Professor maner til besindighed omkring hypet T-celle-fund
Forskere ved Cardiff University har opdaget en ny type T-celle, der i pressen mere eller mindre er blevet udråbt til en revolution, som giver håb om en ny ’allround’ immunterapi.
Professor Inge Marie Svane, som er leder af Nationalt Center for Cancer Immunterapi (CCIT), er medforfatter på studiet og maner til besindighed.
”Arbejdet, som vores samarbejdspartnerne i Cardiff har lavet, er ok og potentielt lovende. Men det drejer sig om tidlige in vitro-studier og en enkelt musemodel, så der er meget langt til klinikken. Man er nødt til at tage en masse forbehold, da det jo kan vise sig slet ikke at være omsætteligt, f.eks. på grund af bivirkninger,” siger Inge Marie Svane.
I undersøgelsen, der er offentliggjort i Nature Immunology (https://www.nature.com/articles/s41590-019-0578-8), har de walisiske forskere via metoden CRISPR-Cas9-screening opdaget nogle T-celler, som er udstyret med en ny type T-cellereceptor (TCR), der genkender et molekyle, der både findes på overfladen af en lang række kræftceller og på mange af kroppens normale celler. Det nye og potentielt lovendeer, at receptoren er i stand til at skelne mellem raske celler og kræftceller.
Konventionelle T-celler scanner overfladen på andre celler for at finde anomalier og eliminere blandt andet kræftceller og ignorerer celler, der kun indeholder ’normale’ proteiner. Scanningssystemet genkender små dele af cellulære proteiner, der er bundet til celleoverflademolekyler kaldet humant leukocytantigen (HLA), hvilket gør det muligt for T-cellerne at se, hvad der sker inden i cellerne.
HLA varierer meget mellem individer, hvilket tidligere har forhindret forskere i at skabe en enkelt T-cellebaseret behandling, der bredt er målrettet mod flere kræftformer og flere mennesker. Den TCR, som forskerne i Cardiff har opdaget, kan genkende mange typer kræft via et enkelt HLA-lignende molekyle kaldet MR1. I modsætning til HLA varierer MR1 ikke i den menneskelige befolkning, hvilket betyder, at det kan være et attraktivt nyt mål for immunterapier.
T-celler udstyret med den nye TCR har i laboratoriet vist sig at dræbe kræftceller i lunger, hud, blod, tyktarm, bryst, knogle, prostata, æggestok, nyrer og livmoder, mens de ignorerede sunde celler. Derudover viste en MR1-reduceret T-celleklon fremstillet in vivo regression af leukæmi og gav forbedret overlevelse hos NSG-mus (immundeficiente laboratoriemus).
Forsøg er nu i gang for at bestemme den nøjagtige molekylære mekanisme, hvormed den nye TCR skelner mellem raske celler og kræft.
