Dansk opdagelse kan føre til ny type målrettet kræftmedicin
Et dansk forskerhold har opdaget en hidtil ukendt funktion af proteinet MYC, som er overaktivt i de fleste kræftceller. Opdagelsen åbner potentielt for en ny type målrettede kræftlægemidler.
Det er kendt, at MYC spiller en afgørende rolle i de fleste kræftformer, hvor den driver flere kendetegn for kræftprogression. I det nye studie, som er publiceret i Nature Genetics, rapporterer en forskergruppe fra SDU, at de har opdaget en ny funktion af MYC-proteinet, som har betydning for kræftcellers evne til at vokse og dele sig.
MYC ligger på såkaldte promotorer i vores DNA, som har indflydelse på, om gener skal slås til eller fra. MYC kan hjælpe med at aktivere en række gener, der forbedrer kræftcellens evne til at vokse og dele sig ved at binde sig til disse promotorer.
For nylig blev det opdaget, at MYC-proteinet også sidder andre steder på DNA-strengen; på såkaldte enhancere, eller forstærkere. Forskerne fra SDU demonstrerer i deres studie, at MYC direkte regulerer aktiviteten af disse forstærkere og på den måde fremmer kræfttypespecifikke genprogrammer, der forudsiger dårlig patientprognose.
MYC inducerer transkription af enhancer-RNA gennem rekruttering af RNA-polymerase II (RNAPII), snarere end at regulere RNAPII-pause-frigivelse, som det er tilfældet ved promotorer, viser studiet.
Med den nye opdagelse vil det være relevant at undersøge, om lægemidler kan målrette MYC-aktivitet på både promotorer og enhancere, påpeger forskningsleder ved Institut for Biokemi og Molekylærbiologi, SDU, Rasmus Siersbæk.
”Der er to overordnede forskellige funktioner af MYC, der virker på forskellige dele af vores DNA, og begge er afgørende for at booste en kræftcelles vækst og deling. Derfor er der to funktioner i MYC, der kan målrettes terapeutisk," siger Rasmus Siersbæk på SDU’s hjemmeside.
Det er dog ingen nem opgave at målrette MYC-proteinet med medicin, da MYC er stærkt uorganiseret. Derfor har forskerne fra SDU rettet søgelyset mod proteiner, der hjælper MYC med at aktivere gener. Disse ’hjælpeproteiner’ er nemmere at målrette mod og kan derfor potentielt være mål for fremtidig behandling, der kan hæmme kræftcellers evne til at vokse og sprede sig.
