Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

To nye nationale kræftnetværk ser dagens lys

To nye nationale, tværfaglige netværk etableres med støtte fra Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC). Det ene omhandler bivirkninger ved immunterapi, mens det andet har fokus på cirkulerende tumor-DNA.

Det første netværk er støttet med 200.000 kroner af DCCC og har fået navnet ImmunTox Netværk. Netværket har til formål at øge viden om og forbedre behandlingen af alvorlige immunrelaterede bivirkninger til immunterapi (immunotox) baseret på videnskabelig dokumentation.

Immunterapi kan føre til langtidsoverlevelse, men op til 50 procent af patienterne oplever bivirkninger. Der mangler viden om de immunologiske mekanismer, som forårsager udviklingen af immunotox, skriver netværket på DCCC’s hjemmeside. Netværket peger på, at håndtering af immunotox aktuelt udelukkende er empirisk og til dels baseret på erfaring med behandling af autoimmune sygdomme, fordi der ikke er evidens på dette relativt nye område.

Det ultimative mål med ImmunTox Netværk er at udvikle optimerede og evidensbaserede strategier til håndtering af immunotox og derved forbedre kvaliteten og effektiviteten af sundhedsydelser til kræftpatienter, der behandles med immunterapi. For at opnå dette har projektet følgende videnskabelige formål:

  • Yderligere at afdække de immunologiske mekanismer, der er involveret i forskellige typer immunotox under immunterapi.
  • Undersøge immunologiske mekanismer og den kliniske effekt af immunhæmmende strategier under immunotox.
  • Belyse indflydelsen af forskellig immunotox-håndtering på immunterapiens effekt på kræftsygdommen.
  • Dokumentere effekten af nye/modificerede immunotox behandlingsstrategier via kliniske forsøg og real-life data.
  • Ambitionen er samtidig at skabe et nationalt og interdiciplinært samarbejde, som kan spille sammen med den igangværende forskning i at afdække de underliggende mekanismer bag immunotox, samt hvordan vi får mere optimale metoder til håndtering af immunotox.

Det nationale ImmunTox Netværk vil desuden via videnskabelige workshops stimulere til et tættere samarbejde mellem de basale og kliniske forskere i Danmark, som arbejder med emnet. Desuden har netværket en ambition om at øge antallet af succesfulde fondsbevillinger til området samt antallet af forskningsprojekter.

Ny klassifikation skal skåne patienterne 

Danmark har på mange måder været spydspids i anvendelsen af cirkulerende tumor-DNA (ctDNA) i blod til tidlig vurdering af behandlingseffekten hos patienter med udbredt kræft, i stedet for skanninger. Det nationale forskningscenter ctDNA har været toneangivende inden for specielt ctDNA-minimal residual disease-studier (MRD-studier) efter kurativ behandling og har sammen med den danske DMCG-struktur udgjort en unik platform for bredere studier. Det momentum ønsker netværket at bygge videre på.

Med den nye ctDNA-RECIST-klassifikation vil patienter formentligt kunne skånes for unødig behandling og få mulighed for tidligere skift til en mere virksom behandling.

Netværkets formål er blandt andet at etablere vidensdeling og samarbejde om kliniske studier samt at forberede og underbygge en kulturændring i onkologien. Herudover vil netværket have fokus på at sikre forankring i den næste generation af behandlingsansvarlige onkologer samt at forberede relevant og realistisk implementering. Et af målene er at sikre Danmark en ledende rolle i internationale studier på området.

”Implementering af ctDNA-RECIST kan medføre et paradigmeskifte i onkologien. Derfor ønsker netværket at være bannerfører for en aktiv strategi og en bred netværksdannelse blandt forskere og kommende brugere i klinikken,” lyder det på DCCC’s hjemmeside.

Netværket vil afholde netværksmøder, samarbejde om vidensdeling og projekter og afholde et internationalt symposium, samt forberede ansøgninger til videre støtte til netværksaktivitet og forskningsmidler. Initiativet modtager 200.000 kroner.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?