Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


Danske forskere tester personlig brystkræftscreening

Et nyt forskningsprojekt vil sammenligne det nuværende brystkræft-screeningsprogram med et program, der er tilpasset den enkelte kvindes risiko. Målet er at personliggøre og målrette brystkræftscreening i Danmark.

Alle kvinder mellem 50 og 70 år er siden 2009 blevet inviteret til brystkræftscreening hvert andet år. I det nye projekt, som bærer titlen PRSONAL, sammenligner en dansk forskergruppe med Stig Bojesen fra Herlev Hospital i spidsen det screeningsprogram, der findes i dag, med personlig brystkræftscreening.

Forskerne vil blandt andet u

ndersøge, hvordan kvinder forholder sig til at få målt deres personlige risiko for brystkræft, og om kvinder kan acceptere, at deres risiko bestemmer, hvor ofte de bliver inviteret til mammografiscreening. Forskerne vil også se på, hvordan de kvinder, der får beregnet deres risiko for brystkræft, oplever det. Hvis projektet bliver en succes, vil personlig screening kunne blive indført i hele landet.

Projektet bygger på forskning på området fra de seneste 15 år med deltagelse af over 200.000 kvinder i mange lande. I dag kender man cirka. 300 genetiske varianter, der har betydning for at udvikle brystkræft. Der er også evidens for, at livsstil, familiehistorie med brystkræft og brystvævets tæthed har betydning. Ud fra alle disse faktorer er det i dag muligt at beregne risiko og tilrettelægge screeningen, så den passer til den enkelte kvinde.

Ved at tage højde for den enkelte kvindes risiko for brystkræft kan kvinder med høj risiko blive screenet oftere, mens kvinder med lav risiko kan blive skånet for unødvendige røntgenundersøgelser. Forskerne bag projektet håber dermed at kunne øge de gavnlige effekter af screening og mindske nogle af ulemperne i det nuværende program, såsom falsk alarm og falsk tryghed.

Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom blandt kvinder i Danmark med cirka 4.800 tilfælde om året. Det nuværende program for brystkræftscreening blev landsdækkende i 2009 og er stort set ikke ændret siden. Over 80 procent af de inviterede kvinder deltager, og screeningsprogrammet har været medvirkende til, at behandlingen i dag er mindre indgribende, og at dødeligheden af brystkræft er faldet.

 

Kultur

KULTUR-KASSEN: Streamingtjenesterne flyder over med forudsigelige julefilm i øjeblikket, men man skal kigge langt efter den gode julefilm.

Bibliotekarerne på Rigshospitalet er kulturelle altmuligkvinder, der er centralt involveret i både bogudlån, minikoncerter, historieoplæsning, fællessang og foredrag. Via samarbejde og engagement i en lang række tilbud sikrer vi bibliotekets fortsatte relevans, siger en af bibliotekarerne.

BØGER: Ny roman skriver præcist om arbejdshverdagen på en fødegang, men bogens centrale kærlighedshistorie er småkedelig og hverdagsgrå.

KULTUR-TEMPERATUR: Praksislæge Lina Hundebøll Jespersen er lige blevet genvalgt i Region Nordjylland. Hun anbefaler den danske spillefilm ’Det andet offer’ til både kolleger i regionshuset og i sin klinik.

FILM: Modermærkekræft får en stærk symbolsk dimension i juledrama om en terminalt syg kvinde, der skal holde sin sidste jul sammen med en datter, der er som en nær veninde, og en jernlady af en mor, som hun er fremmedgjort fra.

KULTUR-KASSEN: DR-serien ´Operarejsen´ tager os med på et eventyrligt road-trip gennem operaens historie. ’Tre tosser på tur’ slår dørene ind til verdens operascener og gør en ellers højkulturel genre tilgængelig for et bredere publikum. De lykkes så godt med deres forehavende, at vi fik lyst til at prøve kræfter med den måske lidt støvede og hengemte kunstform.

KULTUR-TEMPERATUR: Praktiserende læge Helle Ibsen har til Lægedage 2025 vundet anerkendelse blandt kolleger i form af Mahler-prisen, der er opkaldt efter WHO-generalsekretær Halfdan Mahler. I sensommeren var hun i Oslo for at høre en symfoni skrevet af en anden Mahler, nemlig den senromantiske komponist med fornavnet Gustav.

BØGER: På færre end 60 sider formår immunologen Christian Kanstrup Holm at – hvis ikke kurere – så i hvert fald dæmpe denne anmelders feberfobi. Tænkepausen ’Feber’ er en underholdende fortælling om, hvordan vi mennesker har opfattet feberen gennem tiden og et forsvarsskrift for et gavnligt ubehag, som mange af os ivrigt forsøger at nedkæmpe.

KUNST: Rigshospitalets nye ­bygning for hjerne- og rygmarvsskader i Glostrup har indviet en kunstoase kaldet ’Bodils Have’, der med 20 kunstværker retter sig mod patienter med erhvervet hjerneskade. Formålet er at give ro, fordybelse og sanselig genopbygning både inde og ude, skriver Rigshospitalet. 

KULTUR-KASSEN: Det seneste år har jeg tilegnet mig viden, som langt hen ad vejen er aldeles ubrugelig i den virkelige verden. Små detaljer om infrastruktur og geografi i verdens lande. Sådan er vilkårene, hvis man vil brillere i det populære onlinespil Geoguessr.