Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Overraskende få genvarianter øger risikoen for børnekræft

Der er langt færre genetiske variationer for børnekræft, end der er for kræft hos voksne. Det viser ny forskning, som kaster lys over samspillet mellem arvematerialet og risikoen for, at børn udvikler kræft.

I det nye studie, som er publiceret i Nature Communications, har forskergruppen som de første i verden fundet en kvantificerbar måde at påvise den genetiske evolution af generne. De har analyseret genetiske data fra over 4.500 børn med kræft og mere end 140.000 voksne. Samlet har de undersøgt millioner af varianter.

Resultaterne viser, at de forandringer i arvematerialet, der medfører børnekræft, kun i lille grad er blevet overført til de næste generationer. Tilbage er en overraskende lille mængde genetiske variationer for børnekræft, viser studiet, som er resultatet af et videnskabeligt samarbejde mellem Rigshospitalet og Broad Institute of MIT and Harvard. 

Med andre ord har gener, der øger risikoen for børnekræft, ulig vores arvemateriales typiske gen, meget få genforandringer. Generne fremstår altså mere intakte gennem generationer netop på grund af deres forbindelse til en sygdom, forklarer førsteforfatter Ulrik Stoltze, som er læge ved Afdeling for Børn og Unge og Klinik for Genetik på Rigshospitalet og driver klinikken for børnekræftscreening på Rigshospitalet.

”Vi identificerede 85 gener forbundet med børnekræft, og de viser en markant lavere grad af varianter, der ødelægger genets funktion, end hvad man normalt ville kunne forvente. Vores resultater tyder derfor på, at disse gener har været under stærkt selektivt pres gennem evolutionen,” siger Ulrik Stoltze i en pressemeddelelse.

Åbner for nye forebyggelsestilgange

For de fleste børnekræftgener var antallet af mutationer blandt den almene befolkning meget lavt. Dog fandt forskerne seks gener, der ikke viste denne tendens, og det sår tvivl, hvorvidt disse gener giver en øget risiko for at udvikle kræft i en ung alder.

”Vores studie åbner op for, at vi på en ny måde kan koble genforandringer med genetisk sygdom, for eksempel på kræftområdet. Hvis vi mener, at et gen er forbundet med børnekræft, så kan vi gå tilbage i menneskets nuværende genpool for at lede efter de skadelige varianter af genet. Hvis de alvorlige varianter i dette gen mangler i genpoolen, er det en form for indikation på, at det kan spille en rolle for børnekræft,” siger Ulrik Stoltze.

Undersøgelsen åbner for nye tilgange til forståelse og forebyggelse af børnekræft, påpeger Ulrik Stoltze. 

”For mig er det også vigtigt, at vi kan undgå unødige sundhedsinterventioner, såsom rutinemæssig screening og unødig bekymring hos patienterne. Dette er en balancegang, der introduceres med det nye helt sub-subspeciale præventiv børneonkologi. Helt konkret har vores nye evolutionære tankegang ført til, at vi nu revurderer behovet for screening af børn med risici for visse typer kræft. Dette kan ændre hverdagen for mange af de børn, jeg ser i Klinik for Børnekræftscreening,” siger han. 

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?