Forskere overraskede: Nordjylland har langt flest tilfælde af hudkræft 

Risikoen for at blive diagnosticeret med visse subtyper af hudkræft afhænger i høj grad af, hvor i landet du bor, viser dansk studie. Nu dykker forskerne nærmere ned i hvilke faktorer, der har betydning for de store regionale forskelle.

Det nye studie, publiceret i tidsskriftet JEADV Clinical Practice, har anvendt data fra Hudkræftdatabasen fra 2013-2022 og omfatter patienter behandlet i speciallægepraksisser på tværs af landets fem regioner. På den måde har forskerne fundet store regionale forskelle i incidensen af forskellige subtyper af hudkræft. 

”Vi har ikke været overraskede over, at der er forskelle på regionerne. Men vi er overraskede over, at forskellene er så store, som de er,” siger Johan Sieborg, der sammen med sine vejledere Emily Wenande, læge, ph.d, og Merete Hædersdal, professor, dr.med., står bag studiet som ph.d-studerende på Bispebjerg Hospital. 

I studiet fandt man blandt andet, at Nordjylland ligger i toppen, når det gælder forekomsten af keratinocyt karcinom (KC) og Morbus Bowen (BD), mens Syddanmark har færrest nye tilfælde. I Nordjylland, der ligger på førstepladsen, findes således 714 nye tilfælde per 100.000 personår, hvor Syddanmark til sammenligning har 405. Ved nodulært basalcellekarcinom (BCC) har Hovedstaden den højeste incidensrate skarpt efterfulgt af Nordjylland og Sjælland.  

Derudover fandt studiet, at forekomsten af planocellulært karcinom (SCC) i den ni-årige periode steg mest i Syddanmark og Nordjylland, og at Nordjylland havde en fire gange højere stigning i forekomsten af BD sammenlignet med det nationale gennemsnit på 290 procent. Også ved superficielt BCC toppede Nordjylland med sin stigning på 363 procent i forhold resten af landet, hvor raterne generelt forblev stabile. 

”Nordjylland ligger væsentligt over de andre regioner, men det betyder jo ikke nødvendigvis, at der er mere sygdom. Det kan også skyldes, at de diagnosticerer eller registrerer mere i de områder,” siger Johan Sieborg.  

Forskelle undersøges i følgestudie 

Johan Sieborg forklarer, at de store regionale forskelle kan være forårsaget af en lang række faktorer som livsstil og forskelle på, hvor meget folk opholder sig i solen. Men de kan også være påvirket af forskelle i sygdomsviden og adgang til behandling, siger han:

”Man kan for eksempel forestille sig, at en person, der har langt i afstand eller transporttid til en hudlæge, er mindre tilbøjelig til at tage af sted end en person, der bor tættere på klinikken. Der kan være en lang række af den slags forskelle, der spiller ind,” siger Johan Sieborg.  

Præcis hvilke faktorer, der har størst betydning for, om den enkelte kommer til lægen og får stillet en diagnose, vil forskerne bag studiet nu undersøge nærmere i et følgestudie, der allerede er påbegyndt. Her dykker de nærmere ned i sammenhængen mellem en hudkræftdiagnose og en lang række faktorer som eksempel socioøkonomiske status, soleksponering og fysisk afstand til hudlægeklinikker. 

Bedre forståelse af hudkræft 

Udover at kortlægge de regionale variationer, så viser studiets resultater også, at udbredelsen af KC eller BD-tumorer i den 9-årige periode steg med hele 172 procent, og at livstidsrisikoen for at udvikle mindst én KC eller BD-tumor er 21,8 procent. Den subtype-specifikke livstidsrisiko varierede fra 1,3 procent til 16,4 procent (se tabel nedenfor).

”Resultaterne viser, at det er en rigtig stor og voksende sygdomsbyrde, som kan betyde, at flere patienter skal i behandling. Derfor kan resultaterne være vigtige både for vores politikere og vores sundhedsvæsen i forhold til prioritering af ressourcer til området, ikke bare til behandling, men også til forebyggende kampagner,” siger Johan Sieborg om de hastigt voksende tal og forklarer, at det desuden er nyt, at et studie om incidensen af hudkræft differentierer mellem de forskellige subtyper af BCC og BD. Dermed bidrager studiet til en bedre forståelse af sygdommen: 

”Ofte bliver de forskellige subtyper sat sammen til én kategori, men i dette studie har jeg stratificeret på nodulært og superficielt BCC samt BD. For eksempel kan vi se, at superficielt BCC kun er svagt stigende på nationalt plan sammenlignet med de andre subtyper, som er stærkt stigende. Derfor medvirker studiet til en forståelse af hudkræft på en måde, som ikke er set før,” siger han.

Tabel: Livstidsrisiko (%)

Kilde:  Sieborg J, Haedersdal M, Lei U, Søvlsten H, Braae Olesen A, Vinding G et al. Incidence and geographic differences in keratinocyte carcinoma and Bowen’s disease in office-based dermatological practice between 2013 and 2022: a nationwide Danish registry-based study. JEADV Clin Pr 2024.https://doi.org/10.1002/jvc2.478.