Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Aspirin sænker dødeligheden for tre kræftformer

Aspirin i tillæg til kræftbehandling reducerer metastatisk spredning og sænker dødeligheden med 15-20 procent.

Det viser et studie, som er publiceret i The BMJ.

Forskere søgte efter publicerede studier med patienter med kræft, som tog aspirin efter diagnosen. De fandt fem randomiserede forsøg og 42 observationsstudier, der opfyldte deres kriterier, herunder 16 omhandlende patienter med tyk- og endetarmskræft, 10 med brystkræft, og 10 med prostatakræft.

Samlet set var det at tage aspirin forbundet med en reduktion på 17 procent i dødeligheden af kræft på tværs af alle tre undersøgte kræfttyper.

Resultaterne fra 11 tyk- og endetarmskræftstudier viste en reduktion på 24 procent i kræftdødsfald hos mennesker, der var i behandling med lav dosis aspirin. Resultater fra fire brystkræftundersøgelser viste en reduktion på 13 procent i dødeligheden, mens der i otte studier med prostatakræft blev set en reduktion på 11 procent.

Forskerne fandt begrænsede data om aspirin effekt på metastatisk spredning, men en samlet analyse af to undersøgelser i brystkræft, to i prostatakræft og en i enten patienter med en af disse kræftformer eller tyk- og endetarmskræft viste en reduktion på 23 procent i den relative risiko for metastaser for de patienter, der tog aspirin.

Tidligere undersøgelser har vist, at fordelene ved aspirin i kræft kan begrænses til patienter, hvis kræft har mutationer i PIK3CA, HLA klasse I-antigen, eller overekspression af COX 2. Data om disse mutationer var begrænsede i nærværende studie, men fandt dog, at en mutation i PIK3CA var til stede i ca. 20 procent af patienterne, der indgik i undersøgelsen, og at dette syntes at forklare det meste af reduktion i dødeligheden tyktarmskræft forbundet med aspirin.

Forskerne bag undersøgelsen mener, at deres resultater viser behovet for randomiserede forsøg med aspirinbehandling i en række forskellige kræftformer. 

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?