Nationalt netværk vil sikre bedre behandling af ældre kræftpatienter

Trine Lembrecht Jørgensen

Der mangler viden om kræftpatienter, der er oppe i årene, fordi langt størstedelen af de patienter, der deltager i de kliniske kræftforsøg er yngre og ofte relativt raske mennesker, men det vil et nyt, nationalt onkogeriatrisk netværk lave om på.

Det fortæller initiativtager til projektet, der er støttet af Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC), afdelingslæge Trine Lembrecht Jørgensen fra Onkologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

”Når der bliver lavet onkologisk forskning, kan man ofte ikke deltage, hvis man har meget komorbiditet, og ofte er der også en aldersgrænse for, hvor gamle patienterne må være. Det vil sige, at studiernes resultater, der er lavet med yngre og ofte ret raske mennesker, bredes ud på resten af befolkningen, som fortrinsvist er ældre patienter, der er mindre raske end dem, behandlingen er testet på,” siger Trine Lembrecht Jørgensen og fortsætter:

”Ideen med et nationalt onkogeriatrisk netværk er, at vi får lavet noget god, national forskning, som går på tværs af både specialer og regioner, så vi får noget evidens på området.”

Et af netværkets formål er at få skabt nogle nationale retningslinjer for de ældre kræftpatienter.

”Selvom de ældre kræftpatienter er dem, der er allerflest af, har vi ikke nogen nationale retningslinjer for, hvordan vi skal behandle dem – selvom der efterhånden er en del evidens for, at man ikke kan sammenligne dem direkte med de yngre og raske patienter, som studierne er lavet på. Et af vores mål er at få skabt nogle evidensbaserede retningslinjer for de ældre kræftpatienter,” siger Trine Lembrecht Jørgensen.

Manglende fokus

Selvom der inden for de seneste ti-tyve år er kommet mere fokus på de ældre kræftpatienter, blandt andet gennem etableringen af et internationalt selskab på området, SIOG (International Society of Geriatric Oncology), er det stadig et område, som ikke i særlig høj grad har hverken lægernes eller politikernes bevågenhed, fortæller Trine Lembrecht Jørgensen.

”Det har været et lille og noget forsømt interesseområde, som lige så stille og roligt er begyndt at vokse, både i USA og i Europa og både inden for onkologien og geriatrien. Samtidig er det dog stadig et område, som der ikke i den store sammenhæng bliver gjort så meget ud af,” siger hun.

Gennem de seneste to-tre år har en lille gruppe på seks-otte dedikerede danske læger og professorer mødtes til møder, hvor de har talt om deres projekter vedrørende ældre kræftpatienter, og diskuteret hvad der rør sig på området.

I 2014 blev Odense Universitetshospital godkendt som eliteforskningscenter for ældre med kræft. En status, der for nylig blev fornyet for endnu fem år.

I september modtog Trine Lembrecht Jørgensen så støtte fra DCCC (200.000 kr.) til det nye projekt, som har fået titlen DCCC – AGE. Netværkets første skridt er et møde i februar 2019, hvor interesserede på området skal mødes og diskutere forslag til forskningsprotokoller. Der foregår allerede noget dansk forskning på området, som Trine Lembrecht Jørgensen håber, kan blive bredt ud over flere regioner.

Mere individualiseret behandling

Ældre kræftpatienter lider ofte af flere kroniske sygdomme ved siden af deres kræftsygdom. Det kan både være livsstils- og aldersbetingede sygdomme. Det kan betyde, at de får forskellig medicin, som kan have indflydelse på, hvordan de tåler kræftbehandlingen. Desuden kan organreserverne (organernes evne til at komme tilbage til deres oprindelige status efter at være blevet belastet), når man kommer op i alderen – uanset om man er syg eller ej – være mindre, og nogle ældre kræftpatienter kan dermed tåle en behandling dårligere end yngre patienter.

Et af formålene med at lave medicinske protokoller for de ældre kræftpatienter er at blive bedre til at vurdere patienterne samlet set, f.eks. i forhold til, hvem der kan tåle behandling, og hvem der ikke kan, og få optimeret tilstanden for de ældre patienter før, under og efter kræftbehandlingen. Det kan både være i form af f.eks. fysisk træning, men også i forhold til eventuel optimering af den medicinske behandling af andre sygdomme, som patienten lider af, så de kan blive mere robuste til at klare kræftbehandlingen.

”Det er vigtigt, at vi får skabt noget evidens for, hvad der er det bedste at gøre, hvis patienterne er for skrøbelige til at tåle en behandling, der ellers er godkendt som standardbehandling,” siger Trine Lembrecht Jørgensen.

Omvendt kan det også være tilfældet, at nogle ældre patienter, som måske er stærke nok til at tåle en behandling, bliver udelukket fra den, fordi onkologen er usikker på, om de er for gamle til at tåle den.

”Mange studier viser, at ældre klarer sig dårligere end yngre kræftpatienter. Vi skal finde ud af, hvorfor det er sådan. Når de ikke får den optimale behandling, er det så, fordi de ikke kan tåle den, eller er det, fordi de bliver dømt ude på grund af deres alder? Kunne man måske have optimeret deres generelle helbredstilstand, sådan at de kunne gennemgå kræftbehandlingen,” siger Trine Lembrecht Jørgensen.

Hun håber på, at det nye netværk vil føre til en mere individualiseret behandling af ældre kræftpatienter.

”Jeg håber, at vi får et godt netværk, som dækker landet over, og at der kommer en masse god forskning ud af det, som gør os klogere, og som kan danne grundlag for nogle nationale retningslinjer for denne her store gruppe patienter. En national strategi vil forhåbentlig betyde, at vi bliver dygtigere til at give den rigtige behandling til de rigtige patienter,” siger Trine Lembrecht Jørgensen.

Hun forventer, at det nye netværk bliver et varigt netværk, som skal blive ved med at arbejde inden for det onkogeriatriske område.