Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Nye tal for de nordiske lande: Risikoen for at få kræft er størst i Danmark

Nye data fra den nordiske kræftdatabase NORDCAN viser, at Danmark fortsat har den højeste risiko for at få kræft blandt de nordiske lande. Risikoen for en dansker at få kræft inden 75-års alderen var i 2022 33,7 procent, hvilket placerer Danmark øverst i forhold til kræftforekomst.

Som en skarp kontrast til Danmark viser tallene, at risikoen for at få kræft på Færøerne er betydeligt lavere. Her er risikoen kun 24,1 procent, hvilket gør Færøerne til det land i Norden med den laveste kræftrisiko, selv når der tages højde for befolkningsstørrelse og alderssammensætning.

På trods af en stigning i det samlede antal kræfttilfælde i både Danmark og de øvrige nordiske lande, har risikoen for den enkelte dansker stort set været uændret over de seneste 10 år. Fra 2013 til 2022 er risikoen faldet en smule fra 34,5 procent til 33,7 procent, men Danmark forbliver det nordiske land, hvor risikoen for kræft er højest.

Til sammenligning viser tallene, at Norge følger Danmark tæt med en risiko på 32,4 procent, mens Island, Sverige, Grønland, og Finland har lavere risici på henholdsvis 29,4 procent, 28,7 procent, 27,9 procent, og 27,7 procent.

Samtidig er der flere som får kræft, og antallet af kræfttilfælde er stigende i såvel Danmark som de øvrige nordiske lande. Fra 2013 til 2022 er der således sket en stigning i antallet af kræfttilfælde i Danmark på 17,9 pct.

"Forklaringen på at den enkeltes risiko alligevel er uændret er, at vi lever længere. Da risikoen for kræft stiger med alderen, betyder vores længere levetid, at der dermed er flere af os, som kan nå at få kræft. Men når man tager højde for dette, ser vi at den enkeltes risiko for at få kræft stort set er uændret over den 10-årige periode," siger specialkonsulent Simon Mathis Kønig fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, som har bidraget til de nye beregninger.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?