Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


Danske forskere tester personlig brystkræftscreening

Et nyt forskningsprojekt vil sammenligne det nuværende brystkræft-screeningsprogram med et program, der er tilpasset den enkelte kvindes risiko. Målet er at personliggøre og målrette brystkræftscreening i Danmark.

Alle kvinder mellem 50 og 70 år er siden 2009 blevet inviteret til brystkræftscreening hvert andet år. I det nye projekt, som bærer titlen PRSONAL, sammenligner en dansk forskergruppe med Stig Bojesen fra Herlev Hospital i spidsen det screeningsprogram, der findes i dag, med personlig brystkræftscreening.

Forskerne vil blandt andet u

ndersøge, hvordan kvinder forholder sig til at få målt deres personlige risiko for brystkræft, og om kvinder kan acceptere, at deres risiko bestemmer, hvor ofte de bliver inviteret til mammografiscreening. Forskerne vil også se på, hvordan de kvinder, der får beregnet deres risiko for brystkræft, oplever det. Hvis projektet bliver en succes, vil personlig screening kunne blive indført i hele landet.

Projektet bygger på forskning på området fra de seneste 15 år med deltagelse af over 200.000 kvinder i mange lande. I dag kender man cirka. 300 genetiske varianter, der har betydning for at udvikle brystkræft. Der er også evidens for, at livsstil, familiehistorie med brystkræft og brystvævets tæthed har betydning. Ud fra alle disse faktorer er det i dag muligt at beregne risiko og tilrettelægge screeningen, så den passer til den enkelte kvinde.

Ved at tage højde for den enkelte kvindes risiko for brystkræft kan kvinder med høj risiko blive screenet oftere, mens kvinder med lav risiko kan blive skånet for unødvendige røntgenundersøgelser. Forskerne bag projektet håber dermed at kunne øge de gavnlige effekter af screening og mindske nogle af ulemperne i det nuværende program, såsom falsk alarm og falsk tryghed.

Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom blandt kvinder i Danmark med cirka 4.800 tilfælde om året. Det nuværende program for brystkræftscreening blev landsdækkende i 2009 og er stort set ikke ændret siden. Over 80 procent af de inviterede kvinder deltager, og screeningsprogrammet har været medvirkende til, at behandlingen i dag er mindre indgribende, og at dødeligheden af brystkræft er faldet.

 

Kultur

BØGER: Befolkningsundersøgelser viser, at fire-seks procent af befolkningen opfylder kriterierne for en ADHD- eller ADD-diagnose. For de fleste medfører diagnoserne udfordringer på mange områder: De udvikler oftere misbrug, begår kriminalitet, lider af psykisk sygdom og har dårligere uddannelse. Men for nogle kan ADHD/ADD også være en styrke og en fordel, skriver forfatter i ny bog.

BØGER: I sin vigtige, men missionerende debatbog ´Mæt af dage´, argumenterer forfatter og dokumentarfilmproducent Ebbe Preisler stærkt for menneskets ret til frit selv at kunne bestemme, hvornår livet ikke længere er værd at leve. Ebbe Preisler berører dog kun delvist de mange spørgsmål, der bør indgå i debatten om aktiv dødshjælp.

TV: Der er al mulig grund til at se den aktuelle, velformidlede og foruroligende dokumentar ´Tynd på sprøjte´. Den følger to unge kvinder, der bruger den populære vægttabsmedicin Wegovy, de har købt online, til kosmetiske formål. Dokumentaren sætter fokus på det voksende fænomen, hvor både kendte og ukendte deler deres succeshistorier om mirakuløse vægttab, som bliver fremstillet som vejen til et perfekt, Instagram-værdigt liv.

KULTUR-TEMPERATUR: Anette Ellegaard har tidligere arbejdet mange år som læge i psykiatrien. Under pseudonym skriver hun i dag krimier, hvor en læge har hovedrollen. Den seneste krimi er netop udkommet.

STREAMNING: Push er godt hverdagsdrama med gode skuespil og stærke karakterer i de ledende roller, men også parrene med alle deres herlige særheder er skønne at følge.

TEATER: Stykket ’Hold så kæft Lars!’ er et forsøg på at gøre os klogere på psykisk sygdom og skabe dialog om de forhold, man møder i samfundet og sygehusvæsenet som psykisk syg. Stykket er en komisk tragedie om en ung, selvmordstruet kvindes depression og hendes kærlighedsaffære med en mand, der bare gerne vil redde hende. Det lykkes ikke.

TV: DR Kontants undersøgelse af hvordan ikke-overvægtige danskere i stigende grad får udskrevet Wegovy rejser en række vigtige spørgsmål om ansvar, etik og sundhedsrisici, når såvel tykke som tynde og raske som syge kan lyve sig frem til en recept online – heriblandt også mennesker med anoreksi.

KULTUR-TEMPERATUR: Overlæge Kristoffer Marså har for nylig kaldt til debat om medmenneskelighed i sundhedsvæsenet efter at have opsagt sin overlægestilling. Han har også netop i en svær stund oplevet, hvordan et stykke klassisk strygermusik kan skabe samhørighed.

MUSIK: En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at ældre mennesker er i stand til at huske musikstykker lige så godt som unge, fordi de ældres hjerner formår at kompensere for aldersrelaterede forandringer.

TV: DR satser i disse dage på oplysning og underholdning om demenssygdomme på alle platforme. Heriblandt også med en fuldstændig vidunderlig og inspirerende TV-serie om 17 mennesker med demens, der på kun otte uger skal synge sig frem til sammen at afholde stor koncert i DR’s koncertsal.