tværregionale kliniske studier vedrørende nye avancerede terapier samt substitution af forskellige behandlinger på vej. 

Flere sager af egen drift

Der findes et eksempel på, at TFKM har gjort netop dét, Kim Brixen afviser er Forums funktion. Tilbage i 2021 gav man fra TFKM således grønt lys til, at samtlige regioner kunne behandle en subgruppe af patienter med tarmkræft med lægemidlet Lonsurf (TAS-102). Og det til trods for, at Medicinrådet havde afslået at revurdere Lonsurf efter, at rådets forgænger KRIS havde afvist behandlingen tilbage i 2016.

Læs om Lonsurf-sagen her.

Medicinske Tidsskrifter: Kan du afvise, at vi vil se flere af den slags sager fremadrettet, hvor Forum underløber Medicinrådet og træffer generelle beslutninger om ibrugtagning, der er gældende i hele landet?

”Jeg kan selvfølgelig ikke garantere, at det aldrig vil ske igen, men det er ikke det Forum er sat i verden for. Lonsurf-sagen er undtagelsen, der bekræfter reglen. Lægemidler skal i reglen vurderes i Medicinrådet, inden de kan anbefales til generel ibrugtagning. Og sådan bør det blive ved med at være,” siger Kim Brixen.

”Dengang med Lonsurf blev det jo foreslået Medicinrådet, at rådet tog sagen op af egen drift, men det afviste man, fordi man ikke havde kræfter til det på daværende tidspunkt. Jeg håber, at Medicinrådet fremadrettet vil få flere ressourcer til at tage sager op af egen drift. På den måde vil det være sværere at underløbe rådet.

Kim Brixen tilføjer, at TFKM kan bidrage til udviklingen ved at samle og videreformidle input fra de regionale lægemiddelkomitéer til Medicinrådet, som så kan overveje, om der er nogle sager (for eksempel lægemidler, der bliver søgt hyppigt om i de regionale lægemiddelkomitéer), der bør tages op af egen drift. 

Bred opgaveportefølje

Ensretning af procedurerne vedrørende ansøgninger om individuel ibrugtagning af medicin er langt fra den eneste opgave, der venter for TFKM i den nærmeste fremtid. Kim Brixen påpeger, at man i TFKM blandt andet også skal arbejde med forny vejledningerne for forvaltningen af de syv principper. Et arbejde, der allerede er påbegyndt.

Derudover ser Kim Brixen, at TFKM kan spille en vigtig rolle i forhold til at få fulgt bedre op på Medicinrådets anbefalinger. Opfølgningsarbejdet ligger i dag ikke et bestemt sted. Det betyder, at data om behandlingernes implikationer i klinisk praksis ikke indsamles i tilstrækkeligt omfang.

”Der er et stort ønske om at få systematiseret dataindsamlingen og få en reel viden om, hvilke implikationer de anbefalinger Medicinrådet udarbejder, betyder for patienterne i praksis. Vi har længe diskuteret i Forum, hvordan vi kan bidrage til at få skabt et godt system. Vi har ideer til flere forskellige løsningsmodeller. Det vil jeg gerne tale mere om, når vi er et sted i diskussionen, hvor jeg kan være mere konkret,” siger Kim Brixen.

I samme boldgade ønsker Kim Brixen også, at TFKM skal være med til at udvikle og sikre et nogle ensartede procedurer for tests af biomarkører.

”Det sker relativt ofte, at Medicinrådet anbefaler en behandling til en subgruppe af patienter med en bestemt genetisk profilering. Det fordrer, at landets patologiske afdelinger er i stand til at gennemføre de efterspurgte biomarkørtests. I dag er der ikke procedurer for, hvordan det lader sig gøre i praksis. De opfindes fra bunden hver gang – og det er ikke hensigtsmæssigt. I Forum ønsker vi at komme med forslag til, hvordan den proces bedre kan strømlines fremadrettet,” siger han.

TFKM afholder sit næste møde d. 27. maj. Det er det første møde, hvor Kim Brixen sidder i formandsstolen.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?