HPV-forskere holder fast i sammenhæng mellem symptomer og vaccinen uden direkte bevis

HPV-vaccinerede piger med symptomer har anti-autostoffer og ændringer i mitokondrier sammenlignet med vaccinerede piger, der ikke har symptomer, viser ikke-publicerede studier. Forandringerne kan dog skyldes andet end HPV-vaccinen, og anden forskning har afslået en sammenhæng.

Den nye forskning stammer fra privatpraktiserende speciallæge Jesper Mehlsens rapport, der blev afleveret i februar 2023 til Lægemiddelstyrelsen – fire år for sent – lavet på baggrund af SATS-puljemidler. Ikke alle studier i rapporten har gennemgået peer review eller er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift, hvorfor de skal tages med et gran salt.

Ifølge rapportens hovedforfatter Jesper Mehlsen, viser rapporten, at der er væsentlige forskelle på HPV-vaccinerede pigerne, der har symptomer, og vaccinerede, der ikke har symptomer.

“Vi kan se, at pigerne adskiller sig fra de raske på flere områder, som tyder på, at de har en kronisk inflammatorisk tilstand – altså et immunsystem, der er overaktiveret,” siger Jesper Mehlsen, der mener, at det kan skyldes vaccinen.

Han kan dog ikke vise en sammenhæng mellem HPV-vaccinen, og de symptomer nogle piger oplever eller de fysiske forandringer. Samtidig har både international og dansk forskning vist, at symptomerne ikke forekommer hyppigere blandt HPV-vaccinerede end andre. Herhjemme har både Lægemiddelstyrelsen og Statens Serums Institut slået fast, at vaccinen er sikker og ikke giver alvorlige bivirkninger. Det har Mehlsens rapport ikke ændret.

Det består rapporterne af

Onkologisk Tidsskrift har fået aktindsigt i den samlede 36 siders forskningsrapport, der består af fem forskellige delstudier, som Jesper Mehlsen afleverede til Lægemiddelstyrelsen i februar 2023. Nogle af siderne i aktindsigten er overstreget grundet upublicerede resultater og persondataloven.

Forskningsresultaterne stammer fra data fra i alt 839 piger, der i 2011 til 2018 blev henvist og tilset på Synkope Centeret ved Bispebjerg Hospital samt en såkaldt kontrolgruppe bestående af omkring 100 HPV-vaccinerede piger, der ikke oplevede symptomer. De fleste piger i begge grupper var mellem 15 og 29 år.

Ikke hysteri, men anatomi

Studierne er primært baseret på 612 spørgeskema-svar og blodprøvesvar fra 540 piger, der viser, at HPV-vaccinerede piger, der oplever symptomer, adskiller sig fra den vaccinerede kohorte uden symptomer ved at have flere symptomer, som ifølge forskergruppen stemmer overens med sygdomme som kronisk træthedssyndrom (ME/CFS) og tilstanden POTS (postural ortostatisk takykardi-syndrom).

I en standardiseret spørgeskemaundersøgelse med svar fra 612 piger svarede 68,5 procent af pigerne, at de oplevede svær træthed, mens andelen var 0 procent i kontrolgruppen. Derudover blev der observeret højere værdier af auto-antistoffer (ANA) sammenlignet med baggrundsbefolkningen, hvor 59 procent (n=83) havde en positiv prøve for ANA sammenlignet med 25 procent i kontrolgruppen (n=289) (p<0,0001).

“Det understreger, at pigerne har kliniske forandringer, der tyder på somatisk sygdom, og at de ikke blot er ‘hysteriske’, som nogle engang sagde (Onkologisk Tidsskrift kan ikke verificere dette, red.). Når man tager forandringerne som forhøjede ANA-værdier og symptomerne i betragtning, så støtter det tanken om, at det meget vel er vaccinen, der har udløst de processer,” siger Jesper Mehlsen og forklarer, at mellem 80 og 90 procent af pigerne med symptomer i studierne, opfylder kriterierne for en ME/CFS-diagnose.

Autoantistoffer kan dog være et uspecifikt mål, da raske personer ofte kan have forhøjede værdier uden at være syge. Derudover er det også muligt, at forandringerne hos pigerne var til stede før vaccinen, eller at der har været et tilfældigt tidsligt sammenfald mellem vaccination og symptomer, uden at de to reelt har noget med hinanden at gøre.

Immunsystemet er udmattet

Forskergruppen fandt også tegn på forandringer i mitokondrierne, der producerer kroppens energi og bistår immunsystemet, blandt de piger, der havde symptomer. Det forklarer Rikke Jentoft Olsen, der er lektor ved Molekylær Medicinsk Forskningsenhed på Aarhus Universitet, som i en årrække har forsket i mitokondriernes funktion, og er medforfatter på nogle af de afleverede studier.

“Vi har påvist en molekylær signatur i pigernes immunceller, der tydeligt adskiller de syge piger fra de raske. Vi så blandt andet forandringer i nogle af de proteiner, der styrer cellernes energi- og forsvarssystemer,” siger hun.

Resultaterne er overstreget i aktindsigten, da data ikke er publiceret endnu, men Rikke Jentoft Olsen forklarer, at fundene er baseret på blod- og celleprøver fra 20 piger med symptomer samt 20 raske piger, som alle var HPV-vaccinerede. Selvom det er en relativt lille kohorte, er fundene ifølge Rikke Jentoft Olsen bemærkelsesværdige. Præcis hvordan de mitokondrielle forandringer og de symptomer, som forskerne formoder, er bivirkninger til vaccinen, er uvist.

Gælder for alle vacciner

Det store spørgsmål er ifølge Rikke Jentoft Olsen, hvorfor nogle piger får symptomer, mens andre ikke gør det, såfremt der er en årsagssammenhæng, som hun formoder.

Forskernes hypotese er, at en lille gruppe af mennesker har en sårbarhed i kroppen — eksempelvis disposition for autoimmune eller inflammatoriske sygdomme eller har et overaktivt immunsystem – som kan blive trigget af udefra kommende faktorer som virusinfektioner, operationstraumer eller måske vacciner.

“Hovedparten af os tåler vaccinerne, men måske er der en mindre gruppe, som har en sårbarhed i kroppen, som kan give langvarige senkomplikationer. Det lader til, at der sker et stressrespons fra immunsystemet, som naturligt aftager sig hos raske personer, men som hos en mindre gruppe ikke stopper, men resulterer i et langvarigt dysreguleret immunsystem – uden vi helt ved hvorfor,” siger hun.

Effekten på de få gælder ikke nødvendigvis kun for HPV-vaccinen, men måske også for andre vacciner, mener Rikke Jentoft Olsen.

“Vi så det også efter COVID-19-vaccinerne, hvor det senere kom frem, at vaccinerne havde bivirkninger (der ikke allerede var registrerede, red.) – og for en mindre gruppe (der fik Johnson og Johnson og AstraZeneca-vaccinerne, red.) meget alvorlige senfølger,” siger hun og peger på, at det kan være underliggende sygdomsmekanismer hos en mindretal, der kan trigges af eksempelvis vacciner.

På tide at lægge det i graven

De afleverede studier fandt også forhøjede værdier af specifikke antistoffer og molekyler, der er forbundet med nerve- og immunsystemet. Forskellene var dog heller ikke signifikante. Derudover observerede forskergruppen også, at piger med symptomer havde autonom dysfunktion med højere puls og blodtryk, forklarer Jesper Mehlsen. De data er dog ikke publiceret og er overstreget i aktindsigten.

Tilsammen indikerer fundene ifølge Jesper Mehlsen en igangværende inflammatorisk sygdom, som sandsynligvis er startet efter HPV-vaccinen.

Men flere andre studier - både danske og internationale - har afvist, at der er en øget bivirkningsprofil ved HPV-vaccinen og har bevist, at der ikke er en sammenhæng. Kan du forstå, at folk tænker, at det allerede er bevist, at der ikke er nogen årsagssammenhæng, og at det er på tide at lægge dit synspunkt i graven?

“Det kommer vi ikke til, nej. Man ikke kan bruge mit studie til at afvise, at de her symptomer kan komme, særligt fordi de symptomer slet ikke bliver registreret i vores dataregistre. Registerbaseret undersøgelser er fantastiske men har nogle svagheder, hvis dataregistrene ikke er gode nok,” siger Jesper Mehlsen.

En lang række internationale og danske forskningsstudier har de sidste 10 år afkræftet, at symptomer som blandt andet træthed og svimmelhed forekommer hyppigere blandt HPV-vaccinerede. De danske sundhedsmyndighederne har også ad flere omgange afkræftet hypoteserne, heriblandt Lægemiddelstyrelsen, der – efter Jesper Mehlsens afleverede rapport – ikke fandt grund til at “rejse yderligere signaler”.

Læs mere om det her: Lægemiddelstyrelsen: Ny rapport afslutter sagen om HPV-vaccinen

Ingen direkte sammenhæng

Den nye forskningsrapport mangler en bevist kausalitet mellem pigernes symptomer og HPV-vaccinen. Det medgiver Jesper Mehlsen, men han mener alligevel, at der “bestemt er sandsynliggjort en mulig sammenhæng”.

“Vi havde et forfængeligt håb om at finde en biomarkør eller specifikke forandringer, som man vil kunne anvende diagnostisk, som flere andre på internationalt plan også har prøvet, men det fandt vi desværre ikke,” siger han.

Ideen om at finde én ting, som kan vise en sammenhæng, er ifølge forskeren død, og i stedet er tanken, at det handler om flere forskellige faktorer.

“Fællesnævneren er en overstimulering af immunsystemet, som er meget komplekst, og kan være svært at passe ned i en kasse, som sundhedsvæsenet kan acceptere,” siger han og peger samtidig på, at sundhedssystemet har accepteret en lang række sygdomme, hvor der ikke kan testes for diagnosen, som eksempelvis migræne.

Migræne er dog en biologisk og neurologisk anerkendt sygdom, der til en vis grad kan forklares og behandles.

Manglende kontrolgruppe

Et af de største svagheder ved studiet er, at der ikke er en kontrolgruppe bestående af uvaccinerede piger til direkte at sammenligne med. Forskningsgruppen peger selv på, at den høje vaccinetilslutning har gjort det svært at rekruttere uvaccinerede patienter, hvorfor kontrolgruppen bestod af vaccinerede uden symptomer eller sammenligning med data fra baggrundsbefolkningen.

“Det havde været ideelt, hvis vi havde haft en matchet kontrolgruppe, der ikke var vaccineret, men da der var en enorm stor opbakning til vaccinen på det tidspunkt, var det simpelthen ikke muligt,” siger han.

Jesper Mehlsen mener samtidig, at kohorte-undersøgelser er et godt videnskabeligt redskab, hvor randomiserede studier ikke er mulige, som også er tilfældet ved vuggedød og rygning. 

“Ud fra kohorte-princippet har vi sandsynliggjort, at der er en sammenhæng. Det, synes jeg, bestemt,” siger han.

Forsinkelser: Grundighed tager tid

Jesper Mehlsens projekter var oprindeligt sat til at slutte i 2019, men i 2022 havde Lægemiddelstyrelsen ikke modtaget nogen resultater fra Jesper Mehlsen, hvilket ifølge styrelsen var et brud på tilsagnskravene. Afleveringsfristen blev herefter udsat til 31. januar 2023, og styrelsen modtog i slutningen af februar 2023 en rapport fra Jesper Mehlsen.

Jesper Mehlsen medgiver, at forløbet har været uhensigtsmæssigt langt og præget af “ærgerlige forsinkelser”.

“Jeg kan godt forstå, at man synes, at det har taget uforholdsmæssigt lang tid, og vi ville gerne have haft publiceret og afleveret resultaterne noget før, men vi har skulle være ekstremt grundige, og det tager tid,” siger han og fortsætter:

“Metode-udviklingen har taget utrolig lang tid, og der har været en masse ærgerlige omstændigheder, som laboratorier, der lukkede, en samarbejdspartner, der døde, og komplekse molekylære test, som har gjort, at vi gang på gang blev forsinkede,” siger han og understreger samtidig, at forskningsprojekter ofte skrider i tidsplanen.

I 2016 blev der givet et større millionbeløb fra satspuljen til tre danske forskere, der skulle undersøge eventuelle bivirkninger af HPV-vaccinen. Jesper Mehlsen, der dengang var ansat på Synkope Centeret på Bispebjerg Hospital, modtog 3,55 mio. kroner.

Derudover modtog Anders Hviid og Reimar Thomsen hver omkring 1,5 mio. kroner til deres forskning, hvis endelige resultater blev afleveret og fremlagt i 2019. Begge studier konkluderede, at vaccinen ikke var forbundet med flere symptomer eller diagnoser.

Det er ikke for dyrt

En anden kritik af forskningsprojektet fra blandt andet Anders Hviid har været, om den økonomiske støtte på 3,55 mio. kroner står på mål med, hvad forskningsprojektet reelt har kostet.

“Der var ~600 pat. md. spørgeskema besvarelser og ~100 pat. md. lab målinger. Der var ingen kontrolgruppe med relevans for HPV vax. Kostede det studie 3.55 mil.?” skrev Anders Hviid på det sociale medie X (tidligere Twitter) i marts 2023.

Jesper Mehlsen afviser blankt, at støtten har været for høj, og peger på, at det er “ekstremt dyrt” at undersøge biomarkører og blodprøver.

“Så kender han ikke prisen på, hvad det koster at analysere blodprøver eller prisen på transport af prøverne og at holde frysere kørende. Jeg kan godt forstå, at man som epidemiolog sidder og kigger i databaser og ikke kan forstå det, men der er vanvittigt mange omkostninger,” siger Jesper Mehlsen.

“De har ikke forstået det”

Da Jesper Mehlsen i marts 2023 fire år for sent afleverede sine forskningsresultater til Lægemiddelstyrelsen, tog det styrelsen et par måneder at komme til bunds i resultaterne.

I august 2023 konkluderede styrelsen, at rapporten og forskningsresultaterne ikke vakte grund til at rejse mistanke om yderligere bivirkninger ved HPV-vaccinen, og den afsluttede dermed sagen.

Den konklusion er Jesper Mehlsen og hans kollega Rikke Jentoft Olsen dog ikke enig i.

“Så har de ikke forstået, hvad jeg har skrevet eller også vil jeg tro, at det er en politisk udmelding. Der står i afslutningen af rapporten, at der er sandsynliggjort en sammenhæng, og derfor kan der være et signal,” siger han og medgiver igen, at rapporten ikke beviser en direkte kausalitet.

Klæd folk ordentligt på

Rikke Jentoft Olsen er også overrasket over Lægemiddelstyrelsens udmelding. Hun forklarer, at andre udenlandske forskningsstudier har påvist lignende immun-forandringer hos patienter med ME/CFS og COVID-19-senfølger, der har tilsvarende symptomer efter en infektiøs trigger, og at der er beviselige forandringer hos pigerne.

“Det undrer mig, for der er noget at følge op på, fordi der er betydelige signaler og markører, og litteratur, der underbygger en mulig sygdomsmekanisme. Så helt at afvise det, er jeg noget uforstående over for,” siger hun og fortsætter:

“Det er ikke, fordi man skal trække vaccinen tilbage, men fundene tyder på, at nogle piger – ganske vist en meget lille gruppe – får svære bivirkninger, og der mangler vi mere viden om det og en anerkendelse af deres invaliditet.”

En åben debat

Myndighederne skal ikke gå ud og advare om vaccinen, understreger Rikke Jentoft Olsen, men hun mener, at der bør være en åben kommunikation, som det var tilfældet med COVID-19-vaccinen og de bivirkninger, der senere er blevet koblet til vaccinen.

“Jeg synes, at vi skylder at have en åben debat om, at nogle patienter, der får en vaccine, kan få komplikationer af det på sigt. Vi burde være dygtige nok til at kommunikere om det på en måde, så vi undgår, at folk ikke tager vaccinen, men i stedet klæder folk ordentlig på, så de selv kan vurdere, hvad der vejer tungest – præcis ligesom alle andre vacciner,” siger hun.

Både Jesper Mehlsen og Rikke Jentoft Olsen understreger, at de ikke er vaccinemodstandere, men at de håber, at man i fremtiden kan have en mere åben dialog om, at man ikke nødvendigvis forstår alle de immunologiske processer en vaccine potentielt kan igangsætte.

Jesper Mehlsen vil derfor fortsat forske i de biologiske forandringer, undersøge mulige langtidsdata samt fremover have et større fokus på ME og CFS-området.