Stamcellebehandling har potentiale for kræftpatienter med beskadigede spytkirtler
Stamceller kan forbedre kræftpatienters spytfunktion, viser forskning fra Rigshospitalet. Fundet efterprøves nu i et randomiseret studie, som kan få stor betydning for den voksende gruppe mennesker, der får beskadiget deres spytkirtler som en bivirkning til strålebehandling.
Der er forsket massivt i forbedring af spytproduktionen hos kræftpatienter i 20 år uden de helt store gennembrud. I et forskningsprojektet publiceret i STEM CELLS Translational Medicine viser læge og ph.d. Charlotte Duch Lynggaard sammen med kolleger fra Københavns Universitet og Roskilde Universitet, at behandlingen med donorstamceller (allogene stamceller) kan forbedre patienternes spytfunktion og kan anvendes i den kliniske hverdag.
Som de første i verden har, fandt forskerne samtidig ud af, at stamcellebehandlingen signifikant ændrer på proteinsammensætningen i spyttet, fordi behandlingen er med til at opregulere proteiner, der fremmer cellernes genopbygning.
Mundtørhed er den største gene for kræftpatienter, der har modtaget strålebehandling i halsregionen. Det gælder blandt andet den voksende gruppe af mennesker, som får kræft i hoved- og halsregionen. Den beskadigede spytkirtel fører til mangel på spyt, og det giver en stor risiko for tandskader og deraf følgende spiseproblemer.
Forskningsresultaterne fra Rigshospitalet giver håb om, at en behandling med stamceller kan forbedre disse patienters livskvalitet. På længere sigt er perspektivet stort, fordi også patienter i immun- og kemobehandling kan være i risiko for at få ødelagt deres spytkirtler.
Virkningen af behandlingen typisk sker typisk gradvist over flere måneder, og endda år, hvilket tyder på, at det er en behandling der virker i lang tid.
Nye resultater klar i år
Professor Christian von Buchwald fra Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi på Rigshospitalet har i mere end et årti stået i spidsen for forskningen i spytproduktion og stamceller. Som led i afdelingslæge Christian Grønhøjs ph.d.-projekt har Christian von Buchwalds forskningsgruppe tidligere arbejdet med autologe stamceller, hvor de har høstet stamceller fra mavefedt hos patienter, som fik deres egne stamceller sprøjtet ind i spytkirtlen.
Forskningen viste en 50 procent forbedring i spytproduktionen, men processen med at høste stamcellerne var tidskrævende og besværlig for patienterne.
Med banken af stamceller fra Kardiologisk Stamcellelaboratorium på Rigshospitalet er det mere realistisk, at stamceller kan bruges i stor skala i klinikken. I øjeblikket er læge og ph.d.-studerende Kathrine Kronberg Jakobsen ved at gennemføre et randomiseret forsøg, hvor patienter med hovedhalskræft enten får sprøjtet cirka 25 mio. allogene stamceller eller placebo-væske ind i spytkirtlerne. Forsøgspersonerne får testet, hvor meget spyt de kan danne både før og efter behandlingen.
Forskerne har indtil videre kun fundet minimale bivirkninger i form af mindre forbigående smerter og hævelser. De første resultater af det kliniske forsøg forventes at være klar i løbet af 2023.