Danske forskere slår fast: Aspirin bør ikke bruges til generel kræftforebyggelse
Aspirin bør ikke bruges til generel forebyggelse af kræft, men udvalgte patienter kan måske have en gavnlig effekt.
Sådan lyder konklusionen i et stort studie ledet af forskere fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning i samarbejde med forskere fra klinisk epidemiologisk afdeling ved Aarhus Universitet.
Aspirin har vist at kunne mindske risikoen for tyk- og endetarmskræft og har i årevis været i søgelyset for midlets potentielle forebyggende effekt mod kræft. Det nye studie, som er publiceret i Journal of the National Cancer Insitute, er baseret på data, der strækker sig over 18 år. Undersøgelsen er baseret på data fra godt 1,9 mio. mennesker i Danmark i alderen 40-70 år. 30 procent af personerne havde taget aspirin. Forskerne vurderede lavdosis (75-150 mg) aspirinbrug i henhold til kontinuitet, varighed og kumulativ mængde. Derudover undersøgte de sammenhænge med konsekvent højdosis (500 mg) aspirinbrug.
Blandt de 1,9 mio. mennesker blev knap 423.000 diagnosticeret med kræft i løbet af den 18-årige periode. Brug af aspirin i lav dosis reducerede ikke risikoforholdet for kræft generelt uanset kontinuitet og brugsvarighed (kontinuerlig brug: HR = 1,04). Imidlertid var langvarig brug (på mindst 5 år) forbundet med mindst 10 procent reduktion i risikoen for en række kræftformer, nemlig kræft i tarm, endetarm, svælg, mave, lever, bugspytkirtel, tyndtarm, hoved- hals, hjerne, hjernehinde, modermærke, skjoldbruskkirtel, non-Hodgkin lymfom og leukæmi.
Til gengæld viste undersøgelsen en øget risiko for lunge- og blærekræft hos brugerne af aspirin. Samlet set viser undersøgelsen derfor, at dagligt brug af aspirin ikke mindskede den samlede risiko for kræft.
At resultaterne er baseret på data, der strækker sig over 18 år, og har en stor betydning, påpeger postdoc Charlotte Skriver fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.
”Det giver et bedre billede af, hvordan aspirin påvirker forekomst af kræft, end vi har haft hidtil. Konklusionen er, at man ikke bør bruge aspirin som generel forebyggelse mod kræft, men at udvalgte patienter måske kan have en gavnlig effekt. Det er især mennesker med høj risiko for at udvikle tarmkræft. Værdien af aspirin som forebyggelse bør undersøges yderligere hos denne gruppe af patienter,” siger Charlotte Skriver på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.
Undersøgelsen peger ikke på en årsag til, hvorfor aspirin har en betydning for enten øget eller mindsket risiko for kræft. Men ved langvarig brug af aspirin får man midlet på recept, og det kræver, at man har en sygdom, der nødvendiggør længere tids brug. Lave doser af aspirin bliver typisk givet til patienter med hjerte-karsygdomme, mens høje doser af aspirin typisk bliver brugt som smertestillende midler mod bland andet gigt.
Og måske er der et samspil mellem enten livsstil eller de sygdomme, som patienterne allerede har, som har betydning for risikoen for kræft, påpeger Charlotte Skriver. Hun tilføjer, at de mange ubesvarede spørgsmål omkring aspirin viser, hvor vigtigt det er med yderligere forskning på området.
