Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Medicinrådet forenkler procedurer for blandt andet kræftlægemidler, der gives subkutant

Medicinproducenter skal ikke længere bede Medicinrådet om at vurdere subkutane lægemidler, hvis den samme medicin allerede er godkendt som drop. Medicinrådet har netop brugt den enklere metode til at vurdere subkutant Tecentriq (atezolizumab), der er anbefalet til en række kræftformer.

Medicinrådet opdaterer proceduren for vurdering af de såkaldt subkutane lægemidler, der sprøjtes under huden, og det betyder, at medicinproducenter fra den 23. maj 2024 ikke længere skal bede Medicinrådet om at vurdere de subkutane lægemidler, hvis den samme medicin allerede er godkendt som en intravenøs (i.v.) behandling. Producenterne kan i stedet bede om, at den subkutane version skal behandles som den i.v.-behandling, der allerede er godkendt.

Det skriver Medicinrådet.

Ændringen betyder, at medicin, der sprøjtes under huden og er godkendt af det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), og som bruges til samme formål og i samme dosering som i.v.-behandlingen, normalt ikke vil blive vurderet af Medicinrådet. Lægemidlet vil i stedet blive indarbejdet i en omkostningsanalyse og indplaceret i en lægemiddelrekommandation, hvor subkutane og intravenøse behandlinger rangeres efter behandlingsomkostninger og pris.

Medicinrådet forbeholder sig dog retten til at foretage en fuld vurdering, hvis der er særlige forhold, der gør det svært at sammenligne de to behandlinger direkte.

Første middel igennem 

Medicinrådet har allerede anvendt den enklere metode til at vurdere subkutant Tecentriq (atezolizumab). I et notat dateret 23. maj 2024 skriver Medicinrådet, at såfremt omkostningerne for den subkutane formulering er de samme eller lavere end for den intravenøse behandling, vurderes det, at der ikke er behov for yderligere evaluering før ibrugtagning af den subkutane formulering til de indikationer, hvor den intravenøse formulering allerede er anbefalet af Medicinrådet.

Det sker på baggrund af, at EMA den 11. januar 2024 godkendte atezolizumab 1875 mg injektionsvæske til subkutan brug for seks typer kræft: urotelialt carcinom, ikke-
småcellet lungekræft som adjuverende og metastatisk behandling, småcellet lungekræft, triple-negativ brystkræft og hepatocellulært carcinom. Godkendelsen var baseret på studier, der viste, at den subkutane version virkede lige så godt som den intravenøse.

Medicinrådet har – med undtagelse af småcellet lungekræft – anbefalet atezolizumab i.v.-behandling til de samme indikationer, som EMA har godkendt for den subkutane formulering.

I juni 2019 besluttede Medicinrådet ikke at vælge en førsteprioritet blandt ligestillede immunterapier, men anbefalede regionerne at anvende det billigste lægemiddel. Derfor vil atezolizumab ikke blive indplaceret i en lægemiddelrekommandation på nuværende tidspunkt. Regionerne bør bruge den billigste formulering af atezolizumab, mener Medicinrådet, og patienter på intravenøs behandling med atezolizumab kan skifte til subkutan behandling.

Ved væsentlige prisændringer kan Medicinrådet beslutte at anbefale kun den subkutane eller intravenøse formulering af atezolizumab.

 Læs mere om den nye proces her. 

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?