”Vi gør det helt systematisk. Ernæringsproblemer er en af de vigtigste årsager til, at vi udskyder operationen med fire uger. Det er simpelthen en del af forløbet. Vi gør det for cirka 25 procent af patienterne, og vi kan hjælpe de fleste,” siger Ismail Gögenur.
Kræftbehandlinger udskydes på grund af dårlig ernæringstilstand hos patienter
En rundspørge blandt 21 ledende kræftlæger viser, at langt de fleste oplever at måtte udskyde behandlinger på grund af patienternes ernæringstilstand. Selvom der er et voksende fokus på problemet, peger flere eksperter på, at der er behov for øget opmærksomhed på ernæringens betydning.
For nogle er det en sjælden undtagelse, mens det for andre er ren rutine. Men langt de fleste kræftafdelinger oplever at måtte udskyde behandling på grund af patienters dårlige ernæringstilstand. Det fremgår af Medicinske Tidsskrifters rundspørge blandt 21 ledende kræftlæger fra hele landet. I rundspørgen svarer godt halvdelen, 47 procent, at de ”af og til” må udskyde medicinsk og/eller kirurgisk behandling på grund af kræftpatientens ernæringstilstand, mens 41 procent svarer, at det sker ”sjældent”.
Ismail Gögenur, som er en af landets førende forskere inden for skræddersyet kræftkirurgi, fortæller, at de på Sjællands Universitetshospital i Køge har sat både screening og opfølgning på patientens ernæringstilstand i system. Resultatet er en udskydelse af omtrent hver fjerde operation, indtil patienten blandt andet har nået den ønskede ernæringstilstand.
Målrettet ernæring virker
”Vi gør det helt systematisk. Ernæringsproblemer er en af de vigtigste årsager til, at vi udskyder operationen med fire uger. Det er simpelthen en del af forløbet. Vi gør det for cirka 25 procent af patienterne, og vi kan hjælpe de fleste,” siger han.
Lægerne har målt på, om der er færre komplikationer, efter at de iværksatte en systematisk tilgang til problemet, og resultatet er klart.
”Vi har kunnet vise i vores egen afdeling, at der er færre medicinske komplikationer, og vi kan også mærke det i dagligdagen. Jeg havde en snak med vores diætist forleden, og hun reflekterede over, at siden vi startede vores tilgang til at behandle disse her patienter på denne måde, har hun ikke haft nogen tilsyn på vores afdeling på patienter, der har haft ernæringssvigt efter kirurgien,” siger Ismail Gögenur. Han understreger, at det, de kan korrigere for, ikke er et længerevarende ernæringsproblem, hvilket han mener kræver en anden type indsats.
”Det, vi kan, er at korrigere for en mangel på proteiner før operationen. Hvis man har mangel på proteiner før operationen, er risikoen for især infektiøse komplikationer større. Så målet er at tanke patienter op med proteiner og ikke at fede dem op,” siger Ismail Gögenur.
Der mangler opmærksomhed
Mens resultaterne med at korrigere for proteinmangel er særdeles gode, mener Ismail Gögenur, at den mere generelle problematik om ernæringstilstandens betydning for behandling i høj mangler opmærksomhed.
”Jeg synes, at vi er godt med på denne her patientgruppe, men vi har ikke tilstrækkeligt med opmærksomhed på, hvor stor og afgørende betydning, ernæringen egentlig har. Så der synes jeg stadig, at der er et klart forbedringspotentiale,” siger Ismail Gögenur.
Michael Borre, som er professor og speciallæge i urologi på urinvejskirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital og formand for landets multidisciplinære kræftgrupper (DMCG), ser Ismail Gögenurs tilgang til udskydelse af behandling som en løsning, der ofte kan være både god og nødvendig. Også i tilfælde, hvor der er tale om noget mere gennemgribende end at korrigere for proteinniveauet. Men selve det at udskyde en kræftbehandling er ikke sød musik i politikernes ører, og det er et problem, mener han.
Konflikt med ventelister
”Det er svært at prioritere ernæring, når man ser på de tider, man skal leve op til, før man starter operation eller kemoterapi. Fordi man er så presset, kan tiltag skulle forceres uhensigtsmæssigt for at nå tidsmæssigt i mål i forhold til de politiske løfter. Men måske er det bare ikke altid, at hurtigst er bedst,” siger han. Grundlæggende er han af den opfattelse, at det er nødvendigt at løfte betydningen af ernæringsstatus højere op på dagsordenen.
”Ernæring har hidtil ofte været betragtet som noget selvfølgeligt og basalt: Man skal have noget at spise. Så det har ikke været vægtet på samme vis som andre ting, selvom det måske faktisk er noget af det allervigtigste. Så det er vigtigt, at der på alle niveauer arbejdes med en dagsorden om prioritering af præhabilitering, hvor denne indsats vurderes nødvendig. Men det sker desværre ofte, at ernæring ikke bliver prioriteret,” siger Michael Borre.
Kræftform påvirker betydningen
Speciallæge i onkologi på Sygehus Lillebælt, Dorte Lassen, har i flere år været en af stedets ildsjæle i forhold til at sætte fokus på ernæringens betydning for kræftbehandling. Hun fortæller, at problematikken i høj grad er påvirket af, hvilken kræftform, der er tale om.
”Jeg arbejder med brystkræft til daglig, og her er det ikke den mest typiske problematik. Men hvis vi ser mod kræft i hoved- halsområdet og også lungekræft, er det mere almindeligt, at ernæringstilstanden krakelerer. Her er det ikke usædvanligt, at man simpelthen må sige, at vi ikke kan behandle patienten, fordi vedkommende har en for dårlig performance status,” siger Dorte Lassen.
Kilde: Medicinske Tidsskrifters undersøgelse om ernæring og kræftbehandling
Der skal gribes tidligere ind
På Onkologisk Afdeling i Gødstrup, hvor Hanne Linnet er ledende overlæge, har de haft ernæring som hovedfokus i mange år, og på nogle områder er de i mål. Noget af det, de har gjort, er at udvikle madkoncepter for indlagte. De kan dog stadig støde på den problematik, at patienter kommer ind i en meget dårlig ernæringstilstand, og i så fald kan det være nødvendigt at udskyde behandlingen. Selvom udskydelse ifølge Hanne Linnet forekommer sjældent, mener hun stadig, at der er et potentiale i at gribe ind i bedre tid.
”Når vi forholder os til patienterne, og hvad deres performance er, især med sårbare patienter, skal vi have diætister med fra starten. Men jeg synes stadig, at der er plads til forbedring, og en del af tanken må være, at man griber det tidligere af andre kanaler, for nogle kommer virkelig i en udfordret tilstand. Så man kan ikke bare tænke behandling, man skal tænke den hele patient,” siger Hanne Linnet.
Undersøgelsen om ledende lægers syn på ernæring og kræftbehandling kommer ud over udskydelse af behandling blandt andet ind på, hvor udbredt problemerne med ernæring er, hvad barriererne er for at få større fokus på emnet samt hvor ansvaret for indsatsen bør ligge.
