Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


Danske forskere tester personlig brystkræftscreening

Et nyt forskningsprojekt vil sammenligne det nuværende brystkræft-screeningsprogram med et program, der er tilpasset den enkelte kvindes risiko. Målet er at personliggøre og målrette brystkræftscreening i Danmark.

Alle kvinder mellem 50 og 70 år er siden 2009 blevet inviteret til brystkræftscreening hvert andet år. I det nye projekt, som bærer titlen PRSONAL, sammenligner en dansk forskergruppe med Stig Bojesen fra Herlev Hospital i spidsen det screeningsprogram, der findes i dag, med personlig brystkræftscreening.

Forskerne vil blandt andet u

ndersøge, hvordan kvinder forholder sig til at få målt deres personlige risiko for brystkræft, og om kvinder kan acceptere, at deres risiko bestemmer, hvor ofte de bliver inviteret til mammografiscreening. Forskerne vil også se på, hvordan de kvinder, der får beregnet deres risiko for brystkræft, oplever det. Hvis projektet bliver en succes, vil personlig screening kunne blive indført i hele landet.

Projektet bygger på forskning på området fra de seneste 15 år med deltagelse af over 200.000 kvinder i mange lande. I dag kender man cirka. 300 genetiske varianter, der har betydning for at udvikle brystkræft. Der er også evidens for, at livsstil, familiehistorie med brystkræft og brystvævets tæthed har betydning. Ud fra alle disse faktorer er det i dag muligt at beregne risiko og tilrettelægge screeningen, så den passer til den enkelte kvinde.

Ved at tage højde for den enkelte kvindes risiko for brystkræft kan kvinder med høj risiko blive screenet oftere, mens kvinder med lav risiko kan blive skånet for unødvendige røntgenundersøgelser. Forskerne bag projektet håber dermed at kunne øge de gavnlige effekter af screening og mindske nogle af ulemperne i det nuværende program, såsom falsk alarm og falsk tryghed.

Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom blandt kvinder i Danmark med cirka 4.800 tilfælde om året. Det nuværende program for brystkræftscreening blev landsdækkende i 2009 og er stort set ikke ændret siden. Over 80 procent af de inviterede kvinder deltager, og screeningsprogrammet har været medvirkende til, at behandlingen i dag er mindre indgribende, og at dødeligheden af brystkræft er faldet.

 

Kultur

BØGER: Der er en åben og positiv tilgang til den menneskelige krop i alle dens afskygninger i Anne Fiskes ’Alle har en bagdel’. Forvent blot ikke de store dramaturgiske armbevægelser.  Søde tegninger og et humanistisk budskab kan heldigvis nå langt, så længen bogen bliver læst til børn i vuggestuealderen.

PODCAST: De to multikunstnere Anders Morgenthaler og Roald Bergmann har begge fået konstateret ADHD i en relativt sen alder, og det har resulteret i en hæsblæsende podcastserie. De håber, at den kan være et trygt rum for andre med diagnosen – samt for dem, der mistænker, at de har ADHD, og for pårørende.

KULTUR-TEMPERATUR: Alexandra Jønsson er i dag bedst kendt som medforfatter på lærebogen ‘Snart er vi alle patienter’. Hun har tidligere også landet en hovedrolle i en TV2-serie og bruger stadig skuespillet i sin forskningsformidling i dag.

STREAMING: Den gode gamle og på mange måder revolutionerende skadestueserie ER har i år 30 års jubilæum, men forsøget på at skabe en moderne afløser, ´The Pitt´, har svært ved helt at løfte arven. Det er kun skuespilleren Noah Wyle, der denne gang for alvor leverer varen som den nu også 30 år ældre, superstressede og delvist post-COVID-traumatisede ledende overlæge, Michael Robinavitch.

FILM: ’Pigen med Nålen’ er yderst betimeligt nomineret til en Oscar for sin grusomme og delvist sande historie. Filmen taler ind i en nutidig debat om kvinders rettigheder, ikke mindst til fri abort, og den er allerstærkest, når den er sortmalet socialrealism frem for fuldtonet horrorfilm.

TV: Med indkøbet af den britiske læge, forsker og TV-vært Chris van Tullekens ´Hvad er det dog vi spiser?´ fortjener TV2 et stort kip med flaget. Programmet viser, hvordan den globale fødevareindustri har perfektioneret ultraforarbejdede fødevarer, så de bliver nærmest uimodståelige, selv om de er alvorligt sundhedstruende.

FILM: Selvom filmen er i sort/hvid og foregår for 100 år siden, er temaet i ’Pigen med Nålen’ rigeligt relevant også i 2025, mener filmens ene manuskriptforfatter.

KULTUR: Praktiserende læge Helge Madsen skriver digte, både om livet i almen praksis og om det bredere samfund. Siden 1992 har digte om alle slags emner flydt i en lind strøm fra Lægecenter Korsør. 

KULTUR-TEMPERATUR: Jens Winther Jensen har den øverste post i det nyoprettede Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. Han har fundet aha-oplevelser om arbejdet med innovation og udvikling i en over 100 sider lang bog-serie om Europas historie.

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.