Regeringens nærhospitaler bliver kulissebyer

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Året der gik - onkologiske highlights i 2021

2021 har budt på store landvindinger og forandringer i onkologiens landskab. Det har været et år præget af stor travlhed på de danske kræftafdelinger, hvor covid-19-pandemien satte sit præg af flere omgange.

2021 startede med et brag.

Covid-19-vaccinerne blev rullet ud til danske sundhedsfaglige og særligt udsatte, herunder kræftpatienter, som nu kunne færdes mere trygt i samfundet og ikke længere skulle se sig nødsaget i samme grad til at sidde isoleret fra familie og venner.

På et globalt plan fastslog WHO, at kræftlandskabet er forandret. 

Efter flere årtier er det ikke længere lungekræft, som dominerer statistikken over nye kræfttilfælde. Den kedelige førsteplads er i stedet blevet indtaget af brystkræft, konstaterede WHO-rapporten.

”Når incidensen stiger globalt, er det et udtryk for ændringer i kvindernes levevis og livsomstændigheder. Det er dels en stigende levealder, dels en ændret levevis, mere overvægt, mindre fysisk aktivitet, ændret fødemønster med mere. Det nogen vil kalde en bevægelse mod en mere ’vestlig livsstil’. Disse ændringer er størst i lande med dårlig eller moderat til dårlig økonomisk status,” vurderede Anders Bonde Jensen overfor Onkologisk Tidsskrift. Han er overlæge ved Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital og professor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

Drastisk fald i rekrutteringen til kliniske studier under covid-19

Det første år med covid-19-pandemien, år 2020, havde sat sit præg på tværs af onkologien, kunne man konstatere i begyndelsen af 2021. Antallet af rekrutterende kliniske studier på nye kræftlægemidler havde lidt et dramatisk dyk på internationalt plan. Fra omkring 1.400 før pandemien til omkring 800 efter pandemiens start. Altså tæt på en halvering. Sådan lød beskeden på et medie-seminar den 21. januar.

Lange ventetider til brystkræftscreening

I Region Hovedstaden havde pandemien skabt store forsinkelser i brystkræftscreening, viste et notat fra Center for Sundhed i Region Hovedstaden. Meget få kvinder fik svar på mammografiscreeningen i tide, og det kan have alvorlige konsekvenser og i sidste ende koste liv, advarede Kræftens Bekæmpelse.

Der må maksimalt gå 14 kalenderdage fra, at en kvinde får foretaget en mammografiscreening til, at der er svar på screeningen i kvindens e-Boks. I Region Hovedstaden er det målet, at det skal forholde sig sådan for 95 procent af de kvinder, som deltager i brystkræftscreeningsprogrammet. Af et notat fra Center for Sundhed i Region Hovedstaden fremgik det imidlertid, at 85 procent af kvinderne i programmet måtte vente længere end de 14 dage på at få svar på deres mammografi i november 2020, mens det i december 2020 gjaldt for hele 99 procent. I notatet er der eksempler på kvinder, som har måttet vente helt op til 58 dage på svar.

Flere kvinder end mænd får kræft

Generelt var 2021 et år i den kvindelige kræftpatients tegn – på både godt og ondt.

Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viste, at antallet af nye kræfttilfælde er stigende blandt danske kvinder, mens den er faldende i den mandlige del af befolkningen.

Sundhedsdatastyrelsens tal viser, at der i 2019 var 351.747 danskere, der havde en kræftdiagnose, heraf var 158.834 mænd og 192.913 kvinder. Tallene dækker både over patienter med en nuværende kræftdiagnose, og personer, der tidligere har haft kræft, men siden er blevet erklæret sygdomsfrie.

Det er især indenfor hudkræft (anden hudkræft end melanom) og kræft i hjerne- og centralnervesystemet, at der har været en stigning i antallet af nye tilfælde blandt kvinder de seneste 10 år. Den hyppigst forekommende kræftform blandt kvinder er dog fortsat brystkræft. I 2019 blev der registreret 5.105 nye brystkræfttilfælde blandt kvinder i Danmark. Den mest almindelige kræftform blandt mænd i 2019 var prostatakræft.

Flere overlever kræft i Danmark

Heldigvis var der også plads til gode nyheder. Bl.a. er kræftoverlevelsen i Danmark for første gang nogensinde på niveau med overlevelsen i de andre nordiske lande, melder Danske Regioner.

Andelen af danske kræftpatienter, der er i live fem år efter, at de har fået stillet en kræftdiagnose, er på 10 år steget markant. For mænd ses en gennemsnitligt stigning fra 59 procent til 66 procent, og for kvinder er andelen steget til 68 procent. Dermed er kræftplan IV's målsætning om en forbedret overlevelse nået, skrev Danske regioner. 

Det blev senere på året fulgt op af tal fra Danmarks Statistik, der viste, at færre dør af kræft i Danmark i dag end tidligere.

Tilfældig kræftudredning i Danmark kan påvirke overlevelsen

Udviklingen af kræftoverlevelsen i Danmark er dog ikke kun en positiv fortælling, for det kunne måske være bedre, hvis den danske kræftudredning foregik mere ensartet på tværs af regionerne.

En dansk undersøgelse bekræftede i foråret 2021, at diagnostisk pakkeforløb er blevet implementeret vidt forskelligt på tværs af de danske regioner og diagnostiske centre, og der er forskellige henvisningskriterier, som den praktiserende læge skal leve op til, hvis henvisningen for den enkelte patient skal accepteres.

Det kan muligvis påvirke kræftoverlevelsen, uden vi ved det, konstaterede en række forskere overfor Onkologisk Tidsskrift.

Zejula endelig anbefalet mod æggestokkræft uden BRCA-mutation

Efter en langvarig proces mellem Medicinrådet og virksomhederne bag PARP-hæmmerne Zejula (niraparib) og Lynparza (olaparib), endte Medicinrådet i  juni 2021 med en godkendelse af niraparib også til kvinder med æggestokkræft uden BRCA-mutation, så længe de er HRD-positive. 

Den nye anbefaling tæller altså alle grupper af æggestokkræft undtagen HRD-negative patienter uden BRCA-mutation.  

Anbefalingen gælder både for nydiagnosticerede og patienter med tilbagefald, som ikke tidligere har været behandlet med en PARP-hæmmer, og som har platinfølsom sygdom. 

Samtidig er der ved at blive udviklet en HRD-test i et nationalt samarbejde med en række nordiske lande, som forventeligt bliver klar i 2022. Indtil da er der indgået en aftale med selskabet Myriad, som lige nu har guldstandarden for test af HRD.

Paradigmeskifte: Enhertu overgår Kadcyla i behandling af metastatisk brystkræft

Årets helt store behandlingsnyhed var Enhertu (trastuzumab deruxtecan, T-DXd) mod metastatisk HER2-positiv brystkræft.

Behandling med antistof-konjugatet T-DXd giver en markant længere progressionsfri overlevelse end standardbehandling med Kadcyla (trastuzumab emtansin, T-DM1) og baner vejen for et paradigmeskifte indenfor behandlingen af HER2-positiv metastatisk brystkræft.

Det vurderede danske forskere efter præsentationen af de nyeste resultater fra DESTINY-Breast03-studiet på ESMO2021-kongressen.

“Man når op på en øgning i progressionsfri overlevelse på halvandet år. Det er uhørt. Med de tal ser det unægteligt ud til, at T-DXd vil erstatte T-DM1 som andenlinjebehandling for disse brystkræftpatienter,” siger afdelingslæge på Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet Christina Bjerre.

Forskerne målte median PFS til 25,1 måneder ved andenlinjebehandling med Enhertu mod 7,2 måneder ved behandling med T-DM1. Samlet overlevelse efter 12 måneder lå på 94,1 procent med Enhertu mod 85,9 procent for T-DM1.

På den amerikanske brystkræftkongres, SABCS, afholdt i december 2021 viste en subgruppeanalyse, at T-DXd også er uhyre effektiv mod hjernemetastaser hos brystkræftpatienterne.

Professor: Triple-behandling bør blive ny standard mod kastrationsfølsom metastatisk prostatacancer

Der var også gode nyheder til mænd med prostatakræft. Bl.a. viste det sig særdeles effektivt at behandle nydiagnosticeret kastrationsfølsom metastatisk prostatakræft aggressivt fra start.

Faktisk bør man hurtigst muligt gøre triple-behandling med Zytiga (abirateron), kastrationsbehandling (ADT) plus kemoterapi til standard mod nydiagnosticeret kastrationsfølsom metastatisk prostatakræft, konstaterede leder af Copenhagen Prostate Cancer Center på Rigshospitalet professor Andreas Røder ovenpå de nyeste data fra flere kliniske studier, som var med som toppræsentationer under den europæiske kræftkongres ESMO2021’s Presidential Symposium.

”Der er ingen tvivl om, at der er landet en ny standard for behandling af nydiagnosticeret metastatisk prostatacancer, når vi lægger resultater fra studierne sammen (PEACE-1, ARCHES og TITAN, red.). Det samlede billede viser os, at aggressiv behandling fra start er bedre end at vente til sygdomsprogression. Man må hurtigst muligt få sat gang i den regulatoriske proces, så kombinationsbehandlingen kan blive tilgængelig for danske patienter,” skrev Andreas Røder i en e-mail til Onkologisk Tidsskrift.

Den vurdering blev senere bekræftet med en øget overlevelse hos samme patientgruppe, når abirateron blev udskiftet med Nubeqa (darolutamid).

Praksisændrende: Keytruda øger overlevelse i førstelinje mod metastatisk livmoderhalskræft

Keytruda (pembrolizumab) mod metastatisk eller tilbagefalden livmoderhalskræft øger overlevelsen markant uanset PD-L1-udtryk sammenlignet med kemoterapi med og uden bevacizumab. Det viste resultaterne fra fase III-studiet KEYNOTE-826, som blev præsenteret under Presidential Symposium på den europæiske kræftkongres ESMO2021.

Det er første gang, at der er overlevelsesresultater fra et fase III-studie, som peger på, at immunterapi med fordel kan kombineres med kemoterapi i første linje ved metastatisk livmoderhalskræft. 

”Udbredelsen af immunterapi indenfor gynækologisk kræft er af flere grunde gået langsommere end ved andre kræftformer. Nu ser det ud til at kunne være på vej til både første og anden linje hos de mest syge. Det er noget, som kommer til at gavne bl.a. de mange unge kvinder, som får livmoderhalskræft,” siger Anja Ør Knudsen, uddannelsesansvarlig overlæge på Onkologisk Afdeling ved Odense Universitetshospital. 

Nationalt studie: Immunterapi har løftet overlevelsen ved fremskreden lungekræft betydeligt

Vi bliver hos immunterapien, som også ser ud til at have rykket overlevelsen for lungekræft betydeligt, siden den blev taget i brug i Danmark.  

Siden 2015, hvor immunterapi blev taget i brug i Danmark mod fremskreden ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), er overlevelsen steget stødt for patienterne. Særligt for de patienter, der får det i første linje. Det viste resultatet fra et stort nationalt samarbejde under DOLG (Dansk Onkologisk Lungecancer Gruppe) med data fra alle kræftafdelinger i Danmark. 

I studiet undersøgte forskerholdet patienter med fremskreden NSCLC, der begyndte deres behandling i perioden 2013-2018. Resultaterne viser blandt andet, at immunterapi gav en stigning i samlet median overlevelse i første linje på i alt 11,2 måneder – fra 7,8 måneder i kohorten før immunterapiens indførelse til 19,0 måneder i immunterapikohorten. I kohorten efter immunterapi blev indført, hvor patienterne fik enten kemoterapi eller immunterapi i senere linje var den mediane overlevelse 11,0 måneder.

Nye retningslinjer mod immunterapi-relateret myocarditis

En gruppe danske forskere udgav i 2021 en litteraturgennemgang og på den baggrund anbefalinger til diagnose, monitorering og behandling af myocarditis opstået i forbindelse med immunterapi.

De danske forskere finder en række ting, man bør være opmærksom på, der ikke er nævnt i de nyeste internationale retningslinjer, som de er formuleret af den amerikanske kræftorganisation ASCO. Bl.a. ser det ud til, at infliximab øger risikoen for død af kardiovaskulære årsager og bør derfor undgås, vurderer forskerne.

Hvert sjette danske kræfttilfælde opdages først efter akut indlæggelse

Flere studier viste i løbet af 2021, at der er rum til forbedringer i den danske kræftopsporing.

Bl.a. viste et studie, at 16 procent af alle danske kræftdiagnoser først stilles efter en akut indlæggelse, og over halvdelen af disse patienter er døde et år efter diagnosetidspunktet. Det er især de kræftformer, der generelt er kendetegnet ved at have uspecifikke symptomer, som først diagnosticeres under en akut indlæggelse, viser nyt dansk registerstudie udgivet i tidsskriftet Cancer Epidemiology.

Studiet har ikke data på, hvad årsagen er til den akutte indlæggelse, men det er patienter, som ikke var under udredning i pakkeforløb op til indlæggelsen. Over halvdelen af disse patienter dør indenfor et år efter diagnosen, hvilket kunne tyde på, at kræften enten er fremskreden ved diagnosetidspunktet, eller også er det en særlig skrøbelig patientgruppe med mange sygdomme, som bliver indlagt og dør efter kort tid med kræft.

Tidlig opsporing af kræft halter efter i Danmark

Sundhedsstyrelsen bekræfter, at det ser ud til, at der er udfordringer med den tidlige kræftopsporing i Danmark, men at det kræver en national dialog, hvis problematikken skal løftes.  

”Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der er behov for mere viden om almen praksis’ adgang til billeddiagnostiske undersøgelser på sygehusene på tværs af landet, herunder evt. regionale forskelle for at kunne vurdere, om der er behov for yderligere styrket adgang. Det vil kunne indgå̊ i en national faglig dialog, hvordan der kan skabes yderligere viden herom, og hvilke initiativer der vil kunne understøtte dette.”

Sundhedsstyrelsen sammensætter nu en arbejdsgruppe, der i løbet af 2022 skal afklare, hvilken billeddiagnostisk undersøgelse almen praktiserende læger bør anvende i udredningen af vage symptomer, som i sjældne tilfælde skyldes lungekræft.

Motivationen for at nedsætte en arbejdsgruppe stammer fra diskussionen om anvendelse af lavdosis CT-scanning i udredningen af symptomer, som i sjældne tilfælde skyldes lungekræft. Måske er den diskussion ved at nærme sig en afrunding, hvor vi forhåbentlig én gang for alle vil få afklaret, om der var tilstrækkelig evidens for en gavnlig effekt ved at erstatte røntgenundersøgelse af thorax med lavdosis CT, sådan som man gjorde i en årrække i Diagnostisk Center, Silkeborg.   

 

Godt nytår fra Onkologisk Tidsskrift!

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift