DMCG-formand: Evidensen bag vores kliniske retningslinjer bør gennemgås kritisk
Prioriteringer i sundhedsvæsenet gør det nødvendigt at kaste et kritisk blik på de kliniske retningslinjer på kræftområdet – og måske bør der luges ud i retningslinjerne, hvis evidensen er for svag, mener DMCG-formand og professor Michael Borre.
”Jeg tænker, at vi har været lidt for rundhåndet med at udstede retningslinjer, hvor der er svag evidens. Hvor ordlyden i retningslinjen lægger op til, at lægen SKAL tilbyde en behandling, selvom der kun er svag evidens for, at behandlingen har nogen effekt,” siger Michael Borre i en nyhed på Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprograms (RKKP) hjemmeside.
Han er professor på Institut for Klinisk Medicin – Urinvejskirurgi, Aarhus Universitet samt formand for Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG).
De kliniske retningslinjer er udarbejdet for at sikre kvalitet og ensartet i behandlingen landet over. I retningslinjerne er de forskellige behandlinger kategoriseret fra A til D i forhold til, hvor klar evidensen er for, at de virker. Kategori A indikerer, at der er dokumenteret effekt af behandlingen, mens kategori D-anbefalinger ikke bygger på så meget andet end en stærk faglig intuition.
”Vi skal overveje, om vi overhovedet kan tillade os at anbefale en behandling, hvor evidens-styrken bag behandlingen kun ligger på en kategori D - samt anvende anbefalingens efterlevelsesgrad ”skal”, ”bør” og ”kan” med omtanke,” siger Michael Borre.
Nye politiske vinde
Michael Borre har været formand for DMCG siden 2012, og han har oplevet en tydelig ændring i den politiske tilgang til sundhedsvæsenet ressourcer. Han mener, at der er for mange D-anbefalinger i retningslinjerne, som stammer fra en anden tid, hvor der var flere ressourcer i sundhedsvæsenet.
”Der er mange D-anbefalinger med et ”lægen SKAL”. Det skriger i mine ører i dag. Det gjorde det måske ikke tidligere, men vi er nødt til at tænke anderledes nu,” siger han i nyheden.
Han henviser til det nye kvalitetsinstitut, Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, som Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) fra årsskiftet bliver en del af, og hvor resurseudnyttelse er en af de bærende søjler. Instituttets formål er at sikre et styrket, databaseret og mere målrettet kvalitetsarbejde og bedre ressourceudnyttelse til gavn for patientbehandling i Danmark. Et af tre overordnede indsatsområder bliver at udarbejde større vurderinger af behandlingsformer.
”Hvis vi ikke selv tager ansvar for at prioritere, er jeg ikke i tvivl om, at der er andre, som gør det for os. Med RKKP’s nye strategi og med det nye kvalitetsinstitut, hvor der er et klart fokus på, om vi bruger resurserne fornuftigt, bliver vi nødt til at løfte ansvaret for prioriteringer bedre,” siger Michael Borre.
Han peger på, at DMCG tog hul på prioriteringsdagsordenen på et repræsentantskabsmøde i november måned, hvor Medicinrådet var på besøg. Det førte blandt andet til en kritisk gennemgang af anbefalede scanninger i kræftopfølgningen.
”I DMCG har vi efterfølgende besluttet, at vi kun bør anbefale scanninger, hvis det er bevist, at de gør en forskel, ellers bør vi ikke skrive anbefalingerne ind i retningslinjer; at vi for eksempel anbefaler scanninger hver tredje måned i to år,” forklarer Michael Borre.
