Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


"Vi kan se, at de kvinder, som har fulgt MitHelbred-programmet, har lavere symptombyrde. De har mindre angst, depression og frygt for tilbagefald, men de har også færre symptomer på senfølger som smerte, skulderproblemer, lymfødem osv.," siger Susanne Oksbjerg Dalton.

Faste kontrolforløb af kræftpatienter på vej ud – og det kan være godt for patienterne

De fleste er enige om, at der skal fundamentale forandringer til for at tackle de mange udfordringer, som sundhedsvæsenet står overfor. Og meget tyder på, at en af de forandringer vil blive, at flere kræftpatienter i kontrolforløb selv skal mestre deres forløb i eget hjem med mulighed for at kontakte læger eller sygeplejersker. Det kan der være store fordele i for patienterne, viser to nye projekter.

Da Robusthedskommissionen afleverede sin rapport i efteråret 2023, indeholdt den en generel anbefaling om, at danskerne i langt større grad skal understøttes i selv at tage sig af deres sundhed og sygdom. Frem for faste tilbud, der er ens for alle, skal der ses individuelt på patienternes behov. Det kan blandt andet ske gennem digitale løsninger, hvor patienten selv skal overvåge og registrere symptomer.

Og i Ugeskrift for Læger skrev formand for Lægeforeningen, Camilla Noelle Rathcke, for et par uger siden:

"Specialiserede opgaver skal fortsat bo på sygehusene, men flere patienter i kontrolforløb, der nu er tilknyttet sygehus, skal tilknyttes egen læge eller praktiserende speciallæge. Eller selv mestre deres forløb i eget hjem med kontaktmulighed fremfor ’faste forløb’".

To nye projekter viser, at det faktisk kan være en fordel for patienterne ikke at skulle til kontrol på sygehuset. Det kan højne livskvaliteten.

Bedre livskvalitet for brystkræftpatienter med ny opfølgningsmetode

Et nyt forskningsprojekt fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning viser, at kvinder, som har haft brystkræft, oplever færre senfølger i form af fysiske smerter eller psykiske udfordringer, ved at skifte kontrolbesøgene på sygehuset ud med et program, som hedder MitHelbred.

I MitHelbred-programmet bliver de sædvanlige halvårlige kontrolbesøg hos en læge erstattet med et mere individuelt tilpasset forløb bestående af tre til fem individuelle samtaler en specialuddannet kræftsygeplejerske i løbet af de første seks måneder. Kvinderne får blandt andet oplysninger om, hvilke symptomer de skal være opmærksomme på i forhold til tilbagefald, bivirkninger og senfølger af behandlingen. Og når patienterne indrapporter symptomer, hjælper sygeplejerskerne med at håndtere dem.

Resultaterne af projektet er netop blevet offentliggjort i Journal of Clinical Oncology, og de viser, at en forbedret livskvalitet og mindre frygt for tilbagefald blot er nogle af gevinsterne ved projektets model.

"Vi kan se, at de kvinder, som har fulgt MitHelbred-programmet, har lavere symptombyrde. De har mindre angst, depression og frygt for tilbagefald, men de har også færre symptomer på senfølger som smerte, skulderproblemer, lymfødem osv.," siger Susanne Oksbjerg Dalton, professor ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og én af forskerne bag undersøgelsen.

Undersøgelsen viser, at deltagernes livskvalitet stiger mærkbart i løbet af projektets forløb. Og efter en tre-årig opfølgningsperiode kan forskerne konstatere, at den øgede livskvalitet fortsætter med at være konstant.  

"Vi kan ikke afgøre, om det er sygeplejerskerne, samtaleforløbet, eller dét at patienterne har indrapporteret symptomer og fået hjælp til at håndtere dem, der har været mest afgørende for de gode resultater. Det er den samlede pakke, som har vist sig rigtig effektiv til at hjælpe patienterne", fortæller Overlæge Lena Saltbæk, som har stået for udførelsen af MitHelbred-projektet.

Resultaterne af projektet peger på, at MitHelbred er en effektiv opfølgningsmetode, der ikke kun forbedrer patienternes livskvalitet, men også gør, at man får mere ud af ressourcerne. Forskerne bag undersøgelsen opfordrer nu til, at MitHelbred-programmet bliver en del af en ny strategi for opfølgning efter brystkræft. De forventer også, at metoden kan bruges i forhold til patienter med andre kræftdiagnoser.  

App skal erstatte faste kontrolbesøg for tarmkræftpatienter

Et andet projekt er fra Aarhus Universitetshospital. Her kan patienter, der er færdigbehandlede for endetarmskræft, få adgang til en app på deres telefon. Appen gør patienterne i stand til at genkende symptomer på tilbagefald, almindelige senfølger og til at komme i kontakt med hospitalet efter behov.

Til gengæld vil patienterne ikke længere få tilbudt de fem faste kontrolbesøg på hospitalet og nogle ubehagelig endetarmsundersøgelser, som indtil nu har været praksissen. Der er nemlig ikke evidens for, at der findes tilbagefald på den måde. Der er dog stadig to CT-skanninger i opfølgningsforløbet, som kan afsløre eventuelle tilbagefald af kræftsygdommen. 

Fire sygeplejersker fra Mave- og Tarmkirurgisk afdeling har stået i spidsen for udviklingen af det nye opfølgningsforløb, som i stedet tager udgangspunkt i, at det er patienten, der bedst kan vurdere sit behov for kontakt med hospitalet på baggrund af de symptomer, vedkommende måtte opleve:

"Det er vigtigt for os, at vi giver patienterne mulighed for at reagere på deres symptomer, når de oplever dem, frem for at de skal vente på, at kalenderen siger, det er tid til den planlagte kontrol," fortæller Therese Juul, sygeplejerske og lektor ved Senfølgeklinikken.

I stedet for at patienterne skal sætte sig ind i en stor mængde information på én gang, sender appen en notifikation om, hvad der typisk er relevant at forholde sig til på et givent tidspunkt i forløbet. Indholdet er designet i samarbejde med en gruppe patienter, som har givet input om deres behov for information og kontakt efter operation.

Derudover inviteres patienterne til at udfylde et spørgeskema om senfølger 3, 12, 24 og 36 måneder efter operationen for at afklare, om der er behov for behandling af senfølgerne.

Sygeplejerskerne bag forløbet oplever, at det er nødvendig med meget mere fokus på senfølger:

"Når vi tidligere så patienterne ved kontrolbesøgene i klinikken, så kom det primært til at handle om tilbagefald, eller lettelse over, at der ikke var tilbagefald af sygdommen. Det overskyggede fokus på at tale om de almindelige senfølger, som mange oplever, og som kan være til stor gene for den enkelte," fortæller Henriette Vind Thaysen, som er klinisk sygeplejespecialist.

Der er enkelte patienter, som hellere vil have den traditionelle opfølgning end app-løsningen. Teamet bag det nye forløb går i gang med at undersøge, hvad der kendetegner denne gruppe, og hvordan de kan hjælpes.

Paradigmeskifte

Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi på Vive  Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, fastslår, at kræftpatienter fremover ikke skal regne med samme faste og hyppige kontrolbesøg i måneder og år efter endt behandling.

»Der er et paradigmeskifte på vej, når det gælder kræftkontroller. Og det paradigmeskifte burde være kommet for længe siden,« siger Jakob Kjellberg til Jyllands-Posten. Ifølge ham er der gennem årene sket en meget voldsom ophobning af ambulante undersøgelser på sygehusene uden klar dokumentation for effekten. 

»Der er virkelig behov for at køre en tættekam igennem hele området for at se, hvilke kontroller og undersøgelser, der giver mening. Det gælder i særdeleshed på kræftopfølgningsområdet. Det er enormt vanskeligt at se evidens for en lang række af disse kræftkontroller,« siger han til avisen og tilføjer, at der fortsat vil være kræftpatienter, som det er nødvendigt at følge tæt.

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.