Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


“Overvægt lader til at stå for en overdødelig­hed på omkring 20 procent hos kræftramte. Det er derfor et betydeligt problem, når 17 procent af danskerne er svært overvægtige med et BMI på 30 eller derover,” mener Signe Borgquist.

Overvægt blandt kræftpatienter er et stigende problem for onkologerne

Der skal øget fokus på vægttab som en del af kræftbehandlingen, mener dansk professor. Hun er initiativtager til et netværk, som skal gøre sundhedsprofessionelle bedre til at hjælpe overvægtige kræftramte.

“Vi ønsker at styrke indsatsen mod over­vægt blandt kræftpatienter for at forebygge tilbagefald.”

Sådan lyder ordene fra Signe Borgquist, lærestolsprofessor og overlæge ved Aarhus Universitetshospital og medstifter af ObeCa­Re (Obesity and Cancer Research), som skal sætte sammenhængen mellem overvægt og kræft på dagsordenen.

“Overvægt lader til at stå for en overdødelig­hed på omkring 20 procent hos kræftramte. Det er derfor et betydeligt problem, når 17 procent af danskerne er svært overvægtige med et BMI på 30 eller derover,” forklarer hun.

I sommeren 2020 stiftede Signe Borgquist sammen med en række toneangivende kræftforskere fra hele landet derfor netvær­ket ObeCaRe med støtte fra Danish Com­prehensive Cancer Center (DCCC). Målet med netværket er at blive bedre til at tale om og forske i sammenhængene mellem overvægt og kræft.

Fem fokuspunkter

For at nå det mål har ObeCaRe-­netværket udpeget fem områder, man i fællesskab arbejder på.

Første område er epidemiologiske studier af indvirkningen af overvægt på kræftprogno­ser. Netværket vil gennem populationsstu­dier søge at opnå mere viden om, hvordan overvægt påvirker sygdomsprognosen, behandlingsadhærens og ­kvalitet, tilbage­fald og dødelighed.

Dernæst vil de forbedre den kliniske indsats ved at undersøge kræftprogression hos svært overvægtige patienter, herunder hvor­dan man kan styrke datagrundlaget med prospektivt indsamlede vægtmålinger og blodprøver og teste forskellige interventionsmodeller.

“Vi vil gerne finde ud af, hvordan vi identificerer de kræftpatienter, hvis overvægt påvirker prognosen, og som derfor ville have gavn af at få hjælp til vægttab,” fortæller Signe Borgquist.

Et tredje sigte er at styrke laboratorieforskningen i cancerprogression i et overvægtigt miljø, hvor forskerne lader kræft- og fedtceller vokse sammen for at undersøge, hvordan de påvirker hinanden, og hvordan man kan ændre på ting i netværket mellem de to forskellige celletyper.

Det fjerde spor er at kortlægge de psykologiske og adfærdsmæssige perspektiver i sammenhængen mellem cancer og overvægt. Det gælder blandt andet om at identificere psykologiske og adfærdsmæssige forhold, som bidrager til overvægt blandt kræftpatienter, for at finde ud af, hvordan man bedst kan hjælpe patienter til varigt vægttab.

Femte og sidste fokusområde er at afdække, hvordan man bedst kommunikerer om overvægt, som kan være et følsomt emne for både patienter og sundhedsprofessionelle. Det skal hjælpe de mange forskere og klinikere med at nå deres mål. Der bliver med andre ord skruet gevaldigt op for arbejdet med at forstå en tilsyneladende vigtig faktor for kræftprogression.

Resultater bekræfter sammenhæng

Signe Borgquist har forsket i sammenhænge mellem metabolisme og brystkræft siden 2007 og rykkede i 2017 fra Lunds Universitet til Aarhus Universitet, hvor hun leder en forskningsgruppe, der specialiserer sig i netop det område. Gruppen samarbejder med kollegaerne i Lund, og det har kastet adskillige publikationer af sig og givet en bedre forståelse af, hvor stor en rolle overvægt og følgevirkningerne heraf spiller i et kræftforløb.

I september sidste år publicerede hun og Aarhusgruppen et systematisk review i NPJ Breast Cancer, som viste, at overvægtige patienter med triple-negativ brystkræft havde både kortere sygdomsfri overlevelse og kortere samlet overlevelse end normalvægtige. Studiet var en metaanalyse baseret på 13 studier med 9.000 deltagende kvinder med triple-negativ brystkræft. Det var et vigtigt resultat, som yderligere bekræftede Signe Borgquist i overvægtens potentielt negative rolle i kræftprognosen.

Hun forklarer, at tidligere forskning overve- jende har beskæftiget sig med overvægt og østrogenreceptor-positive kræftsygdomme, fordi overvægt øger niveauet af østrogen og dermed risikoen for at udvikle denne type kræft. Denne gang undersøgte forskerne risikoen for tilbagefald hos særligt overvægtige kvinder med triple-negativ brystkræft.

“I denne gruppe burde det højere niveau af hormoner grundet overvægt ikke være afgørende. Alligevel fandt vi forkortet sygdomsfri overlevelse og kortere samlet overlevelse blandt de overvægtige patienter,” fortæller Signe Borgquist.

“Man kunne forestille sig, at det snarere er den generelt forhøjede inflammatoriske tilstand i kroppen, som overvægt kan medføre, der forringer prognosen for den triple-negative brystkræft,” siger hun og uddyber:

“Overvægt fremmer inflammatoriske tilstande i kroppen og kan resultere i forhøjet kolesterol, som er en fundamental byggesten for alle cellemembraner – også kræftceller. Det er blot nogle af de følgetilstande, som kan give kræften bedre betingelser for at sprede sig.”

Signe Borgquist understreger dog, at man ikke på baggrund af en metaanalyse af observationelle studier kan udsige noget endeligt om mekanismerne. Men resultaterne peger på, at det at være overvægtig også forringer prognosen, når man har en østrogenreceptor-negativ brystkræft.

Statiner under luppen

Samarbejdet mellem Aarhus og Lund har desuden kastet flere publikationer af sig, som belyser, hvordan kolesterolsænkende statiner kan mindske risikoen for tilbagefald af brystkræft, hvilket understøtter gruppens øvrige resultater på området.

Netop statiner er centrale i det nationale danske MASTER-studie, som blev igangsat
i januar 2021 af Signe Borgquist og kollega- er i Dansk Bryst Cancer Gruppe. Det er et randomiseret studie, hvor brystkræftpatien- ter får enten statiner eller placebo, når de
får stillet brystkræftdiagnosen, og derefter følger man dem for at finde potentielle sam- menhænge mellem statinbrug og tilbagefald. Målet er en forsøgspopulation på 3.360 brystkræftpatienter, når studiet forventes afslutte rekrutteringen i 2025.

Mængden af evidens er en af bevæggrund- ene bag ObeCaRe, men der er stadig lang vej igen, før man til fulde forstår, hvordan overvægt og kræft spiller sammen. Derfor er ambitionen for ObeCaRe-netværket at etablere et nationalt forskningscenter, som skal finde frem til forebyggelsesmodeller for overvægtsrelateret cancerudvikling samt styrke det kliniske udbytte og overlevelsen hos patienter med kræft. Og så ønsker net- værket en national handleplan for overvægt og cancer.

Netværket afholder hvert år i juni et årligt netværksmøde, hvor de deltagende sund- hedsprofessionelle og patienter fra alle regio- ner mødes og udveksler viden og strategier.

ObeCare er et tværfagligt forskningsnetværk, som vil belyse sammenhænge mellem overvægt og kræft og forbedre klinikernes kompetencer i behandling af overvægtige kræftpatienter.

Netværket blev stiftet i 2020 af professor Signe Borgquist og kollegaer fra hele landet. Det består af medlemmer fra alle regioner.

Medlemmerne inkluderer blandt andet epidemio- loger, klinikere, laboratorieforskere, psykologer, antropologer og patientrepræsentanter.

 

Artiklen har været bragt i Onkologisk Tidsskrifts magasin fra juni 2022

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.