Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Grøntsager kan nedsætte risikoen for tidlig aldring hos børnekræftoverlevere

Et højere forbrug af mørkegrønne grøntsager og nødder/frø er forbundet med en lavere risiko for for tidlig aldring for personer, der har haft kræft i barndommen.

Det viser et nyt studie, som også peger på, at et øget indtag af raffinerede korn er forbundet med en højere risiko for for tidlig aldring.

Undersøgelsen, som er offentliggjort i Journal of Clinical Oncology, er udført som en del af St. Jude Lifetime Cohort (SJLIFE) og involverer 3.322 deltagere. 54 procent af deltagerne var mænd, og 85 procent var ikke-spansktalende hvide. 36 havde haft leukæmi som børn, 19 procent lymfom, 13 procent tumorer i centralnervesystemet og seks procent Wilms-tumorer. 59 procent af deltagerne blev diagnosticeret med kræft før 10-årsalderen, 24 var mellem 10 og 14 år, og 17 procent var 15 år eller ældre ved diagnosen.

Deltagernes kost i løbet af det seneste år blev nøje vurderet ved hjælp af et spørgeskema, der dækkede deres indtag af frugter, grøntsager (og deres undergrupper), fuldkorn, raffineret korn, nødder/frø og andre næringsstoffer. Vurderingen af ​​for tidlig aldring blev udført ved undersøgelsens start ved hjælp af Deficit Accumulation Index (DAI), som kategoriserede deltagere i lav-, mellem- og højrisikogrupper. 20 procent af deltagerne blev klassificeret som havende middel risiko for for tidlig aldring, mens otte procent havde høj risiko.

Resultaterne viste, at:

  • hver stigning på ½ kop/1.000 kcal i indtaget af mørkegrønne grøntsager næsten halverede risikoen for at være i højrisikokategorien for for tidlig aldring.
  • For hver 1 oz/1.000 kcal stigning i forbruget af nødder/frø var der også et bemærkelsesværdigt fald i risikoen for for tidlig aldring.
  • Et højere forbrug af raffinerede korn korrelerede derimod med en øget risiko for for tidlig aldring.

Der var ingen direkte sammenhæng mellem indtaget af frugt og fuldkorn og risikoen for for tidlig aldring, men visse næringsstoffer, der findes i vegetabilske fødevarer, såsom diætfolat, beta-caroten, lutein/zeaxanthin og vitamin E, er forbundet med en lavere risiko for for tidlig aldring, påpeger forskerne bag studiet.

Resultaterne bidrager til den voksende forståelse af virkningen af ​​kost på langsigtet helbred hos børnekræftoverlevere og understreger vigtigheden af ​​specifikke plantebaserede kostvalg til styring af langsigtede sundhedsresultater og forbedring af livskvaliteten for børnekræftoverlevere, konkluderer forskerne bag studiet. Forskningen gavner ikke kun børnekræftoverlevere, men også andre befolkningsgrupper, der er i risiko for for tidlig aldring.

For tidlig aldring, som ofte ses hos børnekræftoverlevere, refererer til den tidlige indtræden af ​​aldringsrelaterede sundhedsproblemer. På trods af forbedrede kræftoverlevelsesrater udvikler børnekræftoverlevere ofte kroniske tilstande, kognitive svækkelser og skrøbelighed i en yngre alder sammenlignet med deres jævnaldrende, som ikke har haft kræft i barndommen.

Den accelererede aldring tilskrives til dels de langsigtede virkninger af kræftbehandlinger på kroppens biologiske ældningsprocesser, men livsstilsfaktorer har også indflydelse. 

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?