De største kræft-nyheder fra den europæiske urologi kongres

EAU: Årets European Association of Urology-kongres (d.10.-13. marts), der foregik i Milano, bød på få men overraskende resultater på kræft-området. Få her et overblik over nogle af de mest interessante nyheder fra kongressen inden for både prostata- og blærekræft. 

De seneste års European Association of Urology-kongresser har budt på store resultater særligt inden for metastatisk prostatakræft, der har ført til praksisændrende tiltag. 

Anderledes var det dog i år, hvor der var lidt længere mellem de helt store fund, mener Lars Boesen, der er overlæge på Urologisk Afdeling, Herlev Hospital, og som deltog på kongressen. 

Et af de største studier på kongressen, der løb med flere overskrifter og tiltrak et større publikum ved en Plenary Session, var det britiske ProtecT-studie, hvor nye og overraskende 15 årsopfølgningsdata viste, at regelmæssig overvågning af mænd med lokaliseret prostatakræft gav de samme høje overlevelsesrater som strålebehandling eller kirurgi efter 15 år. 

Læs mere om studiet og Lars Boesens reaktion på de overraskende fund her. 

Prostatakræft: Nye neoadjuverende behandlinger afprøves

Udover ProtecT-studiet peger Lars Boesen også på to andre interessante studier inden for prostatakræft. Ved to sessioner blev der præsenteret præliminære data fra to studier, der har undersøgt det nye radioaktive stof Lutetium 177 til mænd med højrisiko lokaliseret prostatakræft. 

Det ene studie, LuTectomy (abstract #V098), er et prospektivt, fase I/II-studie med 20 deltagere, der har undersøgt det nye stof Pluvicto (177Lu-PSMA-617) som forhåndsbehandling før operation til mænd med højrisiko lokaliseret prostatakræft. Studiet viser, at stoffet er sikkert til patientgruppen og ikke påvirkede operationsresultatet.

Det andet studie (abstract #A1108) er et åbent, enkelt-arms studie med 14 deltagere, der viste, at neoadjuverende terapi med Lutetium-177-PSMA før radikal prostatektomi var sikkert og havde en positiv effekt på PSA-niveauet, der blev reduceret med 34 procent efter tre doser.

Fundene er ifølge Lars Boesen interessante, da de viser potentialet for mere målrettede behandlinger af tumorer ved prostatacancer.

“Selvom det var meget få deltagere i studierne, er det proof of concept og er hypotesegenererende. Jeg tror bestemt, at målrettede behandlinger er værd at holde øje med i fremtiden, men om Lutetium har en plads som neoadjuverende behandling i den tidlige fase før primær kurativ behandling må tiden vise,” siger han.

Det radioaktive stof er tidligere blevet testet til patienter med mere fremskredne faser af prostatakræft, og Pluvicto blev i marts 2022 godkendt af FDA til progressiv, PSMA-positiv metastatisk kastrationsresistent prostatakræft. 

Derudover testes 177Lu-PSMA-617 i dag i et internationalt fase III-studie med dansk deltagelse fra Rigshospitalet, som sammenligner standardbehandlingen alene og med tilføjelse af det radioaktive stof. Derudover er Lutathera (Lu-177-DOTATATE) godkendt af Medicinrådet til gastro-entero-pankreatiske neuroendokrine tumorer.

PET-scanninger er bedre prognostisk

Et andet interessant studie på prostatakræft-området var ifølge Lars Boesen også det randomiserede ProPSMA-studie (abstract #1237), der viste, at PSMA PET-CT til lymfeknudestaging af intermediær- og høj risiko patienter før kurativ behandling var signifikant bedre end konventionel scanning til at forudsige biokemisk recidiv og behandlingssvigt. 

“De nye data indikerer, at PSMA-PET-scanning kan bruges prognostisk til bedre at forudsige, hvilke patienter der måske har brug for supplerende behandling, og det underbygger potentielt brugen af PSMA-PET CT til primær udredning,” siger han.

Lars Boesen mener, at man formentlig i fremtiden i højere grad vil anvende PSMA PET-scanning til risikostratificering og udvælgelse af behandlingsstrategien ved primær diagnostik af prostatacancer.

ProPSMA-studiet inkluderede 302 patienter, hvoraf 294 fik PSMA PET-CT-scanning, og blev fulgt i op til 54 måneder. 

Blærekræft: Hvidt lys er måske lige så godt som PDD

Blærekræft var også i fokus på årets kongres, hvor den faglige debat om fotodynamisk diagnostik (PDD) versus hvidt lys til detektion af overfladisk blærecancer eller forstadier til kræft blev genoptaget ved en abstract session. 

Debatten gik på, om den mere avanceret teknik som PDD reelt giver betydelige fordele i forhold til omkostningerne og tog udgangspunkt i data fra det randomiserede, fase III-studie, PHOTO (abstract #A0711). Studiet har tidligere vist, at selvom der var en reduceret recidiv rate ved PDD på kort sigt, så var der ingen forskel på recidivraterne ved PDD og hvidt lys efter tre års opfølgning. 

Det er bemærkelsesværdigt ifølge Lars Boesen, der mener, at den daglige praksis herhjemme måske kan blive ændret inden for de næste par år for patientgruppen.

“Vi anvender PDD rutinemæssigt i Danmark, men det er en teknik, som er mere besværligt at håndtere i praksis og også mere omkostningstungt end almindeligt ’hvidt lys’. Derfor er det selvfølgelig bemærkelsesværdigt, hvis det viser sig, at der ikke er lige så stor en effekt på recidiv-raterne på langt sigt, som vi gik og troede,” siger han.

Lars Boesen peger samtidig på, at studiet også viste, at erfarne kirurger havde lavere recidiv-rate ved både PDD og hvidt-lys uafhængigt af uddannelsesniveau, hvilket indikerer, at PDD måske har størst relevans hos kirurger med mindre erfaringen med kikkertundersøgelse (TUR-B).

“Det kan gå hen og blive praksisændrende, hvis større studier bekræfter samme fund. Det vil understøtte brugen af hvidt lys med forbedret moderne billedkvalitet formentlig i kombination med andre teknologier frem for PDD.”

PHOTO-studiet inkluderede i alt 538 personer med tidlig blærekræft, som havde middel til høj risiko for recidiv, der blev randomiserede i to grupper. Efter tre år havde fire ud af ti personer i hver gruppe tilbagefald, og der blev ikke observeret nogen forskel mellem grupperne i antallet af personer med recidiv.