Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Vilde tal: Immunterapi helbreder samtlige patienter med sjælden endetarmskræft

ASCO:  I et forsøg med PD-1-hæmmeren Jemperli (dostarlimab) mod lokalavanceret dMMR endetarmskræft er alle deltagerne nu kræftfri og uden behov for operation. Det er imponerende resultater, som kan få stor betydning for danske patienter, vurderer overlæge.

Resultaterne af fase II-studiet (abstract #LBA3512) blev præsenteret mandag på ASCO 2024, og det er kongressens mest interessante studie inden for kolorektalkræft, mener Laurids Østergaard Poulsen, som overværede præsentationen. Han er ph.d. og overlæge på Onkologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.

”Det er det studie, som har størst potentiale til at forandre praksis for de danske patienter. I dag ender de ofte med en omfattende operation og en permanent stomi. Her ser vi en behandling, som kan helbrede uden behov for operation. Det er et opgør med den nuværende måde at gøre tingene på,” siger han og uddyber:

”41 patienter har færdiggjort behandlingen, og imponerende 100 procent har opnået komplet klinisk respons. 20 af patienterne er sågar fulgt i over to år, uden at der har været tilbagefald eller behov for operation. Det er meget lovende.”

Studiet er gennemført af en forskergruppe på Memorial Sloan Kettering Cancer Center i New York, og samme gruppe præsenterede allerede i 2022 – også på ASCO – meget tidlige resultater, som samtidig blev publiceret i New England Journal of Medicine. Dengang havde de kun indrulleret 12 patienter i forsøget, men hver og én havde opnået komplet klinisk respons, hvilket var højst overraskende.

”Vi havde aldrig set noget lignende. Inden for onkologien er det typisk sådan, at en behandling kun virker for en vis andel af patienterne, men her virkede det for alle. Spørgsmålet var så, om hele verden skulle til at ændre behandlingen baseret på 12 patienter med meget kort opfølgningstid – det var svært at vurdere,” siger Laurids Østergaard Poulsen.

Uafklarede spørgsmål

På baggrund af resultaterne fra 2022 indskrev Dansk Kolorektalcancer Gruppe (DCCG) i behandlingsvejledningen, at patienter med dMMR endetarmskræft kan behandles med neoadjuverende immunterapi frem for (kemo)strålebehandling, men at behandlingen bør foregå i protokolleret regi indtil yderligere data foreligger. Det gør de nu, så er det på tide at opdatere behandlingsvejledningen?

”Det er et godt spørgsmål, som vi skal til at drøfte i gruppen. Der er flere faktorer, som komplicerer tingene,” siger Laurids Østergaard Poulsen.

Han fortæller, at der pågår en faglig debat om, hvor meget immunterapi man kan nøjes med at give patienter med dMMR lokalavanceret endetarmskræft. I studiet med dostarlimab har deltagerne fået et halvt års behandling, men tidlige data har vist, at tumor forsvinder væsentligt tidligere i forløbet. Spørgsmålet er derfor, om man kan nøjes med mindre.

Danske læger afprøver dobbeltimmunterapi

I Danmark igangsatte man i 2022 RESET-R, et multicenter fase II-forsøg, hvor samme patientgruppe får tilbudt en eller to serier dobbeltimmunterapi med Yervoy (ipilimumab) og Opdivo (nivolumab) up front. Målet er også her at opnår komplet klinisk respons og dermed forebygge operation.

Ifølge Laurids Østergaard Poulsen er der indtil videre inkluderet otte patienter, og ingen har endnu haft behov for operation. Der er mellem 10 og 20 nye danske patienter om året, som kandiderer til behandlingen, men forsøget har i det første stykke tid kun kørt i Odense, hvilket ifølge overlægen nok har påvirket rekrutteringsmulighederne. Nu kører forsøget over det meste af landet.

”Vi er ikke i tvivl om, at det er den rigtige strategi at give immunterapi til disse patienter, men der er en del uafklarede spørgsmål om behandlingens type, behandlingsvarighed og dosering. Vi skal have en diskussion om, hvad der skal til, før vi kan kalde noget en standardbehandling,” siger Laurids Østergaard Poulsen.

Resultaterne i detaljer

I dostarlimab-studiet blev 47 patienter med dMMR lokalavanceret rektumkræft behandlet med PD-1 hæmmeren i seks måneder. Det primære endepunkt var todelt: dels responsrate, dels vedvarende klinisk komplet responsrate, hvilket var defineret som komplet patologisk respons ved kirurgi eller ingen tegn på tumor ved MR-scanning, endoskopi eller rektalundersøgelse i mindst 12 måneder efter behandlingens afslutning.

Resultaterne viser, at alle de 41 patienter, som indtil videre har gennemført behandlingen, har opnået klinisk komplet respons. Ingen af patienterne har krævet yderligere behandling, og ingen har fået lokal- eller fjernrecidiv.

20 patienter opnåede vedvarende klinisk komplet respons med en median opfølgningsperiode på 28,9 måneder (95% CI 22,9-37,1) fra første behandling. Der blev ikke observeret alvorlige bivirkninger over grad 2.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?