Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Kræftvaccineforsker afleverer forskningsresultater knap fire år efter deadline

Speciallæge Jesper Mehlsen fik over 3,5 millioner kroner fra statens SATS-pulje til at undersøge, om der er særlige bivirkninger til den kræftforebyggende HPV-vaccine. Nu har Lægemiddelstyrelsen fået en rapport knap fire år efter deadline.

Lægemiddelstyrelsen er dog endnu ikke klar over, om rapporten indeholder de endelige resultater fra de fire delprojekter, som fik støtte. Det vil styrelsen undersøge, samt kigge på om der er signaler i Mehlsens data, som kræver videre undersøgelser af HPV-vaccinen.

”Vores vurdering vil først og fremmest gå på, om der skulle være grund til at rejse et signal, som bør undersøges nærmere,” skriver styrelsen i en e-mail. 

Jesper Mehlsens overskridelse af deadline er egentlig et brud med støttetilsagnskravene. Det skrev Lægemiddelstyrelsen, da Onkologisk Tidsskrift sidste år spurgte styrelsen, hvorfor Jesper Mehlsen kunne få lov til at få flere millioner skattekroner til forskning uden at levere de aftalte data. Styrelsen satte i den forbindelse en ny deadline for Jesper Mehlsens tre projekter, der lød på 31. januar 2023. 

I slutningen af februar 2023 modtog styrelsen så en rapport fra Jesper Mehlsen.

Økonomisk interesse i bivirkninger

Diskussionen om HPV-vaccinen nåede sit højdepunkt i 2015 med en dokumentar sendt på TV2 og en række medieoptrædener fra blandt andet Jesper Mehlsen, der dengang var overlæge på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.  

Debatten foranledigede Folketinget til at afsætte syv millioner fra SATS-puljen til forskning i potentielle bivirkninger ved HPV-vaccinen, hvor Jesper Mehlsen med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital som økonomisk tovholder fik tilsagn til de fire millioner udbetalt som rater. 

Mehlsen endte dog med kun at bruge cirka 3,55 millioner kroner af bevillingen til sine fire delprojekter.

Siden starten af projektet har Jesper Mehlsen dog fået en økonomisk interesse i at påvise bivirkninger til vaccinen. I 2018 stoppede Jesper Mehlsen som overlæge på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, der ifølge ham selv ikke var en frivillig fratrædelse. Derefter begyndte han at arbejde i egen klinik og tilbød behandling mod det, som han vurderede var bivirkninger til HPV-vaccinen. Det gør han stadig ifølge klinikkens hjemmeside.  

Onkologisk Tidsskrift har tidligere spurgt Jesper Mehlsen, om han kan se, at privatøkonomien i klinikken giver ham en økonomisk interesse i at påvise bivirkninger i den forskning, som han fik støtte til og stadig arbejder på.   

Det afviste han og sagde, han ikke har større økonomiske interesser end klinikere, der arbejder på hospitaler eller i for eksempel Lægemiddelstyrelsen. Man arbejder for sine patienter, og det får man løn for, lød hans pointe kort opsummeret. 

”Hvis folk er syge og ikke kan få adgang til det offentlige sundhedsvæsen, så tager jeg en beskeden mængde penge. Det er meget lidt, i forhold til hvad praktiserende læger og hospitalsvæsenet normalt tager.”  

Ikke et brud på vilkårene

Onkologisk Tidsskrift har også spurgt Lægemiddelstyrelsen, om Jesper Mehlsens økonomiske interessekonflikt kommer til at have indflydelse på styrelsens syn på Mehlsens resultater. Hertil svarede styrelsen på e-mail:  

”Lægemiddelstyrelsen vil foretage en grundig gennemgang af resultaterne fra forskningsprojektet ud fra den godkendte projektbeskrivelse, når vi modtager resultaterne fra Jesper Mehlsen.”  

Er det et brud på støttevilkårene, at Mehlsen har gjort en forretning ud af at behandle HPV-bivirkninger, samtidig med at han skal forske i forekomsten?  

”Nej, det indgik ikke som en betingelse for støtte, at ansøgerne ikke måtte have patienter i behandling (i privat praksis, red.). Lægemiddelstyrelsens beslutning om tildeling af forskningsmidlerne blev truffet på baggrund af et puljeopslag.”  

I puljeopslaget fremgår det dog, at man har ønsket at undgå økonomiske interessekonflikter blandt puljemidlernes ansøgere. Der står blandt andet, at ansøgere “som udgangspunkt [skal] være uafhængige af lægemiddelindustrien.” I puljeopslaget står der dog ikke noget om økonomiske interesser fra egen virksomhed, heriblandt privat praksis.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?