Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Ledende overlæge: Keytruda og kemostråleterapi ligner ny standard ved højrisiko livmoderhalskræft

ESMO:  Behandling med Keytruda (pembrolizumab) kombineret med kemoradioterapi forbedrer den samlede overlevelse (OS) hos patienter med højrisiko lokalavanceret livmoderhalskræft sammenlignet med kemoradioterapi alene. Det er formentlig et praksisændrende resultat, siger ledende overlæge Anja Ør Knudsen.

”Det er en glædelig nyhed, som jeg tror, kan blive praksisændrende for patienter med lokal-avanceret livmoderhalskræft,” siger Anja Ør Knudsen, ledende overlæge på Onkologisk afdeling på Syddansk Universitetshospital.

Udtalelsen falder i forbindelse med en ny interimanalyse fra fase III-studiet ENGOT-cx11/GOG-3047/KEYNOTE-A18, der blev præsenteret på den europæiske kræftkongres ESMO 2024 (abstract #709O).

Studiet har undersøgt effekten af pembrolizumab i kombination med kemostråleterapi (CCRT) sammenlignet med placebo plus CCRT hos patienter med højrisiko lokalavanceret livmoderhalskræft (LACC). I dag tilbydes danske patienter kun kemostråleterapi, hvilket er en kurativ behandling for en betydelig del af patienterne. Med tilføjelsen af pembrolizumab hos patienter med et fremskredent sygdomsstadium bliver flere patienter raske, viser interimanalysen.

”Det er en spændende tilgang at give immunterapien up front, før det drejer sig om dissemineret sygdom. Det passer godt med den tendens, vi har set de seneste år inden for livmoderhalskræft, hvor det viser sig at være effektivt at give immunterapien tidligere i forløbet. Her betyder det, at flere patienter kan blive raske,” siger Anja Ør Knudsen.

Behandlingen står til at skulle vurderes i Medicinrådet, der afventer en ansøgning fra virksomheden MSD. Rådet forventer at træffe en afgørelse i januar 2025.

Flere raske efter immunterapi

I studiet blev patienterne randomiseret til at modtage enten 5 serier med pembrolizumab 200 mg eller placebo hver tredje uge, efterfulgt af 15 serier med pembrolizumab 400 mg eller placebo hver sjette uge. CCRT bestod af fem serier af cisplatin plus ekstern strålebehandling og brachyterapi.

Resultaterne af analysen viser, at behandling med pembrolizumab plus CCRT resulterede i en statistisk signifikant forbedring i den samlede overlevelse (OS) sammenlignet med placebo plus CCRT.

  • Efter en median opfølgning på 29,9 måneder var den 36-måneders OS-rate 82,6 procent for pembrolizumab plus CCRT versus 74,8 procent for placebo plus CCRT (median OS blev ikke opnået i nogen af armene; HR=0,67 [95% CI 0,50–0,90]; P=0,0040).
  • Forbedringen i OS blev generelt set i alle prædefinerede subgrupper, inklusiv FIGO stadier IB2-IIB (HR=0,89 [95% CI 0,55–1,44]) og III-IVA (HR=0,57 [95% CI 0,39–0,83]).

”Forskellen på de to behandlingsarmes OS-rater er cirka otte procentpoint, hvilket måske ikke lyder af så meget, men det er nogle vigtige procentpoint. Patienterne i studiet er blandt de mest syge af de patientgrupper, vi tænker, vi kan tilbyde kurativ behandling. I det lys er det flot, at der alligevel er otte procentpoint flere patienter, som er raske efter 36 måneder,” siger Anja Ør Knudsen.

Langt forløb med immunterapi

Forskeren, der under ESMO var inviteret til at diskutere analysen efter dens præsentation, var også positiv omkring resultatet.

“Resultaterne er meget relevante for denne højrisikopopulation og giver en større chance for kurativ behandling sammenlignet med eksisterende behandlinger. Højrisikopopulationen, der er inkluderet i dette studie, kommer fra en forskelligartet geografisk og helbredsmæssig baggrund, og denne heterogenecitet bidrager til robustheden og anvendeligheden af resultaterne,” udtalte Remi Nout, onkolog og professor ved Erasmus MC Cancer Institute i Rotterdam, Holland.

Han havde dog også forbehold omkring behandlingens varighed.

“Det skal bemærkes, at behandlingen skal administreres over en periode på to år, hvilket øger både omkostningerne og byrden for patienterne, men samlet set overstiger fordelene sandsynligvis risici,” sagde han.

Det forbehold kan Anja Ør Knudsen godt følge.

”Det er et langt forløb med immunterapi, og det er det typisk i disse studier. Jeg håber, at vi kan indhente nogle tal, der kan vejlede os til at forkorte forløbet, så behandlingen ikke er så ressourcekrævende for vores patienter,” siger hun.

Bivirkninger af grad ≥3 relateret til behandlingen blev rapporteret hos 69,1 procent af patienterne i pembrolizumab plus CCRT gruppen og 61,3 procent i placebo plus CCRT gruppen.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?