Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Danske Regioner: Vores muligheder for at ensrette det syvende princip er begrænsede

Der er en række forskelle i de fem regioners måde at håndtere individuel ibrugtagning af medicinske behandlinger, der ikke er anbefalet af Medicinrådet. Danske Regioner opfordrer til større ensretning, men kan ikke selv gennemtrumfe ensretningen, skriver organisationen til Medicinske Tidsskrifter.

Regionerne er blandt andet forskellige, når det kommer til behandlende lægers mulighed for at anke et afslag på en ansøgning om individuel ibrugtagning af et lægemiddel. Region Syddanmark har en formaliseret ankemulighed, som de oplyser den behandlingsansvarlige læge om, og hvor der ikke stilles krav om ny dokumentation for, at ansøgningen kan revurderes.

De andre regioner har ikke en formaliseret mulighed, og derfor skal den behandlingsansvarlige læge søge på ny og indhente ny dokumentation, hvis ansøgningen skal genbehandles i den regionale lægemiddelkomité.

Dertil kommer, at der er forskel på den måde, som regionerne finansierer dyr hospitalsmedicin. I Region Hovedstaden deler regionen udgifter med hospitalet 80/20. Region Syddanmark afholder derimod altid hospitalernes udgifter til lægemidler. I de resterende regioner er det samme tilfældet, så længe at lægerne følger Medicinrådets og lægemiddelkomiteernes anbefalinger.

Medicinske Tidsskrifter har spurgt Danske Regioner, om de vil arbejde for at sikre større ensretning, så patienter har lige muligheder og lige adgang til behandling, uanset hvilken region, de bor i.

Danske Regioner svarer over e-mail:

”De regionale lægemiddelkomitéer tilrettelægger selv deres arbejde med sagsbehandlingen af ansøgninger om individuel ibrugtagning af lægemidler.”

Danske Regioner fortsætter:

”Hvad angår de regionale forskelle med hensyn til økonomimodeller, skal det fremhæves, at regionerne er selvstændige myndigheder, som tilrettelægger deres egen økonomi.”

Danske regioner: Vi ønsker større ensretning

Selvom Danske Regioner ikke kan beslutte, hvordan de enkelte regioners arbejde med individuel ibrugtagning skal foregå, så har de nu henvendt sig til Tværregionalt Forum for Koordination af Medicin for at få et oplæg om mulighederne for større ensretning på tværs af regionerne.

”Danske Regioner har […] bedt Tværregionalt Forum for Koordination af Medicin om at udarbejde et oplæg til, hvordan man kan sikre en højere grad af ensretning af procedurerne vedr. ansøgningerne om individuel ibrugtagning. Det bemærkes hertil, at Tværregionalt Forum for Koordination af Medicin blandt andet har til opgave at sikre koordinering og ensartethed på tværs af regioner. I anledning af den konkrete sag vil Danske Regioner rejse problematikken (med forskellige ankemuligheder og økonomi, red.) over for regionerne.”

Medicinske Tidsskrifter har spurgt den nytiltrådte formand for TFKM, hvordan TFKM vil arbejde for at sikre mere ensretning af procedurerne vedrørende ansøgninger om individuel ibrugtagning af medicin. Det forholder han sig til i denne artikel.

Tiltag for større ensretning

Danske Regioner lavede i 2018 en kort vejledning for individuel ibrugtagning, som skulle hjælpe med at ensrette implementeringen af individuel ibrugtagning. Derudover har regionerne nu lavet nogle nye principper, der skal styrke ensretningen, så der ikke er tvivl om, hvordan individuel ibrugtagning skal fungere, når Medicinrådet endnu ikke har vurderet et lægemiddel.

”Regionerne skal altid foretage en konkret og individuel vurdering af hver enkelt ansøgning (til den regionale lægemiddelkomité, red.), som regionen modtager til individuel ibrugtagning. I den forbindelse skal regionerne altid følge de to føromtalte vejledninger for at sikre en mere ensartet praksis på området.”

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?