Struktureret legeprogram hjælper børn i kræftbehandling
Struktureret aktiv leg med børn i kræftbehandling kan understøtte børnenes fysiske, sociale og personlige udvikling. Det viser en ny undersøgelse fra Rigshospitalet.
Mindre børn, der skal behandles for en kræftsygdom, oplever ofte at få svage muskler og nedsat fysisk funktion samtidig med, at deres sociale færdigheder svækkes. Tidligere undersøgelser har vist, at mindre børn gerne vil lege under deres kræftbehandlingsforløb, men at de har en tendens til at engagere sig i stillesiddende lege og har svært ved at deltage i fysiske aktiviteter med jævnaldrende, fordi de ikke har overskud.
I det nye studie, der bærer titlen RePlay, har cand.scient. i idræt Anna Pouplier fra Rigshospitalets Afdeling for Børn og Unge undersøgt, om struktureret aktiv leg kan være en løsning på lege-udfordringerne hos børn i kræftbehandling.
Årsagen til, at det netop er struktureret aktiv leg, som er omdrejningspunktet i studiet, er, at en struktureret tilgang til leg skaber en familiær genkendelighed hos børnene og en mulighed for at fokusere legene mod nogle grovmotoriske færdigheder og derigennem udfordre børnene motorisk.
”Deltagelse i fysisk aktivitet og bevægelse i den tidlige barndom er essentiel for mindre børns udvikling på flere områder som den grovmotoriske, sociale og personlige udvikling. Det var derfor vigtigt for os at skabe en intervention, der understøtter denne udvikling. Den struktur, vi følger i RePlay, tager udgangspunkt i RePlay-modellen, som vi har udviklet på baggrund af kerneprincipper om ritualer, forstærkning af bevægelse igennem gentagelser og udvikling igennem passende udfordring,” siger Anna Pouplier på Rigshospitalets hjemmeside.
I studiet bliver effekten af den strukturerede leg undersøgt i et randomiseret kontrolleret studie med 84 børn. Halvdelen deltager i et dagligt struktureret aktivt legeprogram, både på hospitalet og derhjemme, mens den anden halvdel modtager standardbehandling. Det strukturerede aktive legeprogram består både af forskellige strukturerede lege med en sundhedsprofessionel (idrætsuddannet eller fysioterapeut) eller forældre som facilitator.
Forældrene modtager et inspirationsmateriale med tegninger og forklaring på forskellige lege og bevægelsesaktiviteter med fokus på grovmotoriske funktioner, som de kan lave derhjemme. Når de er på hospitalet, kan de deltage i gruppestruktureret aktiv leg faciliteret af en sundhedsprofessionel med ekspertise i fysisk aktivitet, bevægelse og leg.
Den del af undersøgelsen, der er afsluttet med Anna Poupliers ph.d., viser, at der er store potentialer i den strukturerede aktive leg. Børnene kom ud af sengen og var glade for at bevæge sig, fordi der var nogen der hjalp dem med at komme i gang.
Forældrenes deltagelse og støtten fra en sundhedsprofessionel med ekspertise i fysisk aktivitet og leg var afgørende for børnenes deltagelse og for deres positive oplevelser, viser den afsluttede del af undersøgelsen. Strukturen og den systematiske fremgangsmåde var essentiel, og forældrene udtrykte, at den sundhedsprofessionelle var afgørende for faciliteringen og gennemførslen.
”Det var meget tydeligt for os at se, at forældrene spiller en afgørende rolle for deres barns deltagelse i aktiv leg, men at de også udtrykker en dobbeltrolle med mange behandlingsrelaterede ansvarsområder som vanskeliggør deres egen facilitering af aktiv leg på hospitalet. Forældrene fremhæver derfor vigtigheden af, at en anden med ekspertise og viden kan facilitere den strukturerede aktive leg og dermed også skabe et rum for, at de kan deltage i legen med deres barn, hvilket skaber glædesfyldte øjeblikke på hospitalet,” siger Anna Pouplier.
Studiet, der startede i januar 2021, afsluttes ved udgangen af 2024, hvorefter resultaterne vil blive opgjort og publiceret.
