Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Tarmkræftlæger frustrerede over Medicinrådets fortsatte afvisning af Lonsurf

Selvom flere studier har dokumenteret en signifikant overlevelsesgevinst, holder Medicinrådet fast i, at rådet ikke finder grund til at genvurdere tabletbehandlingen Lonsurf (trifluridin/tipiracil) til gruppen af patienter med fremskreden, metastatisk kolorektalkræft.

Det er helt uforståeligt og meget beklageligt, at vi ikke kan få hul igennem til rådet, siger professor Per Pfeiffer, der har været hovedansvarlig for et dansk studie af Lonsurf.

Efter at have fået publiceret overbevisende data i tidskriftet The Lancet Oncology i marts sidste år, havde en gruppe danske tarmkræftlæger med professor Per Pfeiffer fra Odense Universitetshospital i front store forhåbninger til, at Medicinrådet ville genoverveje ibrugtagning af Lonsurf som standardbehandling til patienter med fremskreden, metastatisk kolorektalkræft. Det nye, danske studie viste, at Lonsurf sammen med antistoffet Avastin (bevacizumab) forlængede patienternes samlede overlevelse (OS) med næsten tre måneder fra 6,7 måneder til 9,4 måneder. Samtidig viste data, at behandlingen øgede den progressionsfri overlevelse (PFS) fra 2,6 måneder til 4,6 måneder.

”Vi havde håbet, at de nye danske tal ville overbevise Medicinrådet om, at rådet var nødt til at se med nye øjne på Lonsurf og blåstemple behandlingen til den gruppe af patienter med metastatisk tarmkræft, der ikke har andre behandlingsmuligheder. Sådan er det desværre ikke gået,” konstaterer Per Pfeiffer.

Det danske studie inkluderede 93 patienter med fremskreden, metastatisk kolorektalkræft fra de onkologiske afdelinger i henholdsvis Aalborg, Odense, Sønderbog og København. Patienterne blev randomiseret til enten Lonsurf alene eller til Lonsurf i kombination med bevacizumab. Det primære endepunkt var PFS.

Ingen udsigt til dialog

I sommeren 2016 havde Danske Regioners daværende koordineringsråd for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS) afvist at tage Lonsurf som monoterapi i brug med den begrundelse, at effekten ikke var tilstrækkelig til at være klinisk relevant. Ansøgningen om ibrugtagning baserede sig på data fra et randomiseret fase III-studie, publiceret i New England Journal of Medicine (NEJM) i 2015, som viste, at Lonsurf øgede OS med knap to måneder (fra 5,3 til 7,1 måneder) sammenlignet med placebo i patienter med refraktær kolorektalkræft. Disse data havde kort forinden dannet grundlag for det europæiske lægemiddelagenturs (EMA) godkendelse af Lonsurf. Disse data har betydet, at Lonsurf er godkendt i alle de øvrige nordiske lande og stort set alle europæiske lande, og Lonsurf indgår i dag i ESMO guidelines.

KRIS’ afvisning ærgrede Per Pfeiffer, da håbet havde været, at det internationale studie ville føre til en dansk godkendelse. Efter afvisningen satte han og en gruppe tarmkræftlæger således det danske studie op, som efterfølgende blev antaget i The Lancet Oncology, med det formål at indhente flere data på behandlingen. Studiet var inspireret af et mindre japansk studie, som havde antydet, at Lonsurf ville virke endnu bedre i kombination med bevacizumab.

”Og den antydning viste sig jo at holde stik. Vores studie viste en betydelig stigning i både den progressionsfri overlevelse og i den samlede overlevelse patientgruppen taget i betragtning. Men de flotte data til trods fik formanden for DCCG (Dansk Kolorektal Cancer Gruppe red.) at vide, at vi ikke ville få noget ud af at indsende de nye data, da kombinationen med bevacizumab ikke var godkendt. Og derfor agtede Medicinrådet ikke at genbehandle sagen. Siden er det ikke lykkedes os at komme i dialog med rådet. Det undrer os meget,” siger Per Pfeiffer. 

Selvmodsigende argumentation

Allerede tilbage i 2016, da KRIS besluttede at afvise Lonsurf som monoterapi til patienter med fremskreden, metastatisk kolorektalkræft, stillede Per Pfeiffer og resten af DCCG’s bestyrelse sig, som nævnt, uforstående over for beslutningen. Rådets argumenter for at afvise Lonsurf var, ifølge Per Pfeiffer, ikke velunderbyggede.

”Studiet, der lå til grund for ansøgningen om ibrugtagning af Lonsurf, viste en HR på 0,68 med et CI fra 0,54 til 0,81. KRIS og medicinrådet har tidligere tilkendegivet, at der skal være meget tungtvejende grunde til at afvise et præparat, hvis den øvre grænse ligger under 0,85. Og det gør den jo i det pågældende studie. Der er ikke nogen sikkerhedssignaler, der burde tale for en afvisning. Så igen, vi undrer os, siger Per Pfeiffer og tilføjer:

”Medicinrådet har før og siden godkendt en række onkologiske præparater, hvor den øvre værdi ligger over 0,85. Og ydermere har rådet godkendt præparatet alene på baggrund af PFS-data. Så jeg forstår vitterlig ikke rådets ageren i forhold til Lonsurf. Det er dybt frustrerende, at vi ikke kan få hul igennem. Jeg mener; vi står med et stof, som alene øger overlevelsen med to måneder og sammen med bevacizumab yderligere lægger knap tre måneder til overlevelsen. Det betyder, at vi ville kunne give uhelbredeligt syge patienter et halvt år ekstra at leve i – vi må bare ikke bruge stoffet.”

En supplerende analyse af data fra fase III-studiet, publiceret i NEJM, har undersøgt behandlingseffekten i de forskellige subgrupper. Analysen viste, at subgruppen af patienter, hvis sygdom først metastaserer halvandet år eller mere efter diagnosetidspunktet, har særligt god effekt af behandling med Lonsurf. Medicinalfirmaet bag Lonsurf, Servier Danmark, har på baggrund af disse data ansøgt om markedsføringstilladelse til denne specifikke subgruppe, men også denne ansøgning er blevet afvist af Medicinrådet. 

”Vi føler os fanget i en ond cirkel, og jeg har ærlig talt svært ved at se, hvordan vi skal komme videre herfra,” siger Per Pfeiffer.

Udvalgte patienter er blevet behandlet

De patienter, som DCCG ser er kandidater til behandling med Lonsurf alene eller sammen med bevacizumab, er patienter med metastatisk kolorektalkræft, der har modtaget de tilgængelige standardbehandlinger, og hvor der ikke aktuelt findes nogen godkendte behandlingstilbud. Det vil dreje sig om ca. 100 patienter årligt. På Odense Universitetshospital har Per Pfeiffer og hans kollegaer haft patienter i behandling med Lonsurf plus bevacizumab.

”Vi har fået lov til at behandle med Lonsurf ved at søge en second opinion. Vi søger dog ikke konsekvent om lov til at behandle med stoffet hver gang, vi har en potentiel kandidat. Det er omstændeligt, og det tager tid. Og vi står jo med patienter, som befinder sig sidst i livet – så vi har ikke meget tid at løbe på. Og derfor føler vi os ofte nødsaget til at behandle patienterne med mindre effektive alternativer,” siger Per Pfeiffer. 

I USA har The National Comprehensive Cancer Network (NCCN) for ganske nylig inkluderet en anbefaling af Lonsurf i kombination til bevacizumab til patienter med metastatisk kolorektalkræft baseret på det danske studie. I september 2019 blev Lonsurf desuden EMA-godkendt til patienter med tidligere behandlet metastatisk mave- og spiserørskræft på baggrund af data fra fase III-studiet TAGS. TAGS viser, at Lonsurf som monoterapi gav en OS-gevinst på ca. to måneder sammenlignet med placebo plus bedste understøttende behandling.

Den danske esofagus- og ventrikelcancer gruppe (DECV) undersøger aktuelt Lonsurf alene og i kombination med bevacizumab til patienter med metastatisk mave- og spiserørskræft. Det er overlæge Lene Bæksgaard, der står i spidsen for studiet, som fortsat inkluderer patienter.

Lonsurf koster i 15-20.000 kr. pr. måned. Ved tillæg af bevacizumab stiger prisen med 10-15.000 kr. ekstra pr. måned. Patienterne vil i gennemsnit modtage behandlingen i fire måneder.

Onkologisk Tidsskrift har rakt ud til Medicinrådet for at forholde rådet kritikken, men grundet travlhed er det endnu ikke lykkedes at få svar fra rådet. Onkologisk Tidsskrift arbejder på at få en kommentar, og følger op snarest muligt. 

Kultur

  • Moderne vaccinemodstanderes forklaringer hviler på 250 år gamle argumenter

    BØGER: Det er forkert at tro, at vaccinemodstandere kun er uvidende sølvpapirshatte, som bare mangler noget bedre information, for der er mange andre sociale, kulturelle og politiske mekanismer i spil end blot modstand mod vaccination som sådan. Det fastslår ny, spændende og perspektivrig bog om vaccinemodstanderes historie fra de første koppevacciner til coronavaccinerne i dag.

  • Geisling stærkt tilbage: Underholdende, dramatisk og interessant

    TV: DR’s TV-læge Peter Qvortrup Geisling er stærkt tilbage med sæson 3 i sin TV-dokumentar serie fra Rigshospitalet, hvor især nye medarbejdere, men også enkelte gengangere fra tidligere sæsoner, endnu engang viser os rimeligt vilde scener fra deres travle hverdag i den hvidkitlede verden. 

  • Overlægernes formand: Jeg ville virkelig gerne kunne synge opera

    KULTUR-TEMPERATUR: Overlægernes formand Susanne Wammen drømmer om at kunne synge opera. Men hun må nøjes med at gå i Operaen og se 'Tryllefløjten' i stedet. Det var til gengæld også en stor, og utraditionel, kulturoplevelse.  

  • Børnenes TV-læge har skrevet ambitiøs bog om kroppen til børn

    BØGER: Børnenes TV-læge fra DR Ramasjang, Sandra Meinich Juhl, er vild med den menneskelige krop og formidling af sundhedsvidenskab til børn. To passioner, som det er lykkedes hende at omsætte til en omend noget krævende, så alligevel imponerende velinformerende bog til børn, som herefter vil forstå mere om kroppens måder at fungere på end de fleste.

  • Veloplagt podcast gør patienter klogere på psykiatrien

    PODCAST: Hvad gør man, hvis man som psykiater igen og igen oplever mismatch mellem patienternes forventninger til psykiatrien, og det psykiatrien kan levere? Man laver selvfølgelig en podcast om psykiatri, der gør op med misforståelser og fejlinformation. Podcasten er godt selskab, men spørgsmålet er, om den rammer sin målgruppe.

  • Regionsrådsformand Lars Gaardhøj har flair for at tegne

    KULTUR-TEMPERATUR: Region Hovedstadens regionsformand Lars Gaardhøj bliver mindet om sit ansvar over for patienterne via en podcast med kræftramt skuespiller. Derudover kan han lide at tegne bygninger og huse, når han en sjælden gang har ledige hænder.

  • Jens Juul Holst har skrevet beskeden erindringsbog om den svære vej til Wegovy og Ozempic

    BØGER: Professor Jens Juul Holst fortæller i ny velfortalt og vigtig bog om, hvordan han og hans team opdagede GLP-1’s rolle i regulering af blodsukkeret i 1980’erne, og hvordan han og andre forskere siden har arbejdet intenst på at omsætte opdagelsen til lægemidlerne Ozempic og Wegovy.

  • Ny dansk podcastserie om sundhed kaster kritisk lys på sundhedsmyndighederne

    PODCAST: Læge Alexander Mackenzie og ernæringsterapeut Patricia Højbo har lanceret en ny podcastserie om sundhed og sygdom med fokus på viden, de mener mangler i sundhedsvæsenet. Serien har et ofte subjektivt syn på sundhed, en lidt for sludrende stil, og værten er for ukritisk. Alligevel er serien veloplagt og kan være værd at lytte til.

  • Podcast-aktuel psykiater: Vi læger er sjove at gøre grin med, fordi vi har magt

    PODCAST: Gennem comedy-foredrag sætter psykiater Andreas Hoff fingeren på lægestandens og sundhedsvæsenets ømme punkter. På det seneste har han meldt sig ind i debatten ved at udgive podcasten ’Mens du venter’, der henvender sig til alle, der venter på at få tid hos en psykiater, og som generelt er nysgerrige på psykiatrien og psykisk sygdom.

  • Er stråmandsklinikker en måde at tisse i bukserne på for at holde varmen?

    TV: Danske lægehuse drives i stigende grad af store udenlandske koncerner, hvilket har medført, at patienter i udkantsområderne ofte ikke kan møde en egen læge, men i stedet tilses af sygeplejersker. Sætter de udenlandsk ejede klinikker profit over patientsikkerhed og behandlingskvalitet, spørger to vigtige og tankevækkende programmer.